Forskel mellem versioner af "Holger Chr. Wilhelm Hansen & Johanne Margrethe Jørgensen"
Bjuul (diskussion | bidrag) m (Bjuul flyttede siden Holger Chr. Wilhelm Hansen og Johanne Margrethe Jørgensen til Holger Chr. Wilhelm Hansen & Johanne Margrethe Jørgensen) |
Bjuul (diskussion | bidrag) |
||
Linje 67: | Linje 67: | ||
__TOC__ | __TOC__ | ||
− | ''' | + | '''Holger Christian Wilhelm Hansen''' blev født den 9. oktober 1837 i Overby, As sogn, og døbt i As kirke den 19. november 1837. Forældre: Hans Jensen og Ane Marie Thomasdatter. Faddere: Ungkarl Niels Jensen, ungkarl Rasmus Thomsen, begge Palsgaard, gårdmand Niels Thomsen i Laudam, gudmoder: Maren Thomasdatter i Bæklund, Maren Jensdatter i Jægersborg og Else Marie Jørgensdatter i Overby.<br/> |
− | Holger Christian Wilhelm Hansen blev født den 9. oktober 1837 i Overby, As sogn, og døbt i As kirke den 19. november 1837. Forældre: Hans Jensen og Ane Marie Thomasdatter. Faddere: Ungkarl Niels Jensen, ungkarl Rasmus Thomsen, begge Palsgaard, gårdmand Niels Thomsen i Laudam, gudmoder: Maren Thomasdatter i Bæklund, Maren Jensdatter i Jægersborg og Else Marie Jørgensdatter i Overby. | + | Ved konfirmationen i As kirke i 1852 fik han karakteren udmærket i kundskab og mg i opførsel.<br/> |
− | Ved konfirmationen i As kirke i 1852 fik han karakteren udmærket i kundskab og mg i opførsel. | + | Han tjente i sine unge dage hos pastor Fog i Skjold - var her ved folketællingen i 1860 - og blev præget af den grundtvigske bevægelse, som på det tidspunkt havde mange tilhængere på egnen og for hvem præstegården i Skjold var et samlingspunkt. Her mødte han mænd som Nørregård og Bågø, og her mødte han sin kommende hustru Johanne Margrethe Jørgensen, som også tjente i præstegården.<br/> |
− | Han tjente i sine unge dage hos pastor Fog i Skjold - var her ved folketællingen i 1860 - og blev præget af den grundtvigske bevægelse, som på det tidspunkt havde mange tilhængere på egnen og for hvem præstegården i Skjold var et samlingspunkt. Her mødte han mænd som Nørregård og Bågø, og her mødte han sin kommende hustru Johanne Margrethe Jørgensen, som også tjente i præstegården. | + | '''Johanne Margrethe Jørgensen''' blev født den 6. juni 1837 i Skjold sogn og døbt i Skjold kirke den 13. august 1837. Forældrene var Jørgen Nielsen og Maren Nielsdatter, og fadderne ved hendes dåb var Juliane Gronemann [datter af skolelæreren Chr. Groneman], Pigen Maren Rasmusdatter, snedker Jensen, gårdm. Jørgen Haue og Rasmus Jensen, alle af Skjold.<br/> |
− | |||
Holger Hansen fik ved sessionen i 1860 et "Lodtrækningsnummer", som gjorde, at han først blev indkaldt som soldat i 1864. Han kom på rekrutskole i Odense og deltog i krigen i 1864, først som menig og siden som underkorporal. | Holger Hansen fik ved sessionen i 1860 et "Lodtrækningsnummer", som gjorde, at han først blev indkaldt som soldat i 1864. Han kom på rekrutskole i Odense og deltog i krigen i 1864, først som menig og siden som underkorporal. | ||
− | Den 19. oktober 1866 blev han gift i Skjold kirke med Johanne Margrethe Jørgensen. | + | Den 19. oktober 1866 blev han gift i Skjold kirke med Johanne Margrethe Jørgensen.<br/> |
− | Ved giftermålet købte han et husmandssted i Overby og boede der indtil 1878, hvor han købte barndomshjemmet Ottosminde og lagde de to ejendomme sammen. Barnebarnet Johanne mindedes fra sin barndom, at den lille ejendom lå et stykke neden for Ottosminde og blev kaldt "det gamle sted", og der var da kun frugthaven, brønden og grundstenene af husene tilbage. | + | Ved giftermålet købte han et husmandssted i Overby og boede der indtil 1878, hvor han købte barndomshjemmet Ottosminde og lagde de to ejendomme sammen. Barnebarnet Johanne mindedes fra sin barndom, at den lille ejendom lå et stykke neden for Ottosminde og blev kaldt "det gamle sted", og der var da kun frugthaven, brønden og grundstenene af husene tilbage.<br/> |
De fik børnene: .<br/> | De fik børnene: .<br/> | ||
Linje 82: | Linje 81: | ||
