Brandstub og slægten Glassau

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: Navigation, Søgning
Brandstub
NavnBrandstub
AdresseBrandstubvej 1, Gramrode 7130 Juelsminde
Matrikel nummer2a, 1, 3b
EjerlavGramrode, Rårup sogn, Bjerre herred, Vejle amt


Gården Brandstub ligger i Rårup sogn mellem Gramrode og Kleis. Den har matr.nr. 2a m.fl. af Gramrode.
Gården nævnes i 1578 under navnet ”Brendstub”, men allerede i Ældste danske Arkivregistratur finder vi i 1408 ”Brendtorp udi Raffnholt”[1].
I sidste halvdel af 1500-tallet ejedes Brandstub af Michel, hvis efternavn ikke kendes. Efter hans død arvede hans børn gården, således at døtrene hver fik en søsterlod og sønnen Rasmus Michelsen resten.
Rasmus Michelsen må være død mellem 1578 og 1582. Et gammelt dokument fra 1582 fortæller, at hans enke Ingierd Andersdatter i Brandstub købte sin svigerinde Marie Michelsdatters arvepart i Brandstub. Dokumentet befinder sig på Horsens Museum sammen med to andre salgsdokumenter fra 1597 og 1611, og de vedrører alle tre køb af arveparter i Brundstub og Thulisgård, som Ingierd Andersdatter har foretaget.
Gennem diverse familiehandeler blev gårdens jorder samlet igen i 1597 af Ingierd Andersdatter og hendes børn, og dokumenter fra 1627 og 1636 fortæller os, at Ingierds søn Peder Rasmussen har overtaget gården efter sin mor.
Ud fra skødet fra 1636 får man et indtryk af, hvordan gårdens jord har været delt i mange vidt adskilte parceller. Det var ikke enestående for Brandstub, for det så man overalt. Udover marken ved gården var der et skovskifte "Abildholt", et stykke jord i "Løvballe Løkke" på Breth Mark, en del med 4 agre på Gramrode Mark ud mod Nebsager Bøgeskov, 2 agre ved Kleis Å, 2 agre på Gram Mark grænsende op til Bjerre Mark, 4 agre på "Raarup Tofte", der mod nord ender på Skævlund Dal, og endelig var der 3 agre på Åstrup Mark, der ender ved Stourup Å.
I den ældste matrikel fra 1660 findes Brandstub under navnet ”Brandstob”, og ejer af gaardens herligheder var stiftamtmand, geheimeråd Hendrich Rantzou til Schønweide, Rosenvold, Jensgaard og Møgelkær, mens brugeren var Maren Peder Rasmussens, selvejer. Hartkornet er kun 1 skp, 1½ fdk., 1 alb. og gården omtales som et bol, vel fordi jorden er blevet delt ud til børnene efter Peder Rasmussens død. I den næste matrikel fra 1688 er det Peder Rasmussens datter Birgitte Pedersdatter, der har gården, og hun og hendes afdøde mand har fået samlet jorden igen, så hartkornet nu angives til 5 td., 0 skp., 2 fdk., 1 alb.
Hvad hendes mand hed, fremgår ikke nogen steder, kun at brugeren af de marker, som hørte under Brandstub hed Jacob Glaso. En familietradition i Glassau-slægten siger, at stamfaderen var en indvandret tysk gartner, der blev gift med datteren af Brandstubs ejer, og derfor antages det, at Birgitte Pedersdatter er slægtens stammoder. Tidsmæssigt og navnemæssigt passer det dog med, at Jacob Glaso blev gift med Birgitte Pedersdatter.
Sikkert er det i alt fald, at ejeren af Brandstub i første halvdel af 1700-tallet hed Friedrich Jacobsen Glaso. Han må antages at være død i 1740, som er det år, der blev foretaget skifte efter ham, og han efterlod sig enken Sophie Jensdatter (1690-1771).
Deres søn Jens Friderichsen Glaso overtog selvejergården. Overtagelsesdokumentet er underskrevet på Boller den 2. juli 1740.
Jens Friderichsen Glaso (f. ca. 1715) døde i marts 1770, og tre månder efter (den 21.6.1770) giftede hans yngre enke Maren Pedersdatter (f. ca. 1740) sig med sin fætter Hans Jacobsen. Det skete uden forudgående trolovelse og lysning, og de fik kgl. dispensation, da de var søskendebørn:

