Afskrevne kilder til Christen Laursen Stenild & Maren Olufsdatter
Arrestforretningen 1802
Kilde: Skøde- og panteprotokollen for Kær og Slet herreder, fol. 68B - 69B (B - 42 SP 6)
Onsdagen den 1ste September 1802
Arest Forretning[1].
Johannes Scharling deres Kongl. Majestæts Herredsfoged og Herredsskriver i Aars og Slet Herreder, samt Lögstör Birk giör vitterlig: At frge[2] 1802, den 27 Augustii om Eftermiddagen Kl. 1 Slet, indfandt sig Herredsfogeden i Aars og Slet Herreder Johannes Scharling i Ejdrup udi Christen Stenild iboende Sted for i Fölge Reqvisition fra Hr. PrC[3] Asp i Aalborg, erholde en lovlig Forretning overensstemmende med Reqvisitionen. Ved denne Forretning havde Herredsfogeden medtaget 2 Vidner Sognefogeden Jörgen Jacobsen og Niels Pedersen, begge af Borup. Paa S.T. Hr. Justitsraad Marcussen til Krastrup hans Vegne, var tilstæde forbemelte Procurator Asp fra Aalborg. Ved Ankomsten var Christen Stenild ikke hiemme, men hans Kone berettede, at han var i Barmer Enge og hjelpe sin Svoger Christen Jörgensen med nogle Skudtörv[4] hvilket er ongefær 1½ Miil her fra Stedet. - Den paabemelte Reqvisition blev lÿdelig oplæst saalÿdende:
N0 4 Septimus Fire og Tÿve Skilling, Reqvisition:
Da forrige Gaardfæster Christen Stenild i Kiölbÿe i Begÿndelsen af dette Foraar eller April Maaned gandske har ödelagt og ruineret den Gaard han af Velbaarne Hr. Justitsraad Marcussen til Krastrup havde i Fæste, om Nattetiden bortfört Gaar-dens Besætning, Ind og Udboe, Kreature m.v. og derefter bortrömt fra Gaarden uden i Overensstemmelse med Lovene at frasige sig samme, og paa lovlig Maade aflevere den; hvorimod han er udflöttet en Gaard i Ejdrup, som han driver og dÿrker samt afbenÿtter den Besætning, som tilhörer sin Husbonde. Og da han ved det overbemelte frarömte Gaard og Besætning etc afholdte lovlig Sÿn og Taxation er blevet Höÿbemelte sin Husbond skÿldig den Summa 337 Rdr 5 M 6 Sk, og endvidere efter en derover Restance Liste for Skatter, Landgilde, Tiende Penge samt Afgivt af 2de Huus Lodder 82 Rbr 4 M 2 Sk i alt den Summa 420 Rdr 3 M 8 Sk. Til Beviis herpaa, samt Sikkerhed for den agtende Forretnings Fuldförelse produceres herved under N0 1 En Sÿns og Taxations Forretning, begÿndt den 16de Juni og sluttet den 23 Ditto, næstefter N0 2 Et Tingsvidne, begÿndt ved Aars og Slet Herreders Ret den 16 Junii d.A. og sluttet den 21 Julii næstefter. N0 3 En Restance liste af 20 Maii 1802; N0 4 En Caution fra Höÿbemelte min Principal S. T. Hr. Justits Raad Marcussen for alt hvad da og kan flÿde og fölge af den agtende Arrest af Dato 15 Junii 1802 - Af Bielag N0 1 Pag 16 vil deres Velædelhed erfares og: At Christen Stenild efter en usvækket og lovlig afholdt Sÿns og Taxations Forretning er pligtig at betale min Principal 337 Rdr 5 M 6 Sk og af N0 3, at han er skÿldig 82 Rbr 4 M 2 Sk, som han ikke kan afbeviise. Uden altsaa at tage i betragtning, at Christen Stenild i Fölge Lovens 3-13-17 en Römningsmand, og at han har opfört sig Svigefuld da godtgiöres ved Bie-lagene N0 2 Pag. 35, 72, 73, 77, 82,99, 102, 116, 123, 148 og 871, og N0 1 Pag. 17, hvilket desuden under Vidnehöringen er in Confesso er Christen Stenilds Gods, i Mangel af Cautions Anskaffelse, ligesom enhver anden Debitor Arrest underkastet, og dersom hans Gods ikke er tilstrækkelig, ligesom hans Person, alt i Fölge Lovens 1 B. 21 Cap. Art. 9111 og 12, samt Forordningen af 8. Junii 1787; Men hvor meget mere er han ikke og personlig Arrest underkastet, maae disse Data tages i Betragtning og finder mig derfor herved beföÿet til, som Höÿbemelte Hr. Justits Raadens Sagförer at reqvirere Deres Velvished, at De, som Kongens Foged, saa hastig muelig vil indfinde Dem udi bemelte Christen Stenilds iboende Gaard i Ejdrup og hos ham fordre bemelte 420 Rdr 3 M 8 Sk, og i Mangel deraf antagelig Caution, og endelig i Mangel af begge Deele afholde en lovlig Arrest og Taxations Forretning over saa meget af det Gods, der findes i bemelte Gaard, som da maatte ansees tilstrækkelig til hans Fordrings Fÿldestgiörelse; og derefter til hans Sikkerhed lægge Arrest paa bemelte Gods til Sagens udfald; Men skulle endelig berörte hans Gods ikke være tilstrækkelig, da finder jeg mig beföÿet til at paastaae ham Personlig hæftet. Hvad Dag og Klokkeslæt Fogeden kan fo-retage denne Forretning bedes bestemt, da Befordringen baade for ham og Testes til Forretningsstedet betiids skal möde.
