Brandstub og slægten Glassau

Brandstub, Gramrode, Rårup sogn, Bjerre herred, Vejle amt
Matr.nr 2a m.fl. af Gramrode.

Gården Brandstub ligger i Rårup sogn mellem Gramrode og Kleis. Den har matr.nr. 2a m.fl. af Gramrode.
Gården nævnes i 1578 under navnet ”Brendstub”, men allerede i Ældste danske Arkivregistratur finder vi i 1408 ”Brendtorp udi Raffnholt”.
I sidste halvdel af 1500-tallet ejedes Brandstub af Michel, hvis efternavn ikke kendes. Efter hans død arvede hans børn gården, således at døtrene hver fik en søsterlod og sønnen Rasmus Michelsen resten.
Rasmus Michelsen må være død mellem 1578 og 1582. Et gammelt dokument fra 1582 fortæller, at hans enke Ingierd Andersdatter i Brandstub købte sin svigerinde Marie Michelsdatters arvepart i Brandstub. Dokumentet befinder sig på Horsens Museum sammen med to andre salgsdokumenter fra 1597 og 1611, og de vedrører alle tre køb af arveparter i Brundstub og Thulisgård, som Ingierd Andersdatter har foretaget.
Gennem diverse familiehandeler blev gårdens jorder samlet igen i 1597 af Ingierd Andersdatter og hendes børn, og dokumenter fra 1627 og 1636 fortæller os, at Ingierds søn Peder Rasmussen har overtaget gården efter sin mor.
Ud fra skødet fra 1636 får man et indtryk af, hvordan gårdens jord har været delt i mange vidt adskilte parceller. Det var ikke enestående for Brandstub, for det så man overalt. Udover marken ved gården var der et skovskifte "Abildholt", et stykke jord i "Løvballe Løkke" på Breth Mark, en del med 4 agre på Gramrode Mark ud mod Nebsager Bøgeskov, 2 agre ved Kleis Å, 2 agre på Gram Mark grænsende op til Bjerre Mark, 4 agre på "Raarup Tofte", der mod nord ender på Skævlund Dal, og endelig var der 3 agre på Åstrup Mark, der ender ved Stourup Å.
I den ældste matrikel fra 1660 findes Brandstub under navnet ”Brandstob”, og ejer af gaardens herligheder var stiftamtmand, geheimeråd Hendrich Rantzou til Schønweide, Rosenvold, Jensgaard og Møgelkær, mens brugeren var Maren Peder Rasmussens, selvejer. Hartkornet er kun 1 skp, 1½ fdk., 1 alb. og gården omtales som et bol, vel fordi jorden er blevet delt ud til børnene efter Peder Rasmussens død. I den næste matrikel fra 1688 er det Peder Rasmussens datter Birgitte Pedersdatter, der har gården, og hun og hendes afdøde mand har fået samlet jorden igen, så hartkornet nu angives til 5 td., 0 skp., 2 fdk., 1 alb.
Hvad hendes mand hed, fremgår ikke nogen steder, kun at brugeren af de marker, som hørte under Brandstub hed Jacob Glaso. En familietradition i Glassau-slægten siger, at stamfaderen var en indvandret tysk gartner, der blev gift med datteren af Brandstubs ejer, og derfor antages det, at Birgitte Pedersdatter er slægtens stammoder. Tidsmæssigt og navnemæssigt passer det dog med, at Jacob Glaso blev gift med Birgitte Pedersdatter.
Sikkert er det i alt fald, at ejeren af Brandstub i første halvdel af 1700-tallet hed Friedrich Jacobsen Glaso. Han må antages at være død i 1740, som er det år, der blev foretaget skifte efter ham, og han efterlod sig enken Sophie Jensdatter (1690-1771).
Deres søn Jens Friderichsen Glaso overtog selvejergården. Overtagelsesdokumentet er underskrevet på Boller den 2. juli 1740.
Jens Friderichsen Glaso (f. ca. 1715) døde i marts 1770, og tre månder efter giftede hans yngre enke Maren Pedersdatter (f. ca. 1740) sig med sin fætter Hans Jacobsen. Det var deres ældste søn Jens Hansen, der blev Brandstubs næste ejer, og Brandstub gled ud af familien Glaso’s eje … og dog.
Jens Hansen blev gift med et oldebarn af Friedrich Jacobsen Glaso og Sophie Jensdatter, Elisabeth Margrete Friderichsdatter Glaso. Hun var egentlig forlovet med en anden, men faderen ønskede det anderledes, og til sidst gik hun ind på at gifte sig med Jens Hansen i Brandstub på den betingelse, at der blev bygget et nyt stuehus. Familietraditionen siger, at hun græd hele sin bryllupsdag.
Jens Hansen og Elisabeth Margrethes søn Frederik Jensen Glassau overtog Brandstub efter forældrene og efterfulgtes af sønnen Elisius Martin Glassau, hvis søn Frederik Jensen Glassau overtog gården. Han døde ugift i 1898, og gården blev solgt til R. Rasmussen, Odder, efter at have været slægtsgård i mere end 250 år.

Litteratur

Danske Gaarde. Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug. Udarb. af J.C.B. la Cour. Aarhus, "Danske Gaarde"s Forlag, 1906-1918. 4 bd. [1. saml., bd. 1, s. 538-539].
Gjesager, C. E.: Mads Gjesager. [Eget forlag], 1985. [S. 203-225].
Jehrbo, N.C.: En gammel Slægt fra Bjerge Herred. Selvejer­gaardmand Mads Laursen af Nøttrup og Hustru Ulricha Sophie. Jensdatter Glaso af Brandstub. Oplysninger om deres Forfædre og Efterkommere. Kolding, 1922. [S. 13-16].
Knudsen, Søren: Rasmus Thomesøns Gaard i Glud. Horsens, 1916. [s. 12 om Brandstubs marker].
De ældste danske Archivregistraturer bd. 3 s. 365, T. 22

Lokalhistorikeren og museumsmanden Søren Knudsen fra Glud (1878-1955) tegnede i 1921 Brandstub og nogle møbler derfra. Billedet kan ses på horsensbilleder.dk.