Jørgen Nielsen & Maren Nielsdatter
Jørgen Nielsen | |
---|---|
Født | 14. maj 1807 Stourup, Skjold sogn, Bjerre herred, Vejle amt |
Død | 11. december 1850 (43 år) Skjold sogn |
Hvilested | Skjold kirkegård |
Ægtefælle(r) | Maren Nielsdatter |
Forældre | Niels Nielsen Ellen Nielsdatter Øland |
Maren Nielsdatter | |
---|---|
Født | Hjemmedøbt 16. august 1804 Bjerre sogn, Bjerre herred, Vejle amt |
Død | 12. januar 1855 (51 år) Skjold sogn |
Hvilested | Skjold kirkegård |
Ægtefælle(r) | 1. Jørgen Nielsen 2. Mads Nielsen |
Forældre | Niels Jensen Pushholm Anne Kjerstine Rasmusdatter |
Indholdsfortegnelse
Hans Jensen blev født i Overby, As sogn, og døbt i As kirke den 27. december 1809, opkaldt efter sin farfar Hans Jensen Kusk. Forældre: Jens Hansen og Karen Marie Nielsdatter. Han blev gift den 9. december 1836 i As kirke med sin kusine Ane Marie Thomasdatter.
Ane Marie Thomasdatter blev født og hjemmedøbt i Bæklund i Overby, As sogn, den 27. februar 1813 og døbt i As kirke den 28. marts samme år. Forældre: Thomas Nielsen og Karen Rasmusdatter. Hendes far Thomas Nielsen var en søster til Hans Jensens mor Karen Marie Nielsdatter. Da faderen Thomas Nielsen døde i 1834 tjente hun hos fru Wilhelmine Reedtz fra Palsgård, der på det tidspunkt befandt sig i København, Hans Jensen og Ane Marie Thomasdatter fik tretten børn, hvoraf tre var dødfødte og syv døde som små:
- Holger Christian Wilhelm Hansen (født 9.10.1837 i Overby, As sogn, død 4.3.1916 sst.).
- Jens Hansen (født 20.10.1839 i Overby, As sogn, død 29.1.1841).
- Jens Hansen (født 18.9.1841 i Overby, As sogn, død efter 1916).
- Karen Marie Hansdatter (født 20.2.1844 i Overby, As sogn). Død før dåben.
- Dødfødt pigebarn (født 26.2.1845 i Overby, As sogn).
- Otilia Hansdatter (født 19.4.1846 i Overby, As sogn, døbt samme dag, død 7.4.1847).
- Karen Hansdatter (født 5.2.1848 i Overby, As sogn, død 12.11.1849).
- Thomas Hansen (født 31.1.1849 i Overby, As sogn, død 15.6.1849).
- Dødfødt pigebarn (født 21.4.1850 i Overby, As sogn).
- Karen Hansdatter (født 10.6.1851 i Overby, As sogn, død 22.7.1851).
- Dødfødt drengebarn (15.5.1853 i Overby, As sogn).
- Thomas Hansen (født 25.1.1855 i Overby, As sogn, død 24.12.1892 i Frederikshåb, Randbøl sogn). Han var gift med Kirstine Andersen i Frederikshåb og var skovløber. Blev begravet på As kirkegård den 31. december 1892.
- Niels Hansen (født 31.1.1856 i Overby, As sogn, død 19.2.1856).
Hans Jensen fik i 1838 fæstebrev på sin fødegård, og gården, som da lå inde i Overby, beskrives sådan: Stuehuset var på seksten fag, og undertømmeret var eg og overtømmeret lidt af hvert. Der var murede vægge til gårdsiden og klinede vægge mod syd og på gavlen. På taget var der strå. Der var tre stuer i de ni fag med en skorsten og et ildsted, fire fag var til bryggers med skorsten og bageovn samt forstue, og i de tre sidste fag var der tørvehus og et hugge–hus. De øvrige længer var af samme bygningsmaterialer som stuehuset. Vestlængen var på syv fag, hvor der var indrettet aftægtsstue med skorsten og ildsted i de to fag, to fag var til korngulv, to fag til indkørselsport og et fag til fåresti. Nordlængen, der var lade og lo, var på tretten fag. Østlængens ni fag var indrettet til stald bortset fra to fag til en vognport.
I 1858 blev gården, der var købt til selveje i 1857 for 3683 Rd. 2 Mk., flyttet ud på marken, og samtidig frasolgtes et par skifter samt stedet, hvor den gamle gård lå. Den nye gård fik navnet "Ottosminde", opkaldt efter Otto Reedtz på Tamdrup Bisgård, som var en god ven af Hans Jensen.
