Forskel mellem versioner af "Holger Chr. Wilhelm Hansen & Johanne Margrethe Jørgensen"
Bjuul (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med '{{Infoboks person | navn = Holger Christian Wilhelm Hansen | billede = Holger Hansen.jpg | fnavn = | født = 9. oktober 1837 | f...') |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 3. aug 2013, 15:14
Holger Christian Wilhelm Hansen | |
---|---|
' | |
Født | 9. oktober 1837 Overby, As sogn, Bjerre herred, Vejle amt |
Død | 4. marts 1916 (78 år) "Ottosminde", Overby, As sogn |
Hvilested | As kirkegård |
Ægtefælle(r) | Johanne Margrethe Jørgensen |
Forældre | Hans Jensen Ane Marie Thomasdatter |
Signatur |
Johanne Margrethe Jørgensen | |
---|---|
Født | 6. juni 1837 Skjold sogn, Bjerre herred, Vejle amt |
Død | 25. september 1904 (67 år) "Ottosminde", Overby, As sogn |
Hvilested | As kirkegård |
Ægtefælle(r) | Holger Christian Wilhelm Hansen |
Forældre | Jørgen Nielsen Maren Nielsdatter |
Indholdsfortegnelse
Holger Christian Wilhelm Hansen blev født den 9. oktober 1837 i Overby, As sogn, og døbt i As kirke den 19. november 1837. Forældre: Hans Jensen og Ane Marie Thomasdatter. Faddere: Ungkarl Niels Jensen, ungkarl Rasmus Thomsen, begge Palsgaard, gårdmand Niels Thomsen i Laudam, gudmoder: Maren Thomasdatter i Bæklund, Maren Jensdatter i Jægersborg og Else Marie Jørgensdatter i Overby.
Ved konfirmationen i As kirke i 1852 fik han karakteren udmærket i kundskab og mg i opførsel.
Han tjente i sine unge dage hos pastor Fog i Skjold - var her ved folketællingen i 1860 - og blev præget af den grundtvigske bevægelse, som på det tidspunkt havde mange tilhængere på egnen og for hvem præstegården i Skjold var et samlingspunkt. Her mødte han mænd som Nørregård og Bågø, og her mødte han sin kommende hustru Johanne Margrethe Jørgensen, som også tjente i præstegården.
Hun blev født den 6. juni 1837 i Skjold sogn og døbt i Skjold kirke den 13. august 1837. Forældrene var Jørgen Nielsen og Maren Nielsdatter, og fadderne ved hendes dåb var Juliane Gronemann [datter af skolelæreren Chr. Groneman], Pigen Maren Rasmusdatter, snedker Jensen, gårdm. Jørgen Haue og Rasmus Jensen, alle af Skjold.
Holger Hansen fik ved sessionen i 1860 et "Lodtrækningsnummer", som gjorde, at han først blev indkaldt som soldat i 1864. Han kom på rekrutskole i Odense og deltog i krigen i 1864, først som menig og siden som underkorporal.
Den 19. oktober 1866 blev han gift i Skjold kirke med Johanne Margrethe Jørgensen.
Ved giftermålet købte han et husmandssted i Overby og boede der indtil 1878, hvor han købte barndomshjemmet Ottosminde og lagde de to ejendomme sammen. Barnebarnet Johanne mindedes fra sin barndom, at den lille ejendom lå et stykke neden for Ottosminde og blev kaldt "det gamle sted", og der var da kun frugthaven, brønden og grundstenene af husene tilbage.
De fik børnene: .
- Hans Hansen (født 16.8.1868 i Overby, As sogn). Han tog efter soldatertiden en eksamen og kom ind ved jernbanen, hvor han blev stationsforstander ved den nu nedlagte Kolding-Egtvedbane, Kolding Nordbanegård. Han blev gift 20.5.1897 i Endelave kirke med Erika Emilie Sørensen, som var lærerdatter fra Endelave, og de fik to sønner.
- Ane Marie Hansen (født 17.2.1870 i Overby, As sogn, død 19.8.1957 i Horsens). Hun blev gift 21.4..1899 med vognmand Jens Nørbæk i Horsens, og de fik syv børn.
- Louise Hansen (født 28.5.1872 i Overby, As sogn, død 2.11.1965 i Overby, As sogn).
Louise og Christian Nielsen overtog hendes fødehjem "Ottosminde" i Overby, og selv om han var tilflytter til egnen, varede det ikke længe, før denne energiske, unge gårdmand blev accepteret som ligemand. Han var meget interesseret i lokalpolitik og var medlem af det radikale venstre. Den 1. april 1909 blev han sognerådsformand for As-Klakring kommune, "valgt af de radikale, og hans personlige position i sognet illustreres godt ved den omstændighed, at da Chr. Nielsen ikke mere ville lade sig opstille, opnåede de radikale ikke at få valgt nogen repræsentant i As-Klakring sogneråd. Hidtil havde der været to repræsentanter, nemlig en listevalgt foruden Chr. Nielsen, der var valgt på personlige stemmer væsentligst udenfor det radikale parti". Chr. Nielsen var sognerådsformand indtil kommunevalget i 1937.