1486 No 1907.
Hans Jacobsen og Maren Peders Daatter, Bønderfolk af Raarup Sogn, maae udi Egteskab sammenkomme, u=anseet at De skal være Sødskende Børn. Christiansborg den 6 Julii 1770. Til Horsens Hospital 1 Rdr 2 mk.
Att. om Slægtskab:
Angaaende Indbemelte par Bønderfolks Hans Jacobsens og Maren Pedersdatters mellemværende Slægtskab er saaledes i Raarup Kirkebog attesteret: At Hans Jacobsen og Maren Pedersdatter af Brendstub i Raarup Sogn ikke ere hinanden nærmere beslægtede eller paarørende, end at de ere fødte af de 2de Brødre Jacob Hansen og Sl: Peder Hansen af Kleis, det bliver herved forsikret og attesteret af Os underskrevne. Hans Vinter. Ole Christophersen Due.
Deres Tilstand og formue anlangende, da er Gaarden, som de beboer, en Selw Ejer=Bondegaard, hvis Herlighed er under Boller: Gaard. Og Selv ere de Ejere af Bondeskylden i samme Gaard, der staar for 5tdr Hkorn, hvilken de ejer næsten uden Gjæld. Ellers er paa Stedet af denne Enke Kones Børn 5 Sted=Børn og 3 egne Børn. Raarup Præstegrd d 7de Aug 1770. testerer Plesner.
Kilde: Aarhus Bispearkiv Kongelige bevillinger.

Det var deres ældste søn Jens Hansen, der blev Brandstubs næste ejer, og Brandstub gled ud af familien Glaso’s eje … og dog.
Jens Hansen blev gift med et oldebarn af Friedrich Jacobsen Glaso og Sophie Jensdatter, Elisabeth Margrete Friderichsdatter Glaso. Hun var egentlig forlovet med en anden, men faderen ønskede det anderledes, og til sidst gik hun ind på at gifte sig med Jens Hansen i Brandstub på den betingelse, at der blev bygget et nyt stuehus. Familietraditionen siger, at hun græd hele sin bryllupsdag.
Jens Hansen og Elisabeth Margrethes søn Frederik Jensen Glassau overtog Brandstub efter forældrene og efterfulgtes af sønnen Elisius Martinus Glassau.
Elisius Martinus Glassau Frederiksen var først indsidder og siden gårdbestyrer på sin fødegård, inden han overtog den efter faderen, der døde den 1.4.1865. Det skete dog først i 1872, og da blev der samtidig lavet en aftægtskontrakt med moderen Gyde Rasmusdatter. Heri beskrives, hvordan hun gerne vil have indrettet aftægtsboligen, idet hun forbeholdt sig “de 5 nordligste Fag I det vestre Huus I Gaarden, hvilken Leilighed I alle Maader indrettes saaledes som jeg ønsker og forlanger det med Skillerum, Skorsten, nyt Fjellegulv, Fjelleloft, Vinduer, Døre, Kakkelovne, Comfur til Dagligstue, Sovekammer, Spisekammer, Kjøkken, Brændekammer o.s.v., ligesom jeg ogsaa forbeholder mig Loftsrummet over min Bolig og hvortil indrettes bequem Opgang”. Gyde Rasmusdatter døde den 26. september 1882, 85 år gammel.
Elisius Glassau var gift med Maren Laursen, og de fik 3 børn: Frederik Jensen Glassau (født 17.9.1859), Laura Chrestense Glassau (født 27.6.1864) og Georg Glassau (født 14.3.1867). Det var den ældste søn Frederik Jensen Glassau, der blev den næste ejer af Brandstub. Han fik skøde på gården i 1885, men havde kun gården i knap 13 år. Han døde ugift den 31.3.1898, hvorefter gården gled ud af slægten Glassau's eje. Den blev af arvingerne, dvs. afdøde Frederik Jensen Glassau's søskende solgt til Rasmus Rasmussen fra Odder.
Året før var gården dog udbudt til salg, idet der er fundet salgsannoncer i Horsens Folkeblad fra juni 1897.

Efter få år blev gården igen solgt. Det skete i 1903, da Thomas Christensen Vestergaard blev den næste ejer. Købekontrakt og skøde blev læst i Bjerre Herreds Ret den 22.6.1903. Th. Vestergaard solgte i 1914 gården til Anders Peter Jørgensen, der igen solgte gården i 1919 til D.M.Jørgensen. Dorschæus Marinus Jørgensen døde den 6.3.1936, kun 11 dage efter, at hans kone Maren Mathilde var død den 24.2.1936. Hovedparcellen af gården, der var blevet udstykket i 1925, blev herefter solgt til Søren Mydom Søndergaard.


