Hans Jensen & Ane Marie Thomasdatter

Fra Min Jyske Slægt
Version fra 6. aug 2013, 17:28 af Bjuul (diskussion | bidrag) Bjuul (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med '{{Infoboks person | navn = Hans Jensen | billede = | fnavn = | født = Døbt 27. december 1809 | fsted = Overby, As ...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Hans Jensen
FødtDøbt 27. december 1809
Overby, As sogn, Bjerre herred, Vejle amt
Død17. oktober 1892 (83 år)
Overby, As sogn
HvilestedAs kirkegård
Ægtefælle(r)Ane Marie Thomasdatter
ForældreJens Hansen
Karen Marie Nielsdatter
Ane Marie Thomasdatter
FødtHjemmedøbt 27. februar 1813
"Bæklund", Overby, As sogn, Bjerre herred, Vejle amt
Død10. november 1892 (79 år)
"Ottosminde", Overby, As sogn
HvilestedAs kirkegård
Ægtefælle(r)Hans Jensen
ForældreThomas Nielsen
Karen Rasmusdatter

Indholdsfortegnelse

Holger Christian Wilhelm Hansen blev født den 9. oktober 1837 i Overby, As sogn, og døbt i As kirke den 19. november 1837. Forældre: Hans Jensen og Ane Marie Thomasdatter. Faddere: Ungkarl Niels Jensen, ungkarl Rasmus Thomsen, begge Palsgaard, gårdmand Niels Thomsen i Laudam, gudmoder: Maren Thomasdatter i Bæklund, Maren Jensdatter i Jægersborg og Else Marie Jørgensdatter i Overby.
Ved konfirmationen i As kirke i 1852 fik han karakteren udmærket i kundskab og mg i opførsel.
Han tjente i sine unge dage hos pastor Fog i Skjold - var her ved folketællingen i 1860 - og blev præget af den grundtvigske bevægelse, som på det tidspunkt havde mange tilhængere på egnen og for hvem præstegården i Skjold var et samlingspunkt. Her mødte han mænd som Nørregård og Bågø, og her mødte han sin kommende hustru Johanne Margrethe Jørgensen, som også tjente i præstegården.
Johanne Margrethe Jørgensen blev født den 6. juni 1837 i Skjold sogn og døbt i Skjold kirke den 13. august 1837. Forældrene var Jørgen Nielsen og Maren Nielsdatter, og fadderne ved hendes dåb var Juliane Gronemann [datter af skolelæreren Chr. Groneman], Pigen Maren Rasmusdatter, snedker Jensen, gårdm. Jørgen Haue og Rasmus Jensen, alle af Skjold.
Holger Hansen fik ved sessionen i 1860 et "Lodtrækningsnummer", som gjorde, at han først blev indkaldt som soldat i 1864. Han kom på rekrutskole i Odense og deltog i krigen i 1864, først som menig og siden som underkorporal. Den 19. oktober 1866 blev han gift i Skjold kirke med Johanne Margrethe Jørgensen.
Ved giftermålet købte han et husmandssted i Overby og boede der indtil 1878, hvor han købte barndomshjemmet Ottosminde og lagde de to ejendomme sammen. Barnebarnet Johanne mindedes fra sin barndom, at den lille ejendom lå et stykke neden for Ottosminde og blev kaldt "det gamle sted", og der var da kun frugthaven, brønden og grundstenene af husene tilbage.
De fik børnene: .

  1. Hans Hansen (født 16.8.1868 i Overby, As sogn). Han tog efter soldatertiden en eksamen og kom ind ved jernbanen, hvor han blev stationsforstander ved den nu nedlagte Kolding-Egtvedbane, Kolding Nordbanegård. Han blev gift 20.5.1897 i Endelave kirke med Erika Emilie Sørensen, som var lærerdatter fra Endelave, og de fik to sønner.
  2. Ane Marie Hansen (født 17.2.1870 i Overby, As sogn, død 19.8.1957 i Horsens). Hun blev gift 21.4..1899 med vognmand Jens Nørbæk i Horsens, og de fik syv børn.
  3. Louise Hansen (født 28.5.1872 i Overby, As sogn, død 2.11.1965 i Overby, As sogn).