Aalborg den 17 Augustii 1802. C. Asp. Ts[[5] S.T. Hr. Herredsfoged Scharling i Lögstöer.
Fremlagt og lagt ved Seqvestrations[6] Forretningen i Ejdrup hos Christen Stenild den 27 Augst. 1802 J Scharling. Derefter blev fremlagt Restance Listen og Cautionen, saalÿdende: N0 2 Liste over hvad Christen Stenild forrige Gaardmand paa Krastrup Gods i Kiölbÿe skÿlder af Kongl. Skatter, Landgilder med videre
1. Kongl. Skatter af 4 Tdr. Hartkorn, fra 1ste Januarii 1802 til 1ste Junii ½ Aar samt Extra Skat for 3 Personer for de förste 5 Maaneder, samme Aar belöber 8 Rd 2 M 14 Sk
2. Kongl. Skatter i samme Tiid af de 2de lejede Huuslodder paa Kiölbÿe Mark af Hartkorn 6 Skp. 2 Frd. belöber 2 Rd 7 Sk
3. Landgilde Penge fra Martinii 1785 til Martinii 1793, begge inclusive á 5 Rd aarlig er 45 Rd
4. ½ Aars Landgilde Penge til 1ste Mai 1802 2 Rd 2 M 13½ Sk
5. Leje af de 2de Huus Lodder til 1ste Mai 1801 og 1802 Aarlig 8 Rd 4 M er 17 Rd 2 M
I alt 75 Rd 2 M 2½ Sk.
6. Korn Tiende Penge af Gaardens 4 Tdr. Hartkorn pr. 1801 7 Rd 2 M
Summa 82 Rd 4 M 2½ Sk.
Skriver Fiersindstive og To Rigsdaler Fire Mark og To og ½ Skilling.
Krastrup den 20 Mai 1802. Marcussen.
Fremlagt og læst ved Seqvistrations Forretningen i Ejdrup hos Christen Stenild den 27 Aug. 1802. J. Scharling.
N0 4. N0 4. Septimus 1802.
Fire og Tive Skilling.
Dersom S.T. Hr. Procurator Asp fra Aalborg, som min Sagförer udi den af mig, contra min forrige Gaardfæster Christen Stenild anlagde Sag fordi han har bortrömt den mig tilhörende og i Fæste havende Gaard i Kiölbÿe M.M., skulle finde fornöden til min Sikkerhed at giöre Arrest enten paa bemelte Christen Stenilds Person eller Gods, eller begge Deele tillige, da indestaaer jeg herved Fogden S.T. Hr. Herredsfoged Scharling for alt hvad der kan flÿde og fölge af bemelte Arrest, og declarerer derfor i ald Fald at holde ham skadeslös. Til Bekræftelse under min Haand og Segl.
Krastrup den 15 Junii 1802. Marcussen (LS) - fremlagt ved Seqvestrations Forretningen i Ejdrup hos Christen Stenild den 27. Aug. 1802. J. Scharling.