− | + | Holger Hansen var en begavet og oplyst mand. Han blev i 1882 sognefoged efter sin far Hans Jensen, et hverv som i adskillige årtier var knyttet til Ottosminde. Han sad i en del år i sognerådet for As-Klakring sogneråd (de 7 som formand), og var i over 25 år lægdsmand. Han var i 34 år formand for sognevurderingen i Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger, ligesom han havde en del andre tillidshverv. Han blev den 20. oktober 1906 æret med dannebrogsmændenes hæderstegn og bar krigsmedaljen som veteran fra 1864, og han var "alle dage en folkelig og kristelig mand, der uden megen spræl og fordringsfuldhed nød standsfællers, sognebefolkningens og mange andres agtelse og tillid." Da hans kone døde i 1904, kom han til at føle sig noget ensom, skønt han boede hos datteren Louise.<br/> | |
− | + | Barnebarnet Johanne Nielsen (f. 1904) mindedes sin bedstefar som et menneske, der nød en vis respekt, og hun nedskrev i 1973 et par erindringer om ham, som dels giver en beskrivelse af aftægtsboligen på Ottosminde, dels giver et indtryk af mennesket Holger Hansen.<br/> | |
− | + | "Hvornår dette som her beskrives foregik er jeg ikke helt klar over, men i hvert fald var det før 1909, så jeg har ikke været ret gammel. - Jeg husker, at jeg ville gaa over til Bedstefar (han boede i Aftægtsboligen i et andet Hus paa Gaarden). Da jeg kom ind i hans Opholdsstue, var den tom og jeg følte Stilheden. Bedstefars Dyner var bredt til Udluftning paa fire Stole midt paa Gulvet, paa Væggen hang Uret med Jernlodder, de var endnu ikke trukket op og jeg listede hen og rørte lidt ved dem, det var ellers forbudt, paa Bordet laa der en lille Bog og der stod Blækhuset med Pennen, ved Siden ogsaa Bedstefars Briller. Jeg satte mig tilrette i Bedstefars Stol, tog Brillerne paa og gav mig til at skrive i den lille bog. - Saa stod Bedstefar pludselig ved siden af mig: "Din skammelige Unge" udbrød han [og] først da forstod jeg, at det var meget galt, det jeg havde gjort, og luskede ud. Efterspillet husker jeg ikke. Flere Aar efter, gik det op for mig, at det var en Skudsmaals–bog, der var indleveret til Fraflytning, jeg havde malet i, og at det var frygtelig for Bedstefar – Tiden gik og Far afløste Bedstefar som Sognefoged og saa var det ham, der skulle skrive i Skudsmaalsbøger. En dag kaldte Far paa mig, der var noget jeg skulle se, det var saa den selv samme Bog, der nu atter blev tilmeldt Sognet, Den tilhørte en Polak der arbejdede paa Palsgaard".<br/> | |
− | + | At han også var et meget pligtopfyldende menneske, vidner den næste erindring om. "Præsten ved As kirke var meget upræcis og kom ofte for sent til Gudstjeneste. En dag blev det den gamle Sognefoged for meget og han modtog Præsten med disse Ord: Det er alle godt ne de monne (Menigheden) ska vint o den jen (Præsten)".<br/> | |
− | + | Johanne Margrethe døde den 25. september 1904 og blev begravet på As kirkegård den 1. oktober 1904.<br/> | |
− | + | Holger Hansen døde den 4. marts 1916 og blev begravet på As kirkegård den 10. marts 1916. Horsens Folkeblad skrev da: "Med ham døde vel den mand, der for år tilbage var den betydeligste i As sogn". Der blev af sognets beboere rejst en stor sten på hans grav, men den eksisterer ikke mere. | |
Versionen fra 3. aug 2013, 15:25
Holger Christian Wilhelm Hansen | |
---|---|
' | |
Født | 9. oktober 1837 Overby, As sogn, Bjerre herred, Vejle amt |
Død | 4. marts 1916 (78 år) "Ottosminde", Overby, As sogn |
Hvilested | As kirkegård |
Ægtefælle(r) | Johanne Margrethe Jørgensen |
Forældre | Hans Jensen Ane Marie Thomasdatter |
Signatur |
Johanne Margrethe Jørgensen | |
---|---|
Født | 6. juni 1837 Skjold sogn, Bjerre herred, Vejle amt |
Død | 25. september 1904 (67 år) "Ottosminde", Overby, As sogn |
Hvilested | As kirkegård |
Ægtefælle(r) | Holger Christian Wilhelm Hansen |
Forældre | Jørgen Nielsen Maren Nielsdatter |
Indholdsfortegnelse
Holger Christian Wilhelm Hansen blev født den 9. oktober 1837 i Overby, As sogn, og døbt i As kirke den 19. november 1837. Forældre: Hans Jensen og Ane Marie Thomasdatter. Faddere: Ungkarl Niels Jensen, ungkarl Rasmus Thomsen, begge Palsgaard, gårdmand Niels Thomsen i Laudam, gudmoder: Maren Thomasdatter i Bæklund, Maren Jensdatter i Jægersborg og Else Marie Jørgensdatter i Overby.
