Bertel Christensen & Karen Christensdatter
Bertel Christensen | |
---|---|
Født | Hj.døbt 26. september 1724 Nørre Ballesig, Nees Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt |
Død | 27. april 1796 (72 år) Nørre Ballesig, Nees Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt |
Hvilested | Nees kirkegård |
Ægtefælle(r) | Karen Christensdatter |
Forældre | Christen Ballesig |
Karen Johannesdatter | |
---|---|
Født | Ca. 1738 Ukendt |
Død | ? Nørre Ballesig, Nees Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt |
Hvilested | Nees kirkegård |
Ægtefælle(r) | Bertel Christensen |
Forældre | Ukendte |
Christen Ballesigs søn Berthel Christensen blev hjemmedøbt den 26 september 1724 i Ballesig i Nees sogn. Dåben blev konfirmeret i kirken den 5. november 1724. Han blev båret af Ide Margret, og fadderne var Berthel Frostisgaard, Christen Sundgaard, Berthel Berthelsen, Anne Berthelsdatter og ? Cathrine Jørgensgd.
Bertel Christensen var fæstebonde under Ulsund gods, og han boede på gården Nørre Ballesig i Skalstrup i Nees sogn, der ligger ud til Nissum Fjord. I skøde- og panteprotokollen for Skodborg-Vandfuld herred er indført, at fæster Bertel Christensen fik sit hartkorn modereret på gr. af havets oversvømmelse i 1766 fra 3-2-2-1½ til 2-3-1-0.[1].
Ved folketællingen i 1787 var han gift med Karen Christensdatter, og begge var i første ægteskab. Det hjemmeværende barn var Johannes Bertelsen på 14 år, og derudover bestod husstanden af en gift tjenestekarl, der var landsoldat, samt en 13-årig tjenestepige.
Bertel Christensen i Ballesig, Nees sogn, døde den 27. april 1796, 72 år gl., og blev begravet på Nees kirkegård den 5. maj 1796. Foruden enken Karen Christensdatter efterlod han sig kun sønnen Johannes. Der blev ikke foretaget registrering eller vurdering, da det på forhånd var givet, at bohave og besætning ikke kunne dække husenes reparation.
Der er nogen forvirring omkring navnet på Bertel Christensens kone. Ved folketællingen i 1801, hvor hun var enke, blev hun kaldt Karen Johannisdatter. Hun var gårdbeboerske og boede sammen med sin søn Johannes Bertelsen og dennes kone og 2 små børn.Sønnen Johannes var indrulleret matros, og det var muligvis grunden til, at moderen kunne sidde som ”bestyrer” af gården. Hun nævnes endvidere i en opgørelse over hovjord på Ulsund i 1803, og også her blev hun kaldt enkekonen Johannesdatter.
Den 3. maj 1808 døde enken Maren Christensdatter i Nørre Ballesig, 75 år gammel. Hun blev begravet den 13. maj 1808 på Nees kirkegård.
Det er uvist, om hun er identisk med Karen Christensdatter eller den i 1801 og 1803 nævnte Karen Johannesdatter. Man kunne forledes til at tro, at der er sket en sammenblanding af navnene, for i skiftet efter Bertel Christensen i 1796 nævnes Anders Johansen i Sønder Nissum som konens lavværge. I skiftet er konens navn dog Karen Christensdatter, og hvis det i virkeligheden er Karen Johannesdatter, kan det passe med, at hun er Anders Johansen Smeds ældre søster Karen, der blev født omkring 1735 og konfirmeret i Sdr. Nissum kirke den 9. april 1752. Herfor taler også den omstændighed, at sønnen Johannes kan være opkaldt efter sin morfar Johannes Pedersen Smed, der døde i Sønder Nissum sogn i 1760.
Gården Nr. Ballesig i Nees sogn.
NN | |||||||||
NN |
|||||||||
NN | |||||||||
Christen Ballesig Ca. 1698-1775 |
|||||||||
NN | |||||||||
NN |
|||||||||
NN | |||||||||
Bertel Christensen 1724-1796 |
|||||||||
NN | |||||||||
NN |
|||||||||
NN | |||||||||
NN |
|||||||||
NN | |||||||||
NN |
|||||||||
NN | |||||||||
Kilder
- Møborg-Nees kirkebog 1703-1776, 1776-1800.
- Folketællingen for Nees sogn 1787 og 1801.
- Skøde- og panteprotokol for Skodborg-Vandfuld herreder fol. 386 (B 77b.sp8).
- Ulsund skifteprotokol 1714-1817, fol. 298b (G 414.1). - Også i digital udgave via AO. - Skifte efter Bertel Christensen i Ballesig 30.5.1796.
==== Litteratur ====.
- Østerby, Jan Løve: Slægtsbog for Sigvard Kjær Jensen (1903-84). 2011. - I digital udgave. - S. 67-68: Nr. 48. og 49. Bertel Christensen og Maren Christensdatter.
Noter
- ↑ Kilde: B 77B - SP8, fol. 386. Skifte fra Ulsund 1782 (iflg. sekundærkilde)