Claus Eilersen
Claus Eilersen | |
---|---|
Død | Efter 1682 |
Ægtefælle(r) | 1. Karen Andersdatter 2. NN |
Forældre | Ukendte |
Det er endnu ikke verificeret, at Claus Eilersen var far til Eiler Clausen, men tid og sted taler for det.
Claus Eilersen
På en af de første sider i Skibsted sogns kirkebog 1673-1701 står der, at "Claus Ejlerssøns hustru Karen Andersdatter" blev begravet den 29 juni, og året er sandsynligvis 1673, men kirkebogens første sider er næsten ulæselige.
Navnet på hans anden kone kendes ikke, men de må være blevet gift samme år, for det følgende år fik Claus Eilersen en datter døbt Sct. Mikkelsdag (i slutningen af september), som blev opkaldt efter faderens første kone.
Børn:
- Eiler Clausen (sandsynligvis født før 1673).
- Karen Clausdatter (døbt Sct. Mikkelsdag 1674? i Skibsted kirke).
- Søren Clausen (døbt 24. s.e.trin. sandsynligvis 1675 i Skibsted kirke, død og begr.
- Dreng (begr. 9.3.1679 i Nøvling).
- Christen Clausen (døbt 14.12.1679 i Nøvling kirke, begr. 25.1.1680 i Nøvling).
- Anne Clausdatter (døbt 12.3.1682 i Nøvling kirke, begr. 14.5.1682 i Nøvling).
Ud fra indekset til Hellum Herreds tingbøger ser det ud til, at Claus Eilersen har flyttet en del omkring. I 1653 og 1654 boede han i Skibsted, i 1655 i Nøvling, i 1656 i Nr. Kongerslev, i perioden 1663 til 1670 i Skibsted, 1675 i Siem og i 1679-1682 i Nøvling.
Der findes en hel del sager omtalt i Hellum Herreds tingbøger og Fleskum Herreds justitsprotokol [1], hvor den anklagede er Claus Eilersen:
I 1653 blev han sagsøgt af lensmanden Christen Christensen i Rold i en sag om udskrevne ryttere, som fik forbud mod at flytte.
I 1654 og 1655 blev han sagsøgt for at rømme.
I 1656 fik han en lejermålsbøde.
I 1663 og 1665[2] vedrørte sagerne skovhugst.
I 1665 var det vedr. en gæld på 3 sletdaler.
I 1669 blev han sagsøgt af ridefogeden på Viffertsholm i en sag vedr. en ødelagt eng ved Jens Jensen i Skibsted.
I 1670 og 1675 var det sager vedrørende brokorn.
I 1675 var årsagen brevpenge og 2 skp. rug.
I 1679 var det galt med hans hoveriarbejde og restancer med landgilden.
I 1680 blev han stævnet, men ingen årsag anført.
Kilder
Skibsted kirkebog (Hellum herred) 1673-1701. [AO opsl. 5 (KAD begr. 1673?), 6 (barn døbt 1674?), 7 (barn døbt og begr 1675?)].
Gunderup-Nøvling kirkebog (Fleskum herred) 1648-1705. [AO opsl. 125 (barn begr. 1679), 127 (barn døbt 1679 og begr. 1680), 133 (barn døbt og begr. 1682)].
Noter
- ↑ Fundet via Indeks til Himmerlandske protokoller. Kilderne er endnu ikke verificeret.
- ↑ Sagsøger i skovhugstsagerne i 1665 var Mikkel Christensen i Bælumgård.