Ved konfirmationen i As kirke i 1852 fik han karakteren udmærket i kundskab og mg i opførsel.
Han tjente i sine unge dage hos pastor Fog i Skjold - var her ved folketællingen i 1860 - og blev præget af den grundtvigske bevægelse, som på det tidspunkt havde mange tilhængere på egnen og for hvem præstegården i Skjold var et samlingspunkt. Her mødte han mænd som Nørregård og Bågø, og her mødte han sin kommende hustru Johanne Margrethe Jørgensen, som også tjente i præstegården.
Johanne Margrethe Jørgensen blev født den 6. juni 1837 i Skjold sogn og døbt i Skjold kirke den 13. august 1837. Forældrene var Jørgen Nielsen og Maren Nielsdatter, og fadderne ved hendes dåb var Juliane Gronemann [datter af skolelæreren Chr. Groneman], Pigen Maren Rasmusdatter, snedker Jensen, gårdm. Jørgen Haue og Rasmus Jensen, alle af Skjold.
Holger Hansen fik ved sessionen i 1860 et "Lodtrækningsnummer", som gjorde, at han først blev indkaldt som soldat i 1864. Han kom på rekrutskole i Odense og deltog i krigen i 1864, først som menig og siden som underkorporal.
Den 19. oktober 1866 blev han gift i Skjold kirke med Johanne Margrethe Jørgensen.
Ved giftermålet købte han et husmandssted i Overby og boede der indtil 1878, hvor han købte barndomshjemmet Ottosminde og lagde de to ejendomme sammen. Barnebarnet Johanne mindedes fra sin barndom, at den lille ejendom lå et stykke neden for Ottosminde og blev kaldt "det gamle sted", og der var da kun frugthaven, brønden og grundstenene af husene tilbage.
De fik børnene: .
- Hans Hansen (født 16.8.1868 i Overby, As sogn). Han tog efter soldatertiden en eksamen og kom ind ved jernbanen, hvor han blev stationsforstander ved den nu nedlagte Kolding-Egtvedbane, Kolding Nordbanegård. Han blev gift 20.5.1897 i Endelave kirke med Erika Emilie Sørensen, som var lærerdatter fra Endelave, og de fik to sønner.
- Ane Marie Hansen (født 17.2.1870 i Overby, As sogn, død 19.8.1957 i Horsens). Hun blev gift 21.4..1899 med vognmand Jens Nørbæk i Horsens, og de fik syv børn.
- Louise Hansen (født 28.5.1872 i Overby, As sogn, død 2.11.1965 i Overby, As sogn).
Holger Hansen var en begavet og oplyst mand. Han blev i 1882 sognefoged efter sin far Hans Jensen, et hverv som i adskillige årtier var knyttet til Ottosminde. Han sad i en del år i sognerådet for As-Klakring sogneråd (de 7 som formand), og var i over 25 år lægdsmand. Han var i 34 år formand for sognevurderingen i Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger, ligesom han havde en del andre tillidshverv. Han blev den 20. oktober 1906 æret med dannebrogsmændenes hæderstegn og bar krigsmedaljen som veteran fra 1864, og han var "alle dage en folkelig og kristelig mand, der uden megen spræl og fordringsfuldhed nød standsfællers, sognebefolkningens og mange andres agtelse og tillid." Da hans kone døde i 1904, kom han til at føle sig noget ensom, skønt han boede hos datteren Louise.
Barnebarnet Johanne Nielsen (f. 1904) mindedes sin bedstefar som et menneske, der nød en vis respekt, og hun nedskrev i 1973 et par erindringer om ham, som dels giver en beskrivelse af aftægtsboligen på Ottosminde, dels giver et indtryk af mennesket Holger Hansen.
