Anders Kjærgaard Bertelsen & Ane Cathrine Vestergaard

Anders Kjærgaard Bertelsen
Født	19. maj 1849 Slykgaard, Gørding Sogn, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt
Død	12. april 1883 (33 år) Astrup, Hindsted Herred, Aalborg Amt
Hvilested	Begravet 19. april 1883 på Astrup kirkegård
Ægtefælle(r)	Ane Cathrine Vestergaard
Forældre	Bertel Johannesen Inger Andersdatter

Ane Cathrine Vestergaard
'
Født	16. maj 1842 Vestergaard, Ulfborg Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt
Død	21. september 1902 (60 år) Vejgård Sogn, Fleskum Herred, Aalborg Amt
Hvilested	Begravet 26. september 1902 på Astrup kirkegård
Ægtefælle(r)	Anders Kjærgaard Bertelsen
Forældre	Lars Christensen (Vestergaard) Christiane Christensdatter
Signatur

Anders Kjærgaard Bertelsen blev født i Slykgaard, Gørding Sogn, den 19. maj 1849 og døbt i kirken den 3. juni 1849. Forældre: Bertel Johannesen og Inger Andersdatter. Faddere: Båret af fasteren Christen Nielsens hustru Karen Johannesdatter fra St. Agersende i Nees, Christen Nielsen, Agersende, Nicolai Ballesieg og hustru, gårdfolk i Nees, og sypige Susanne Johannesdatter fra Nees.
Anders blev opkaldt efter sin morfar Anders Jensen Kjærgaard, der havde Ulfborg Kjærgaard. Han døde den 11. maj 1849, 8 dage før barnebarnet Anders blev født.
Anders var en velbegavet dreng, der fik første karakter i både kundskab og opførsel, da han den 3. april 1864 blev konfirmeret i Bur kirke.

I Gørding havde man i 1862 fået en ny lærer, den helt unge M.K. Sand, som var en ildsjæl, der gjorde et stort arbejde i oplysningens tjeneste og var igangsætter inden for flere områder. Anders Kjærgaard Bertelsen nåede at blive undervist af ham, de sidste år, han gik i børneskolen, og lærerfamilien og familien på Slykgård kom nærmere hinanden, da broderen Gregers Slyk omkring 1868 giftede sig med lærer Sands yngste søster Ane Kirstine Sand.

Anders Kjærgaard var hjemme i Slykgård indtil 31. oktober 1866, hvor han som 17-årig rejste til Bøvling, og den 20. april 1867 kom han fra Råsted til Gørding, nu med betegnelsen skolelærer.

Den 16. december 1867 rejste Anders Kjærgaard til Ulfborg for at blive biskolelærer.
En biskolelærer er en betegnelse for de lærere, der underviste efter den særlige vestjydske skoleordning. I Vestjylland var der dengang nemlig ingen eller kun få skoledage om sommeren, men almindelig skolegang om vinteren for de større børn. Ordningen indebar, at man skulle nå det lovbefalede timetal af 960 timer årligt samt 160 effektive skoledage hver på 6 timer.
I den sydlige del af Ulfborg sogn, hvor stationsbyen dengang ikke eksisterede, havde sognerådet lejet plads til biskolen i Vestergaard, og her fik Anders Kjærgaard Bertelsen sin gerning.
Lars Vestergaard, som ejede Vestergaard, havde en datter Ane Kathrine, og de to unge forelskede sig i hinanden, hvilket resulterede i, at hun blev gravid. De blev viet i Ulfborg kirke den 27. marts 1869, men da Anders kun var knap 20 år gammel, måtte han have en kongelig aldersdispensation, og vielsen blev foretaget uden tillysning, da der forevistes kongebrev af 24. marts 1869.