Holger Hansen var en begavet og oplyst mand. Han blev i 1882 sognefoged efter sin far Hans Jensen, et hverv som i adskillige årtier var knyttet til Ottosminde. Han sad i en del år i sognerådet for As-Klakring sogneråd (de 7 som formand), og var i over 25 år lægdsmand. Han var i 34 år formand for sognevurderingen i Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger, ligesom han havde en del andre tillidshverv. Han blev den 20. oktober 1906 æret med dannebrogsmændenes hæderstegn og bar krigsmedaljen som veteran fra 1864, og han var "alle dage en folkelig og kristelig mand, der uden megen spræl og fordringsfuldhed nød standsfællers, sognebefolkningens og mange andres agtelse og tillid." Da hans kone døde i 1904, kom han til at føle sig noget ensom, skønt han boede hos datteren Louise.
Barnebarnet Johanne Nielsen (f. 1904) mindedes sin bedstefar som et menneske, der nød en vis respekt, og hun nedskrev i 1973 et par erindringer om ham, som dels giver en beskrivelse af aftægtsboligen på Ottosminde, dels giver et indtryk af mennesket Holger Hansen.
"Hvornår dette som her beskrives foregik er jeg ikke helt klar over, men i hvert fald var det før 1909, så jeg har ikke været ret gammel. - Jeg husker, at jeg ville gaa over til Bedstefar (han boede i Aftægtsboligen i et andet Hus paa Gaarden). Da jeg kom ind i hans Opholdsstue, var den tom og jeg følte Stilheden. Bedstefars Dyner var bredt til Udluftning paa fire Stole midt paa Gulvet, paa Væggen hang Uret med Jernlodder, de var endnu ikke trukket op og jeg listede hen og rørte lidt ved dem, det var ellers forbudt, paa Bordet laa der en lille Bog og der stod Blækhuset med Pennen, ved Siden ogsaa Bedstefars Briller. Jeg satte mig tilrette i Bedstefars Stol, tog Brillerne paa og gav mig til at skrive i den lille bog. - Saa stod Bedstefar pludselig ved siden af mig: "Din skammelige Unge" udbrød han [og] først da forstod jeg, at det var meget galt, det jeg havde gjort, og luskede ud. Efterspillet husker jeg ikke. Flere Aar efter, gik det op for mig, at det var en Skudsmaals–bog, der var indleveret til Fraflytning, jeg havde malet i, og at det var frygtelig for Bedstefar – Tiden gik og Far afløste Bedstefar som Sognefoged og saa var det ham, der skulle skrive i Skudsmaalsbøger. En dag kaldte Far paa mig, der var noget jeg skulle se, det var saa den selv samme Bog, der nu atter blev tilmeldt Sognet, Den tilhørte en Polak der arbejdede paa Palsgaard".
At han også var et meget pligtopfyldende menneske, vidner den næste erindring om. "Præsten ved As kirke var meget upræcis og kom ofte for sent til Gudstjeneste. En dag blev det den gamle Sognefoged for meget og han modtog Præsten med disse Ord: Det er alle godt ne de monne (Menigheden) ska vint o den jen (Præsten)".
Johanne Margrethe døde den 25. september 1904 og blev begravet på As kirkegård den 1. oktober 1904.
Holger Hansen døde den 4. marts 1916 og blev begravet på As kirkegård den 10. marts 1916. Horsens Folkeblad skrev da: "Med ham døde vel den mand, der for år tilbage var den betydeligste i As sogn". Der blev af sognets beboere rejst en stor sten på hans grav, men den eksisterer ikke mere.



 
 
 
 
Hans Jensen Kusk
1731-1789
 
 
Jens Hansen
Ca. 1762-1833
 
 
 
 
 
 
Anne Sørensdatter
1733-1810
 
 
Hans Jensen
1809-1892
 
 
 
 
 
 
Niels Thomasen
1745-1804
 
 
Karen Marie Nielsdatter
1784-1850
 
 
 
 
 
 
Anne Rasmusdatter
1747-1830
 
Holger Chr. Wilh. Hansen
1837-1916
 
 
 
 
 
Niels Thomasen
1745-1804
 
 
Thomas Nielsen
1773-1834
 
 
 
 
 
 
Anne Rasmusdatter
1747-1830
 
 
Ane Marie Thomasdatter
1813-1892
 
 
 
 
 
 
Rasmus Nielsen Dam
1753-1818
 
 
Karen Rasmusdatter
1783-1822
 
 
 
 
 
 
Anne Poulsdatter
1753-1815
 


 
 
 
 
Niels Jørgensen
Ca. 1713-1773
 
 
Niels Nielsen
1744-1808
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Jørgen Nielsen
1807-1850
 
 
 
 
 
 
Niels Pedersen Øland
Ca. 1696-1781
 
 
Ellen Nielsdatter Øland
1766-1848
 
 
 
 
 
 
Kirsten Sørensdatter
Ca. 1736-1797
 
Johanne Margrethe Jørgensen
1837-1904
 
 
 
 
 
Jens Jørgensen Pusholm
1716-1763
 
 
Niels Jensen Pusholm
Ca. 1748-1838
 
 
 
 
 
 
Johanne Mikkelsdatter
Ca. 1718-1793
 
 
Maren Nielsdatter
1804-1855
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Anne Kjerstine Rasmusdatter
Ca. 1759-1847
 
 
 
 
 
 
NN
 

Kilder

As kirkebog 1836-1854.
Skjold kirkebog 1864-1887.
Folketællingen for Skjold sogn 1860. [AO opsl. 5].
Holger Christian Vilhelm Hansen. Levnedsbeskrivelse. (Skrevet i anledning af udnævnelsen til Dannebrogsmand den 20. oktober 1906).

Litteratur

Horsens Folkeblad 6.3.1916 [Nekrolog].
Dansk Demografisk Database: Statens arkivers database over dannebrogsmænd. [Set 03.08.2013].