Forskel mellem versioner af "Ole Christensen & Magdalene Christoffersen"
Bjuul (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med '{{Infoboks person | navn = Ole Kristensen | billede = 1940004.jpg | fnavn = | født = 27. april 1867 | fsted = Doller...') |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 28. sep 2013, 19:03
Ole Kristensen | |
---|---|
' | |
Født | 27. april 1867 Dollerup, Blenstrup sogn, Hellum herred, Ålborg amt |
Død | 14. januar 1939 (72 år) Blenstrup, Blenstrup sogn, Hellum herred, Ålborg amt |
Hvilested | Blenstrup kirkegård |
Ægtefælle(r) | Christine Marie Magdalene Christoffersen |
Forældre | Laurids Knudsen Mette Marie Christensdatter |
Christine Marie Magdalene Christoffersen | |
---|---|
Født | 25. april 1867 Volsted sogn, Fleskum herred, Ålborg amt |
Død | 31. december 1933 (66 år) Blenstrup, Blenstrup sogn, Hellum herred, Ålborg amt |
Hvilested | Blenstrup kirkegård |
Ægtefælle(r) | Ole Kristensen |
Forældre | Niels Christian Christoffersen Else Kirstine Sørensdatter |
Indholdsfortegnelse
Ole Kristensen blev født i Dollerup, Blenstrup sogn, den 27. april 1867, og døbt i Blenstrup kirke den 19. maj 1867. Forældrene var ugifte fruentimmer Mette Marie Christensen, 24 år, af Dollerup og indsidder, snedker Laurits Knudsen af Skibsted. Faderen var en gift mand, som vi ikke hører mere om i den forbindelse, og moderen så ingen anden udvej end at lade sine forældre tage sig af drengen. Det gjorde de indtil 1876, da hun blev gift med Anders Øland.
Ole Kristensen kom tidligt ud at tjene, og da han omkring 1886 tjente i Horsens i Blenstrup sogn, lærte han pigen Magdalene Kristoffersen at kende, som også tjente der. Deres venskab resulterede i, at hun blev gravid, og den 7. januar 1887 blev deres datter Eleonora Kristine Kristensen født. Ved hjemmedåben den 20. februar 1887, hvor faderen var til stede, fik barnet hans efternavn.
Da barn nummer to var godt på vej, giftede Ole og Magdalene sig i Volsted kirke den 21. september 1889, og det bemærkes da i kirkebogen, at der var fremskaffet en attest fra Gerding-Blenstrup sogneråd, at brudgommen ikke har fået fattigunderstøttelse.
Deres børn:
- Eleonora Kristine Kristensen (født 7.1.1887 i Blenstrup).
- Anine Marie Kristensen (født 19.10.1889 i Blenstrup).
- Mette Marie Kristensen (født 19.9.1891 i Blenstrup, død september 1985). Hun blev gift med husmand på Volsted Mark Erik Peter Eriksen.
- Nielsigne Kristensen (født 6.9.1893 i Blenstrup).
- Else Kirstine Kristensen, (født 19.4.1896 i Blenstrup, død 31.1.1897).
- Else Olufa Kristensen (født 29.12.1897 i Blenstrup). Hun blev gift med Hjalmar Vium og flyttede til København.
- Niels Kristian Kristensen (født 27.11.1899 i Blenstrup, død 11.12.1993 i Voldskov).
- Laura Ottilie Kristensen (født 11.1.1902 i Blenstrup). Hun blev gift 20.2.1929 i Blenstrup kirke med Otto Eriksen fra Skørping.
- Olga Magdalene Kristensen (født 8.12.1903 i Blenstrup, død 14.2.1923 på Skørping Sanatorium)[1].
- Dagmar Martine Kristensen (født 6.6.1907 i Blenstrup, død 23.4.1994). Hun blev gift med Villiam Nielsen, og de boede i Støvring.
- Henry Emil Kristensen (født 26.4.1909 i Blenstrup, død 8.8.1978 i Blenstrup). Han var ugift.
- Anna Elfrida Kristensen (født 28.5.1911 i Blenstrup, død 28.1.1940). Hun døde i barselsseng efter sin tredie fødsel.
Ole og Magdalene købte ved giftermålet et jordløst hus, Lergravhus, i Blenstrup. Stuehuset bestod af to ganske små stuer og et mindre kammer (mælkekammeret), samt et lillebitte køkken, hvor der i begyndelsen af 1900-tallet endnu var åbent ildsted. Ole ernærede sig som tækkemand og købte senere jord til huset, så der i alt blev ca. 7 tdr. land. Han byggede selv lerklinede udhuse, og der kom snart et par køer og senere en hest. Omkring 1916 anskaffede han sig endnu en hest og begyndte at køre som mælkekusk, hvad han gjorde i en halv snes år.