Ane Cathrine Vestergaard blev født i Vestergård i Ulfborg Sogn, den 16. maj 1842 og døbt i kirken den 17. juli samme år, opkaldt efter sin mormor.
Forældre: Lars Christensen og Ane Christiane Christensdatter. Faddere: Pige Mariane Christensdatter, Lille Meldgård. gårdmand Peder Stenum, Meldgård, Peder Christensen, Høgsberg, karl Christen Skovgård og hustru Sesilie Madsdatter i Neder Høgsberg. Hun blev konfirmeret den 19. april 1857 og fik da karakteren g? for kundskab og mg for opførsel.

Da Ulfborg og Omegns Sangforening blev oprettet i 1868 med lærer Sand som igangsætter, blev Anders Kjærgaard Slyk, som Sand kaldte ham, valgt ind i den første bestyrelse som kasserer. Han sang 2. tenor i koret, som på det tidspunkt udelukkende bestod af mænd, men han var kun med i foreningen indtil foråret 1869, hvor familien flyttede til Nees.

To måneder efter at Anders og Ane Catrine var blevet gift, fik de den 11. maj 1869 en lille pige Bartholine Bertelsen, og den 20. juni samme år flyttede de ind på gården Harpøth i Skalstrup i Nees sogn (matr. nr. 2a), som de købte for 3360 rigsdaler. Den havde et hartkorn på 30 tdr., 4 skp., 1 fdk, 1 alb. og desuden var der en lod af Haugaard matr. nr. 5b på ½ alb.
Her blev datteren Stine Bertelsen født den 15. november 1871.

De boede dog kun på Harpøt indtil marts 1872. Gården blev solgt i foråret 1872 for 6500 rigsdaler rigsmønt + 2000 rigsdaler for besætning og øvrige løsøre. Vi kender ikke den nøjagtige årsag til, at familien valgte at sælge gården i Nees og prøve lykken så lang væk som i Himmerland, men en mulig forklaring kan være, at Anders ret hurtigt har indset, at der ikke var nogen fremtid for familien her i sognet, for det var "så møj nøj sølle juer" herude, hvor befolkningen i ældre tid mest ernærede sig ved fiskeri og ved at "law hornskier" , og langt ind i 1800-tallet lå det meste af sognet hen i hede.
Det var først i slutningen af 1870’erne, at opdyrkningen af de jydske heder også nåede til Nees sogn.
Hedeselskabet var blevet oprettet i 1866 af bl.a. E.M. Dalgas med det formål ”at fremme frugtbargørelsen af de jyske heder”, og det skulle ske ”ved at befordre engvanding i større stil, ved at fremme plantning og ved at søge udvirket, at vejene i heden forøges og forbedres.”
På et kort fra 1882 ses, at der på det tidspunkt var plantninger i gang i den nordøstlige del af Nees sogn. Opdyrkningen af hedejorden var indtil 1900 koncentreret om den vestligste del af sognet adskilt af vejen fra Nees kirke til Skalstrup, og det var først i begyndelsen af 1900-årene, at den midterste del af sognet ind mod Møborg blev opdyrket. Det henlå indtil 2. verdenskrig i hede og mose med et deraf følgende ringe afkast, dog med det nødtørftigste afkast af tørv, lyngtørv og lyng som brændsel.
Her i Skalstrup lå gården Harpøt. Anders Kjærgaard har måske været bekendt med Hedeselskabet, men da han købte gården i 1869, var hedeopdyrkningen endnu i sin vorden og slet ikke den store aktive bevægelse, som det senere blev.
Området omkring Harpøt er nu sommerhusområde.
Hvad end grunden har været til familiens opbrud, så er det et faktum, at Anders Kjærgaard opgav det vestjyske bondeslid efter kun et par år, og efter et års ophold i Ulfborg Sogn, flyttede familien til Himmerland. Det må have været en svær beslutning, for både Anders’ og Trine’s slægter havde rødderne dybt forankret i den vestjyske jord. Den 1. april 1873 overtog de ejendommen Dragshuset i Tisted i Astrup Sogn, (matr. no 1a af Tisted) som stod for hartkorn 1 td., 6 skp., 1 fjdk., ½ alb. Den kostede 2.800 Rdl, hvoraf de 500 Rdl. var for det løsøre, der fulgte med, og det drejede sig bl.a. om et bord, en bænk og et sengested. Af besætning medfulgte 3 køer, 3 kvier, 2 kalve, 1 hest, 1 ged, 7 får, 2 gæs med yngel og 4 høns. Ligesom ved købet af gården i Nees, var Anders’ bror Gregers Slyk i Gørding kurator ved handelen.