Billeder

Kilder

Christian 5.s matrikel. Markbøger samt eng-, skov- og græsningstaksationer. [S 6223 - 1006: Heri om Raarup Sogn, Brandstub. Også på internettet].
Aarhus Bispearkiv Kongelige bevillinger. Ægteskabsdispensationer samt lejermålssager - ophævede trolovelser m v. 3die del: RAV C3 1953 - 1956 år 1762 - 1770. [Også transkriberet på Kurt Kermit Nielsens hjemmeside].
Boller gods. Fæsteprotokol 1721-1777 fol. 98. Også på internettetvia Familysearch. [Fæstebrev fra Friderich Jacobsen til sønnen Jens Friderichsen Glasso 2.7.1740].
Boller gods. Fæsteprotokol 1721-1777 fol. 235 b. Også på internettetvia Familysearch. [Fæstebrev fra afdøde Jens Fridriksen til Hans Jacobsen 28.5.1770].
Boller gods. Fæsteprotokol 1777-1869 fol. 69 b. Også på internettetvia Familysearch. [Hosbondholdsbrev fra Hans Jacobsen til hans søn Jens Hansen 19.8.1791].
Bjerre Herredsfoged. Realregister. 1856 Rårup II Lindved by m.fl. B67-SP51 - 1960 , fol. 364. Også på internettet via AO.
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1869 10 B67-SP7 – 1873, fol. 526b-527b. Også på internettet via AO. [Aftægtskontrakt ml. Elisius Martinus Glassau Frederiksen og hans mor Gyde Rasmusdatter. Læst i Bjerre Herreds Ret den 13.5.1872].
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1885 15 B67-SP12 – 1888, fol. 88b-89. Også på internettet via AO. [Udskrift af Bjerre Herreds Skifteprotokol, læst i Bjerre Herreds Ret den 5.10.1885: Skifte efter Elisius Glassau's afdøde hustru Maren Laursen. Samt adkomst på matr.nr. 2a, 1, 3b af Gramrode til børnene Fredrik, Laura og Georg Glassau].
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1897 19 B67-SP16 – 1899, s. 892-894. Også på internettet via AO. [Udskrift af Bjerre Herreds skifteprotokol, læst i Bjerre Herreds Ret den 25.7.1898. Skifte efter Frederik Jensen Glassau død ugift 31. marts 1898].
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1897 19 B67-SP16 – 1899, s. 898-901. Også på internettet via AO. [Skøde fra Georg Glassau og Martin Jørgensen, arvinger til afdøde Frederik Jensen Glassau, til R. Rasmussen fra Odder på matr.nr. 2a, 1, 3b af Gramrode, læst i Bjerre Herreds Ret den 25.7.1898].
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1902 22 B67-SP19 – 1903, s. 1100-1104. Også på internettet via AO. [Købekontrakt og skøde fra Rasmus Rasmussen til Thomas Christensen Vestergaard, læst i Bjerre Herreds Ret den 22.6.1903. 2 panteobligationer tinglæst 22.6.1903].
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1912 27 B67-SP24 – 1915, s. 810-812. Også på internettet via AO. [Købekontrakt og skøde fra Th. Westergaard til Anders Peter Jørgensen via ejendomshandler N. Karup i Horsens, læst i Bjerre Herreds Ret den 21.12.1914 på matr.nr. 2a, 1, 3b af Gramrode].
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1918 29 B67-SP26 – 1920, s. 823-824. Også på internettet via AO. [Skøde fra Anders Peter Jørgensen til D.M Jørgensen, læst i Bjerre Herreds Ret den 11.8.1919 på matr.nr. 2a, 1, 3b af Gramrode].

Litteratur

Danske Gaarde. Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug. Udarb. af J.C.B. la Cour. Aarhus, "Danske Gaarde"s Forlag, 1906-1918. 4 bd. [1. saml., bd. 1, s. 538-539].
Gjesager, C. E.: Mads Gjesager. [Eget forlag], 1985. [S. 203-225].
Jehrbo, N.C.: En gammel Slægt fra Bjerge Herred. Selvejer­gaardmand Mads Laursen af Nøttrup og Hustru Ulricha Sophie. Jensdatter Glaso af Brandstub. Oplysninger om deres Forfædre og Efterkommere. Kolding, 1922. [S. 13-16]. Også på internettet.
Knudsen, Søren: Rasmus Thomesøns Gaard i Glud. Horsens, 1916. [s. 12 om Brandstubs marker].
De ældste danske Archivregistraturer bd. 3 s. 365, T. 22

Lokalhistorikeren og museumsmanden Søren Knudsen fra Glud (1878-1955) tegnede i 1921 Brandstub og nogle møbler derfra. Billedet kan ses på horsensbilleder.dk.