Ligeledes blev foreviist den afholdte Sÿns og Taxations Forretning over gaarden i Kiölbÿe og et tingsvidne, begÿndt den 16. Junii d.A. og sluttet den 21. Julii s.A. - Hvorefter Herredsfogden tilspurgte Christen Stenilds Hustrue, Maren Olesdatter, om hun eller hendes Mand kunde betale de i Reqvisitionen fordrede 420 Rd 3 M 8 Sk. hvortil hun svarede: at de ikke ejede 400 Skilling, ej heller kunne stille nogen Caution for denne Fordring. Reqvirenten bad derfor at Fogden skulle foretage en Optegnelse over det Gods, som findes, saa vel i, som uden for Gaarden dennem tilhörende, for saa vidt samme maatte være tilstrækkelig til Fordringens Afbetaling, og derefter paalægge Arrest. Fogden bad Christen Stenilds Hustrue at hun ville paaviise hvad Effecter dem var tilhörende her paa Stedet; hvorpaa hun anviiste en Væv - 2m 4sk, En Spinde Rok 1m 8sk, En Træstoel med Halmsæde 4sk, En Blaargarnsdÿne 2m, En Olmerdugs Dito 1m. Videre erklærede Konen ikke at tilhöre hende, men Reqvirenten paastoed at alt hvad, som forefandtes i og ved Gaarden maatte vorde optegnet, da enhver Besidder alletiider har Formodningen for sig, og skeede da fölgende Optegnelse og Vurdering: et Eege Bord paa aatte Fod 1m 8sk, En Bænk 8sk, En Jern Bielægger Kakkelovn paa 1½ Skp[7] som er 14 Rd. Denne Kakkelovn erklærede Jens Mortensen Smed i Ejdrup, som var tilstæde at tilhöre ham, som han om fornödiges ville beviise. En blaae og hvid Olmerdugsdÿne 4m, En Dito Dito 4m, En guul og hvidstribet Hovedpude 12sk, en hvid lærets Dito 4m, En blaae og hvidstribet Olmerdugs Dÿne 3m, En gammel röd og blaaestribet Dito 2m, En liden blaae og hvidstribet Pude 6sk, En Halm Löb 2sk, 1 Skette 6sk, Et Sold 6sk, Et Deigne Kar 1m 8sk, En Timse 12sk, Et Jern beslagen Skriin 1m, Et ringere Dito 4sk, En stand Tönde 8sk, En Halm Löb 4sk, En Otting 4sk, En Stoel med Halm Sæde 2sk, En spoel[8] Rok 4sk, Et Bord Blad 4sk, En Kierne 6sk, Et Messing Strÿge Jern 1m 8sk, Et Bidsel og En Tom Tiere Tönde 1m, Tvende halm Harve 1m 12sk, 1 Fork 8sk, 1 Lÿnglee 12sk, En Höelee 3m, 5 River 10sk, En Sadel 1m 8sk, En Törve Spade 12sk, En Öxe 2m, Et Sæde Löb[9] 2sk, En Hakkelses Kiste 4sk, En Tiere Kande 2sk, En Vogn som ikke er beslagen 2rdr, En Sliibesteen 1sk. Summa 25rdr 4m 10sk. Reqvirenten bad at Fogden ville affordre Konen Forklaring over hvor Gaardens Besætning, Kreature og övrige Inventarium var, paa at samme tillige kunde vorde specificeret og taxeret. Konen svarede: at de havde ikke meere end det optegnede, som nu forefandtest i Gaarden; hvilket ikke eengang tilhörte dem. Ligesom hun ermeldte, at den optegnede Sadel tilhörte en Mand i Heedegaard, saa vidt Konen veed. Og da Fogden ikke kunde komme til Kundskab til meere om Christen Stenilds Gods, saa forkÿndte han Konen, at ermelte Gods var arresteret, saa hun ved Mandens Hiemkomst maatte sige ham og tillige betÿdede hende fölgende: I Fald Godset blev forrÿkket Reqvirenten Proc. Christen Asp reserverede sin Principals Ret, og forbeholdt sig, naar Christen Steenild træffes, at giöre Arrest paa hans Person. Ligesom og paa hvad meere Gods der maatte opdages at tilhöre Christen Steenild som for nærværende Tid holdes skiult. Og da intet videre var at eracte blev denne Forretning under enhvers lovlige Rets Forbeholdenhed sluttet og tilendebragt.
Ejdrup Datum ut Supra. J Scharling S.T. Justits Raad Marcussens Vegne underskriver C Asp.
Som Vidner og Vurderingsmænd Jørgen Jacobsen - Niels Pedersen
Saaledes udstædt denne Forretning under min Haand og Segl. Actum ut Supra. J Scharling
For denne Forretning er med det stemplede Papiir betalt 2rdr 2m 6sk; skriver To Rigsdaler To Mark og Otte Skilling. - J Scharling.
Noter
- ↑ I det her tilfælde betyder arrest at tage i forvaring.
- ↑ Forrige
- ↑ Prokurator
- ↑ Tørv skåret i moser (ikke æltede tørv), som transporteres bort og tørres på en tørreplads
- ↑ Testeres
- ↑ Beslaglæggelse af omstridt ejendom og overgivelse af den til en tredjemand til foreløbig forvaltning.
- ↑ Skippund. 158,72 kg.
- ↑ Rok, hvorpå garn spoles om speltepinde
- ↑ Såløb, sædekurv
(Transkriberet af John Gaml)