Som mange andre på Palsgårdegnen var begge meget optaget af Grundtvig og var med i en kreds af kristeligt vakte, der samledes til bibelmøder og forkyndelse under ledelse af omrejsende lægfolk. Grundtvig selv brød sig ikke om den slags indspiste forsamlinger, og disse forsamlinger var da også oftest i opposition til sognets præst og blev nægtet adgang til at holde deres møder i sognets kirke. Sognepræsten i Skjold, Carl Fog, der også var grundtvigianer, blev snart et samlingspunkt for de vakte, som derfor søgte til Skjold kirke og endog søgte om sognebåndsløsning.
Hans Jensen var en begavet og veloplyst mand, der "på passende måde frit [kunne] bevæge sig i dannede kredse". Han var fra 1841-44 medlem af sogneforstanderskabet for As-Klakring kommune, og på det tidspunkt var hans gode ven Otto Reedtz formand. Møderne afholdtes næsten altid på Palsgård, hvorfor Hans Jensen og hustru også blev kendt med Holger Reedtz og senere med dennes unge hustru Adelheid, som kom til Palsgård i 1848 og snart kom ind i kredsen af vakte.
Hans Jensen overtog hvervet som sognefoged efter Niels Jensen den 10. oktober 1866, og den stilling bestred han indtil 1882, da han overlod hvervet til sønnen Holger, Fra den tid er der bevaret et brev fra Otto Reedtz:
Bisgaard 15 de Oktober 1882
Min kjære Hans Jensen, Ottosminde.
Idet jeg bringer dig min Tak for din
Meddelelse af 29 de f.M., hvorved du
blandt mere har meldt mig, at du nu
har fratraadt Sognefoged Bestallingen,
er jo derefter er overdraget din Søn,
hvilket jo vel er til fælles Tilfredshed,
lader jeg dig vide, at vedlagte 5 Nre af
Dansk Kirketidende ere bleven noget
tilbageholdte, eftersom No 38, der nu igjen
er blevet fundet, var blevet borte.
Ved given Lejlighed vil jeg gjerne have
at vide, i hvilken Stilling din yngste
Søn, der jo var ved Forstvæsenet, nu er.
Med hilsen til og gode Ønsker for dig
og din hustru er jeg din
O.A.Reedtz.
Til Aftægtsmand Hans Jensen.
Hans Jensen døde den 17. oktober 1892 og blev begravet på As kirkegård den 25. oktober 1892.
Iflg. dødsanmeldelsesprotokollen efterlod han sig intet.
Ane Marie overlevede kun sin mand i 24 dage. Hun døde den 10. november 1892 og blev begravet på As kirkegård den 17. november 1892.
Jens Hansen Kusk 1696-176? | |||||||||
Hans Jensen Kusk 1731-1789 |
|||||||||
Maren Jensdatter 1702-1771 | |||||||||
Jens Hansen Ca. 1762-1833 |
|||||||||
Søren Rasmussen 1707-1738 | |||||||||
Anne Sørensdatter 1733-1810 |
|||||||||
Karen Jensdatter 1709-1773 | |||||||||
Hans Jensen 1809-1892 |
|||||||||
Thomas Knudsen 1718-1786 | |||||||||
Niels Thomasen 1745-1804 |
|||||||||
Maren Nielsdatter Hjulmand 1705-1784 | |||||||||
Karen Marie Nielsdatter 1784-1850 |
|||||||||
Rasmus Mouridsen Ca. 1701-1757 | |||||||||
Anne Rasmusdatter 1747-1830 |
|||||||||
Anne Hansdatter 1707-1784 | |||||||||
Thomas Knudsen 1718-1786 | |||||||||
Niels Thomasen 1745-1804 |
|||||||||
Maren Nielsdatter Hjulmand 1705-1784 | |||||||||
Thomas Nielsen 1773-1834 |
|||||||||
Rasmus Mouridsen Ca. 1701-1757 | |||||||||
Anne Rasmusdatter 1747-1830 |
|||||||||
Anne Hansdatter 1707-1784 | |||||||||
Ane Marie Thomasdatter 1813-1892 |
|||||||||
Niels Jensen Dam Ca. 1704-1758 | |||||||||
Rasmus Nielsen Dam 1753-1818 |
|||||||||
Maren Rasmusdatter 1724-1784 | |||||||||
Karen Rasmusdatter 1783-1822 |
|||||||||
Poul Jørgensen Hvillerup 1723-1804 | |||||||||
Anne Poulsdatter 1753-1815 |
|||||||||
Gertrud Sørensdatter Ca. 1719-1806 | |||||||||
Kilder
As-Klakring kirkebog 1783-1814.
As kirkebog 1815-1835, 1836-1854, 1853-1879, 1880-1892.
Palsgård fæstebreve 1733-1845 (LAV: G 370.19).
Dødsanmeldelsesprotokol s. 67 (LAV: B 67.5151).
Litteratur
Bønnelycke Jørgensen, Johan: Slægten Reedtz på Palsgaard og Tamdrup Bisgaard samt dennes efterslægt. Horsens, 1971. [S. 65].