1. marts 1909 overtog han hvervet som sognefoged og lægdsmand for As sogn efter sin svigerfar Holger Hansen, 1910 blev han kommunekasserer og i 1924 folkeregisterfører, samme år som han også blev medlem af bestyrelsen for den radikale venstreforening. Alle disse offentlige hverv gjorde, at han ikke kunne klare også at være landmand, og i 1924 blev "Ottosminde" solgt, også fordi sønnen Holger ikke havde lyst til at gå landmandsvejen. Familien købte og flyttede ind i den nedlagte degnebolig i Overby. "Ottosminde" kom senere ind i slægten igen, da et barnebarn købte gården i 1970.
Ved Christian Nielsens 25 års jubilæum som sognerådsformand i 1934 blev der skrevet disse smukke ord om ham: "Chr. Nielsen har i de svundne 25 år styret og ledet kommunens anliggender på en sund og god måde og har forstået på en udmærket måde at følge med i den store udvikling, der i de svundne år er foregået i As-Klakring kommune. Jubilarens udprægede demokratiske sindelag har sat ham i stand til at kunne omgås alle mennesker, og han har i det lange spand af år kun vundet sig venner".
1. juli samme år blev han dannebrogsmand, og at han var glad for den hædersbevisning, der på den måde tildeltes ham, ses i de ord, han i den forbindelse skrev: "Jeg kan kun se tilbage med Tak på de svundne Aar baade til Kolleger og til alle Kommunens beboere, ingen ved bedre end jeg, hvor ufuldkommen mit Arbejde har været".
Han døde den 24. november 1937 og blev begravet den 27. november 1937 på As kirkegård.
Efter Chr. Nielsens død i 1937, kunne Louise ikke længere blive boende i huset, og hun flyttede ud til sin yngste datter Dagmar og svigersønnen Hans Jørgensen, hvor hun boede til sin død den 2. november 1965. Hun blev 93 år gammel og efterlod sig 5 børn, idet en datter var død af tuberkulose som ganske ung.
Niels Nielsen Herslev 1728-1810 | |||||||||
Niels Nielsen Herslev 1781-1867 |
|||||||||
Karen Nielsdatter Ca. 1737-efter 1801 | |||||||||
Mads Nielsen 1830-1914 |
|||||||||
Laurits Nielsen Hop 1762-1833 | |||||||||
Ane Kirstine Lauridsdatter 1788-1861 |
|||||||||
Dorte Hansdatter 1755-1820 | |||||||||
Christian Madsen Nielsen 1873-1937 |
|||||||||
Mads Jepsen Ca. 1760-1836 | |||||||||
Christen Madsen 1795-1864 |
|||||||||
Birthe Christensdatter Ca. 1756-1822 | |||||||||
Birgitte Christensdatter 1830-1901 |
|||||||||
Peder Nielsen Bøvl 1754-1828 | |||||||||
Maren Pedersdatter 1798-1866 |
|||||||||
Abel Cathrine Jensdatter 1759-1821 | |||||||||
Jens Hansen Ca. 1762-1833 | |||||||||
Hans Jensen 1809-1892 |
|||||||||
Karen Marie Nielsdatter 1784-1850 | |||||||||
Holger Chr. Wilhelm Hansen 1837-1916 |
|||||||||
Thomas Nielsen 1773-1834 | |||||||||
Ane Marie Thomasdatter 1813-1892 |
|||||||||
Karen Rasmusdatter 1783-1822 | |||||||||
Louise Hansen 1872-1965 |
|||||||||
Niels Nielsen 1744-1808 | |||||||||
Jørgen Nielsen 1807-1850 |
|||||||||
Ellen Nielsdatter Øland 1766-1848 | |||||||||
Johanne Margrethe Jørgensen 1837-1904 |
|||||||||
Niels Jensen Pusholm Ca. 1748-1838 | |||||||||
Maren Nielsdatter Ca. 1804-1855 |
|||||||||
Anne Kjerstine Rasmusdatter Ca. 1759-1847 | |||||||||
Kilder
Højen kirkebog 1848-1892.
As kirkebog 1937.
Christian Madsen Nielsen. Levnedsbeskrivelse. (Skrevet i anledning af udnævnelsen til Dannebrogsmand den 1. juli 1934).
Litteratur
Lokalavis 31.3.1934.
Horsens Folkeblad 2.3.1934.
Danske gårde i tekst og billeder. Vejle amt, II A, s. 422-423.