"Hvornår dette som her beskrives foregik er jeg ikke helt klar over, men i hvert fald var det før 1909, så jeg har ikke været ret gammel. - Jeg husker, at jeg ville gaa over til Bedstefar (han boede i Aftægtsboligen i et andet Hus paa Gaarden). Da jeg kom ind i hans Opholdsstue, var den tom og jeg følte Stilheden. Bedstefars Dyner var bredt til Udluftning paa fire Stole midt paa Gulvet, paa Væggen hang Uret med Jernlodder, de var endnu ikke trukket op og jeg listede hen og rørte lidt ved dem, det var ellers forbudt, paa Bordet laa der en lille Bog og der stod Blækhuset med Pennen, ved Siden ogsaa Bedstefars Briller. Jeg satte mig tilrette i Bedstefars Stol, tog Brillerne paa og gav mig til at skrive i den lille bog. - Saa stod Bedstefar pludselig ved siden af mig: "Din skammelige Unge" udbrød han [og] først da forstod jeg, at det var meget galt, det jeg havde gjort, og luskede ud. Efterspillet husker jeg ikke. Flere Aar efter, gik det op for mig, at det var en Skudsmaals–bog, der var indleveret til Fraflytning, jeg havde malet i, og at det var frygtelig for Bedstefar – Tiden gik og Far afløste Bedstefar som Sognefoged og saa var det ham, der skulle skrive i Skudsmaalsbøger. En dag kaldte Far paa mig, der var noget jeg skulle se, det var saa den selv samme Bog, der nu atter blev tilmeldt Sognet, Den tilhørte en Polak der arbejdede paa Palsgaard".
At han også var et meget pligtopfyldende menneske, vidner den næste erindring om. "Præsten ved As kirke var meget upræcis og kom ofte for sent til Gudstjeneste. En dag blev det den gamle Sognefoged for meget og han modtog Præsten med disse Ord: Det er alle godt ne de monne (Menigheden) ska vint o den jen (Præsten)".
Johanne Margrethe døde den 25. september 1904 og blev begravet på As kirkegård den 1. oktober 1904.
Holger Hansen døde den 4. marts 1916 og blev begravet på As kirkegård den 10. marts 1916. Horsens Folkeblad skrev da: "Med ham døde vel den mand, der for år tilbage var den betydeligste i As sogn". Der blev af sognets beboere rejst en stor sten på hans grav, men den eksisterer ikke mere.
Niels Nielsen Herslev 1728-1810 | |||||||||
Niels Nielsen Herslev 1781-1867 |
|||||||||
Karen Nielsdatter Ca. 1737-efter 1801 | |||||||||
Mads Nielsen 1830-1914 |
|||||||||
Laurits Nielsen Hop 1762-1833 | |||||||||
Ane Kirstine Lauridsdatter 1788-1861 |
|||||||||
Dorte Hansdatter 1755-1820 | |||||||||
Christian Madsen Nielsen 1873-1937 |
|||||||||
Mads Jepsen Ca. 1760-1836 | |||||||||
Christen Madsen 1795-1864 |
|||||||||
Birthe Christensdatter Ca. 1756-1822 | |||||||||
Birgitte Christensdatter 1830-1901 |
|||||||||
Peder Nielsen Bøvl 1754-1828 | |||||||||
Maren Pedersdatter 1798-1866 |
|||||||||
Abel Cathrine Jensdatter 1759-1821 | |||||||||
Jens Hansen Ca. 1762-1833 | |||||||||
Hans Jensen 1809-1892 |
|||||||||
Karen Marie Nielsdatter 1784-1850 | |||||||||
Holger Chr. Wilhelm Hansen 1837-1916 |
|||||||||
Thomas Nielsen 1773-1834 | |||||||||
Ane Marie Thomasdatter 1813-1892 |
|||||||||
Karen Rasmusdatter 1783-1822 | |||||||||
Louise Hansen 1872-1965 |
|||||||||
Niels Nielsen 1744-1808 | |||||||||
Jørgen Nielsen 1807-1850 |
|||||||||
Ellen Nielsdatter Øland 1766-1848 | |||||||||
Johanne Margrethe Jørgensen 1837-1904 |
|||||||||
Niels Jensen Pusholm Ca. 1748-1838 | |||||||||
Maren Nielsdatter Ca. 1804-1855 |
|||||||||
Anne Kjerstine Rasmusdatter Ca. 1759-1847 | |||||||||
Kilder
Højen kirkebog 1848-1892.
As kirkebog 1937.
Christian Madsen Nielsen. Levnedsbeskrivelse. (Skrevet i anledning af udnævnelsen til Dannebrogsmand den 1. juli 1934).
Litteratur
Lokalavis 31.3.1934.
Horsens Folkeblad 2.3.1934.
Danske gårde i tekst og billeder. Vejle amt, II A, s. 422-423.