Anders og Ane Cathrine fik børnene:

1. Bartholine Bertelsen (født 11.5.1869 i Ulfborg sogn, død 10.6.1902 i Nr. Tranders Skole). Hun blev i 1890 gift med lærer Jeens Plougmand, der i 1896 blev lærer i Nr. Tranders Skole og senere førstelærer sammesteds.
2. Stine Bertelsen (født 15.11.1871 i Nees sogn, død 1.12.1938 i Vejgaard).
3. Ingrid Bertelsen (født 24.8.1874 i Astrup sogn, død 31.7.1954 i Nr. Tranders).
4. Signe Bertelsen (født 6.2.1877 i Astrup sogn).
5. Laurits Bertelsen (født 15.10.1879 i Astrup sogn, død 27.3.1886 sst. af halssyge).
6. Thyra Bertelsen (født 20.6.1882 i Astrup sogn, død 29.3.1886 sst. af halssyge).

Anders Kjærgaard Bertelsen døde ganske ung af en hjernesvulst den 12. april 1883, kun 33 år gammel. Han blev begravet på Astrup kirkegård den 19. april 1883.
Trine Kjærgaard, som hun blev kaldt, fik tilladelse til at sidde i uskiftet bo med umyndige livsarvinger. Hun drev gården videre indtil 1888, hvor hun købte et hus i Astrup by. Men allerede efter et par år flyttede hun ind hos datteren og svigersønnen Bartholine og Jens Plougmand. De boede ved folketællingen i 1890 i Torup og flyttede senere til Nr. Tranders skole. Her Ane Kathrine kun 60 år gammel den 21. september 1902 af rygmarvstæring og blev begravet på Astrup kirkegård den 26. september 1902.
Da boet var gjort op, var der 938 kr. 79 øre [svarer til lidt over 66.000 kr. i 2021 kr.] til deling blandt arvingerne, som var de tre døtre samt den afdøde datter Bartholines efterladte børn. Datteren Stine gav afkald på sin arv.

									Bertel Christensen 1724-1796
						Johannes Bertelsen Ca. 1771-1840
									Karen Christensdatter Ca. 1733-1808
			Bertel Johannesen 1810-1852
									Nicolaj Jensen Ca. 1733-1795
						Christiane Nicolaidatter 1776-1831
									Anne Marie Nielsdatter Ca. 1747-1826
Anders Kjærgaard Bertelsen 1849-1883
									Jens Andersen 1736-1799
						Anders Jensen Kjærgaard Ca. 1765-1849
									Maren Jensdatter 1736-1768
			Inger Andersdatter 1805-1884
									Mads Nielsen Øje Ca. 1699-1786
						Kirsten Madsdatter 1762-1841
									Anne Bertelsdatter 1722-1786

									Lars Christensen 1736-1785
						Christen Larsen Ulfkjær 1785-1845
									Mariane Eriksdatter 1749-1830
			Lars Christensen (Vestergaard)] 1814-1895
									Laurids Pedersen Ca. 1735-1803
						Kirstine Lauridsdatter 1786-1839
									Mette Kirstine Andersdatter 1750-1812
Ane Cathrine Vestergaard 1842-1902
									Christen Olufsen 1753-1813
						Christen Christensen 1790-1849
									Maren Jensdatter Ca. 1745-1830
			Christiane Christensdatter 1820-1846
									Poul Andersen Vium 1751-1831
						Ane Cathrine Poulsdatter 1783-1851
									Anne Marie Jensdatter 1761-1795

Billeder

• 

  Trine Kjærgaard.

