Forskel mellem versioner af "Østermarksvej 5, Rårup Østermark"

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
(Oprettede siden med 'Matr. nr. 11d, Rårup By, Rårup Den først kendte ejer var Jens Hansen Juul (død 1901), og efter hans død blev ejendommen overtaget af datteren Birte Marie og hendes man...')
(Ingen forskel)

Versionen fra 22. sep 2013, 16:51

Matr. nr. 11d, Rårup By, Rårup

Den først kendte ejer var Jens Hansen Juul (død 1901), og efter hans død blev ejendommen overtaget af datteren Birte Marie og hendes mand Hans Jørgen Hansen. Efter Hans Jørgen Hansens død i 1913 giftede Birte Marie sig med Holger Koch, og de solgte ejendommen omkring 1915 og købte en større ejendom i As. Ejendommen blev i 1933 overtaget af Jacob S. Jensen (født i Hatting 1911) fra Jørgen Iversen, og dengang var den på 10 tdr. land. I 1945 var ejendomsskylden kr. 11.500 og grundskylden kr. ca. 6.000. Besætningen var ved overtagelsen 2 heste, 4 køer, 2 ungkvæg og 5 svin, senere udvidet til 2 heste, 5 køer, 6 ungkvæg og 12 svin. Jacob Jensen kørte i en periode mælk for Rårup mejeri. Jacob Jensen havde gården indtil 1.8.1983. I værket "Danske gårde i tekst og billeder" Vejle amt, bd. 2 a fra 1990/94 står der om gården, at "stuehuset er opført i 1859, restaureret og udvidet senest i 1988. Avlsbygningerne består af kvægstald og svinestald fra 1959, lade og værksted fra 1859 restaureret i 1951 samt maskinhus fra 1959. Gården drives udelukkende med planteproduktion bestående af hvede, byg og raps. Der er 1 traktor og trådsilo. Maskinstation bruges til skårlægning af raps" (s. 493-94). Gården har nu (2013) et areal på 52254 m2 (= 5,2 ha.).

Kilder

Tingbogsoplysninger. På Internettet: Arkivalieronline - Tingbøger - Region Midtjylland, Horsens retskreds, ejerlav Rårup By, Rårup - opsl.256 og 257.

Litteratur

Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats. Bd. 5, 2: Vejle Amt. 1945. [S. 650: Om Jensen, Jacob S.]. Danske gårde i tekst og billeder. Forlaget Danske Landbrug, 1987-. Vejle amt, bd. 2 a, [1990/94]. [Om Rårup Østermarksvej 5: s. 493-94].