Christen Ballesig
Christen Ballesig | |
---|---|
Født | Ca. 1698 |
Død | November 1775 Nørre Ballesig, Nees Sogn, Skodborg Herred, Bøvling Amt |
Hvilested | Begravet 28. november 1775 på Nees kirkegård |
Ægtefælle(r) | Ukendt |
Christen Ballesig er højst sandsynlig identisk med den Christen Bertelsen, der er nævnt i jordebogen for Ulsund i 1761, og den teori understøttes af, at den næste fæster i gården Ballesig var Bertel Christensen, altså den ældste søn. Christen Ballesig døde i 1775 og blev begravet på Nees kirkegård den 28. november 1775, 77 år gammel.
I Nees sogns ældste kirkebog er der et afsnit med kommunikanter, dvs. altergæster, og her træffer vi i perioden 1729-1739 flere gange Christen Ballesig og hans hustru Maren. I august 1734 endda med bemærkningen om, at hun var "siug", dvs. syg.
.
Christen Ballesig fik i alt fald følgende børn døbt i Nees sogn:
- Berthel Christensen (hjemmedøbt 26.9.1724 i Nees, død 17.4.1796 i Nees).
- Christen Christensen (hjemmedøbt 25.5.1726).
- Maren Christensdatter (hjemmedøbt 27.10.1728, død 13.12.1802 i Sdr. Saxkjærgård i Nees).
- Anna Christensdatter (døbt 3.10.1731).[1]
- Niels Christensen (begr. 15.8.1734, 4 dg. gammel).
- Niels Christensen (døbt 15.7.1735, død 6 mdr. gl. i jan. 1736).
- Ane Christensdatter (født ca. 1743, død 5.2.1781 i Gråkjær, Nees). Hun blev gift med Jens Eriksen 5.10.1770 i Nees.
Gården Nr. Ballesig i Nees sogn.
Kilder
- Møborg-Nees kirkebog 1703-1776. - Onlineadgang: børn født 1724 og 1726, børn født 1728 og 1731, børn døde 1734 og 1736, CB død 1775, (altergæster).
- Jordebog for Ulsund 1761 (B 77b-249).
Litteratur
- Østerby, Jan Løve: Slægtsbog for Sigvard Kjær Jensen (1903-84). 2011. - S. 81: Christen Bertelsen Ballesig. - Onlineadgang.
Noter
- ↑ Jens Eriksens hustru Anne Christensdatter i Gråkjær døde den 5. februar 1781, 38 år gammel. Ifølge skiftet i Ulsund skifteprotokol havde hun en bror Bertel Ballesig, der er nævnt i skiftet som "de umyndiges Morbroder Bertel Ballesig". Alderen passer dog ikke, så det er vanskeligt at udrede slægtsskabet. Kirkebogen ser dog ud til at være mangelfuld ført.