• 

  Trine Kjærgaard.

• 

  Trine Kjærgaards døtre (efter 1896). Bartholine (bagerst), Ingrid, Stine, Signe.

• 

  Første side i Trine Kjærgårds bibel (udg. Christiania 1871). Biblen gik i arv til hendes næstældste datter Stine, der lod den gå videre til sin næstældste datter Astrid, der lod den gå videre til sin næstældste datter Anna, der lader den gå videre til sin ældste datter Jytte.

• 

  Dødsannonce for Ane Kathrine Kærgaard. Aalborg Tidende 22.9.1902. Kilde: Mediestream.

Kilder

• Nørre Gørding kirkebog 1833-1868. - AO opsl. 8 (AKB født 1849), opsl. 39 (AKB konf. 1864), opsl. 97 (AKB afg. 1867).
  
• Ulfborg kirkebog 1838-1865. - AO opsl. 38 (ACV født 1842).
• Ulfborg kirkebog 1865-1890. - AO opsl. 207 (gift 1869).
• Nees kirkebog 1853-1874. - AO opsl. 64 (barn født 1871).
• Astrup kirkebog 1862-1874. - AO opsl. 99 (barn født 1874).
• Astrup kirkebog 1875-1886. - AO opsl. 60 (barn født 1877), opsl. 23 (barn født 1879), opsl. 73 (barn født 1882), opsl. 155 (AKB død 1883), opsl. 158 (barn død 1886), opsl. 176 (barn død 1886).
• Astrup kirkebog 1899-1907. - AO opsl. 216 (ACV død 1902).
• Skodborg-Vandfuld herred - Skøde og panteprotokol 1872-1873, fol. 87 (B 77.SP 30). - AO opsl. 90. - Salgsskøde fra Anders Kjærgaard Bertelsen til P. Jensen tinglyst 26.6.1872.
  
• Folketællingen for Astrup Sogn, Hindsted Herred 1880. - AO opsl. 32. - Nr. 2 Gård.
• Folketællingen for Torup Sogn 1890. - Onlineadgang. - Hos skolelærer Jens Plougmann.
• Hellum-Hindsted herred - Skøde og panteprotokol 1872 24/7 - 1875 9/3, fol. 327 (B41-SP23). - AO opsl. 103. - Købekontrakt 1873 vedr. Dragshuset, Astrup).
  
• Hellum-Hindsted herreder - Dødsanmeldelsesprotokol 1882-1888, fol. 20 (B 41.5336).
  
• Aalborg birk og Fleskum herred.Dødsanmeldelsesprotokol- Skiftesagsliste 1897-1912, fol. 111 (B 39.5193).
• Aalborg Birk og Fleskum herred. Skiftebog 1902-1907, fol. 148-149 (B 39.5203)

Litteratur

• Dam, N. Jensen: Af Nees sogns historie. (i: Hardsyssels Årbog 1968, s. 181-86). - Også i digital udgave.
  
• Kaae, Alfred: Ulfborg. Sogn og saga. Ulfborg, Kaaes forlag, 1952-1956. 2 bd.
  
• Løkke, Peder. Peder Løkke - en husmand på heden. Udg. og med indledn. af Ellen Damgaard. Nyt Nordisk Forlag, 1983. 348 s.
  
• Mølgaard, Niels: Kulturbilleder fra vestjydske egne. Lemvig 1950. - Om Nees sogn s. 213-221.
  
• Sand, Knud: Lærer M.K.Sand og hans Slægt. Et stykke Kulturhistorie fra Vestjylland. Dybbøl-Postens Bogtrykkeri, 1935. - S. 44-45 og 172.
  
• Ulfborg og Omegns Sangforening, 1868-9.November 1918. Et Festskrift i Anledning af dens 50 Aars Jubilæum. Udg. af en Kreds af ældre Medlemmer. Holstebro, 1918. - S. 18.