English

The farm named Brandstub is situated between the villages of Gramrode and Kleis in the parish of Raarup. Its number in the land register is no 2a from Gramrode.
It is mentioned in 1578 under the name of “Brendstub” but a couple of centuries before that we find ”Brendtorp udi Raffnholt” in the oldest Danish Register of Archives.
In the last half of the sixteenth century Michel, whose surname we do not know, owned Brandstub. After his death, his children inherited Brandstub, and the farm was divided, so that his daughters each inherited a part and his son Rasmus Michelsen the rest. During some bargains in the family, Rasmus Michelsen's widow Ingierd Andersdatter and her children assembled the plots of the farm again in 1597. From documents dated 1627 and 1636 we know that Peder Rasmussen (son of Rasmus Michelsen) had taken over the farm from his mother.
In the oldest land register from 1660 we find Brandstub under the name of ”Brandstob”, and Maren Peder Rasmussen’s [that is Maren who had been married to Peder Rasmussen] was a freeholder. The “hartkorn” was only 1 skp, 1½ fdk., 1 alb [2], and the farm was called a small-holding, probably because the land was split up again between the children of Peder Rasmussen.
In the next land register from 1688 the owner was Birgitte Pedersdatter. She was the daughter of Peder Rasmussen, and she and her husband assembled the land again, so that the hartkorn was now 5 td., 0 skp., 2 fdk., 1 alb.
The documents do not tell the name of her husband, only that the user of the land who belonged to Brandstub was named Jacob Glaso. A tradition in the Glassau family says that the founder of the family was an immigrated German gardener who married the daughter of the owner of Brandstub, and therefore Birgitte Pedersdatter is supposed to be the ancestress of the family. Maybe the name Glassau or Glaso indicate that Jacob Glaso came from the area around the manor of Glasau in Schleswig-Holstein.
However, it is a fact that the owner of Brandstub in the first half of the eighteenth century was Friedrich Jacobsen Glaso. He probably died in 1740. That is the year of the administration of his estate, and he was survived by his wife Sophie Jensdatter (1690-1771).
Friedrich Jacobsen Glaso was followed by his son Jens Friderichsen Glaso. The purchase document is signed on the manor of Boller on July 2, 1740. Jens Friderichsen Glaso (born about 1715) died in March 1770. His widow Maren Pedersdatter (born about 1740) was much younger than himself, and three months later she married her cousin Hans Jacobsen. Their son Jens Hansen became the next owner of Brandstub who now slipped the Glaso family … or did it?
Jens Hansen married a great-grand child of Friedrich Jacobsen Glaso and Sophie Jensdatter whose name was Elisabeth Margrete Friderichsdatter Glaso. She was actually engaged to another man, but her father did not want that engagement, and finally she agreed to fulfil her father’s will and married Jens Hansen under the condition that he would build a new farmhouse on Brandstub. The family history says that she cried the whole time on her wedding day. Jens Hansen and Elisabeth Margrethe were followed by their son, Frederik Jensen Glassau, and he was followed by his son, Elisius Martin Glassau. His son Frederik Jensen Glassau was the last Glassau on Brandstub. When he died in 1898 the farm was sold to an outsider, and at that time it had been a family farm for more than 250 years.

Søren Knudsen from Glud (1878-1955) was founder of the Glud Museum and a skilfull artist, too. His drawings from Brandstub can be seen on horsensbilleder.dk.


Noter

  1. Bd. 3. s. 365 , T. 22: Jacob Kalff , riidder, haffuer skiött thill bisp Peder sitt godtz j Jutland paa thisze steder j Bierge herrit: ij hoffuittgaarde, thend ene j Stafför [Rosenvold], thend anden j Kerszgaard j by Ruthe vdj Barnwued sogen och altt hans godtz j Barued och schouffuen j Brent, med hoffuitgaarden, kaldis Brendtorp, y Raffnsholtt j Rocketorp sogen. Anno 1408. Latine.
  2. An old Danish unit of land valuation.