Når han var ude at tække for bønderne, betingede han sig, at en del af lønnen skulle være lån af heste til forårsarbejdet i marken, og det var et af årets højdepunkter, når der en søndag formiddag kom 2-3 spand heste for at pløje og harve, og de unge karle bagefter skulle have frokost.
Ole kom fra små kår, og han måtte hele sit liv arbejde hårdt for at tjene til det daglige brød. Derfor tilsluttede han sig de socialistiske tanker, der vandt frem fra slutningen af 1800-tallet og blev socialdemokrat. Han døde i Blenstrup den 14. januar 1939.
Søren Knudsen 1757-1823 | |||||||||
Knud Sørensen Ca. 1802-1856 |
|||||||||
Maren Nielsdatter 1768-1843 | |||||||||
Laurids Knudsen 1835-e. 1890 |
|||||||||
Laurids Pedersen Munk 1756-1810 | |||||||||
Kirsten Laursdatter Munk 1809-1861 |
|||||||||
Maren Christensdatter 1762-1830 | |||||||||
Ole Kristensen 1867-1939 |
|||||||||
Niels Andersen Smed 1782-1836 | |||||||||
Christen Nielsen Smed 1811-1912 |
|||||||||
Mette Marie Jørgensdatter 1777-1845 | |||||||||
Mette Marie Christensdatter 1843-1931 |
|||||||||
Anders Andersen Carlsen 1784-1863 | |||||||||
Ane Kirstine Andersdatter 1814-1898 |
|||||||||
Mariane Nielsdatter 1788-1859 | |||||||||
Jens Nielsen 1740-1817 | |||||||||
Christopher Jensen 1784-1833 |
|||||||||
Magdalene Larsdatter 1745-1815 | |||||||||
Niels Christian Christoffersen 1831-1896 |
|||||||||
Jens Nielsen Vestergaard 1751-1820 | |||||||||
Giertrud Jensdatter 1793-1840 |
|||||||||
Else Nielsdatter 1765-1804 | |||||||||
Christine Marie Magdalene Christoffersen 1867-1933 |
|||||||||
Peder Sørensen Krat 1776-1853 | |||||||||
Søren Pedersen Krat 1808-1863 |
|||||||||
Bodil Sørensdatter 1782-1859 | |||||||||
Else Kirstine Sørensdatter 1838-1904 |
|||||||||
Niels Mortensen 1759-1832 | |||||||||
Inger Kirstine Nielsdatter 1803-1854 |
|||||||||
Bodil Thomasdatter 1772-1844 | |||||||||
Kilder
Blenstrup kirkebog 1860-1879, 1880-1891, 1891-1911, 1939. Volsted kirkebog 1877-1891.
Litteratur
Qvistorff, Helge V.: "Fryseslottet" fra tuberkulosesanatorium til privathospital. Skørping Hospital A/S og PrivatHospitalet Skørping A/S, 2006.
Billeder
Noter
- ↑ Sanatoriet i Skørping var et tuberkulosesanatorium for kvinder (senere også mænd), oprettet i 1906 af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse. Helge V. Qvistorff skriver i sin bog "Fryseslottet", at de første 50 år af Skørping Sanatoriums historie også er historien om "Fryseslottet", hvor patienterne mildest talt blev udsat for en temmelig hårdhændet behandling, idet kuren fortrinsvis bestod af frisk luft, rekonvalescens og hvile. Forfatteren citerer en artikel fra Demokraten, der fortæller, "at alle sygesalene ligger mod syd, ligeså de lange liggehaller, der er opført i 2 etager. Her ligger om dagen de patienter, der endnu er for angrebne til at færdes i sanatoriets skov, medens de mest angrebne må opholde sig hele døgnet i salene, hvor temperaturen dog nu kun er ca. 4 grader, idet der nøje våges over, at alle vinduer er åbne". Datoen var den 10. februar 1907.
I perioden 1900 til 1950 døde 250.000 mennesker her i Danmark af tuberkulose, men i løbet af den periode vendte udviklingen, og sygdommen kom under kontrol. Fra 1950'erne faldt dødeligheden drastisk takket være effektiv medicin og en storstilet vaccinationsindsats.
Nationalforeningen fortsatte sin hospitalsvirksomhed på Skørping Hospital indtil 1988. Herefter fulgte et par turbulente år, inden Skørping Privathospital, også kaldet Dansk Ortopædisk Center, åbnede i 1991. Nu er PrivatHospitalet Skørping et hospital i særklasse med 36 sengepladser og behandler hvert år op mod 7500 patienter inden for ortopædkirurgi, gynækologi, organkirurgi og andre specialområder.