Anders Kjærgaard Bertelsen & Ane Cathrine Vestergaard
| Anders Kjærgaard Bertelsen | |
|---|---|
| Født | 19. maj 1849 Slykgaard, Gørding Sogn, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt |
| Død | 12. april 1883 (33 år) Astrup, Hindsted Herred, Aalborg Amt |
| Hvilested | Begravet 19. april 1883 på Astrup Kirkegård |
| Ægtefælle(r) | Ane Cathrine Vestergaard |
| Forældre | Bertel Johannesen Inger Andersdatter |
| Ane Cathrine Vestergaard | |
|---|---|
 ' | |
| Født | 16. maj 1842 Vestergaard, Ulfborg Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt |
| Død | 21. september 1902 (60 år) Nørre Tranders Sogn, Fleskum Herred, Aalborg Amt |
| Hvilested | Begravet 26. september 1902 på Astrup Kirkegård |
| Ægtefælle(r) | Anders Kjærgaard Bertelsen |
| Forældre | Lars Christensen (Vestergaard) Christiane Christensdatter |
| Signatur | 
|
Indholdsfortegnelse
Anders Kjærgaard Bertelsen blev født i Slykgård, Gørding Sogn, den 19. maj 1849 og døbt i kirken den 3. juni 1849. Forældre: Bertel Johannesen og Inger Andersdatter. Faddere: Båret af fasteren Christen Nielsens hustru Karen Johannesdatter fra St. Agersende i Nees, Christen Nielsen, Agersende, Nicolai Ballesieg og hustru, gårdfolk i Nees, og sypige Susanne Johannesdatter fra Nees.
Anders blev opkaldt efter sin morfar Anders Jensen Kjærgaard, der havde Ulfborg Kjærgaard. Han døde den 11. maj 1849, 8 dage før barnebarnet Anders blev født.
Anders var en velbegavet dreng, der fik første karakter i både kundskab og opførsel, da han den 3. april 1864 blev konfirmeret i Bur Kirke.
I Gørding havde man i 1862 fået en ny lærer, den helt unge M.K. Sand, som var en ildsjæl, der gjorde et stort arbejde i oplysningens tjeneste og var igangsætter inden for flere områder. Anders nåede at blive undervist af ham, de sidste år, han gik i børneskolen, og lærerfamilien og familien på Slykgård kom nærmere hinanden, da broderen Gregers Slyk omkring 1868 giftede sig med lærer Sands yngste søster Ane Kirstine Sand.
Det var utvivlsomt lærer Sand, som har opfordret den begavede unge mand Anders Kjærgaard til at blive biskolelærer.
En biskolelærer er en betegnelse for de lærere, der underviste efter den særlige vestjydske skoleordning. I Vestjylland var der dengang nemlig ingen eller kun få skoledage om sommeren, men almindelig skolegang om vinteren for de større børn. Ordningen indebar, at man skulle nå det lovbefalede timetal af 960 timer årligt samt 160 effektive skoledage hver på 6 timer.
Hvornår Anders Kjærgaard fik sin uddannelse som vinter- eller biskolelærer er lidt uvist, men Jens Plougmand, der i 1890 giftede sig med datteren Bartholine, skrev i sine erindringer om svigerfaderen, som han dog aldrig nåede at møde, at Anders Kjærgaard som ganske ung blev uddannet til vinterlærer på Staby Højskole, som da var et vinterlærerseminarium. Vi finder ham dog ikke i til- og afgangslisterne for Staby Sogn i perioden 1864-1867.
Men vi ved fra Nr. Gørding Sogns afgangsliste, at Anders Kjærgaard var hjemme i Slykgård indtil 31. oktober 1866, hvor han som 17-årig rejste til Bøvling. I Råsted sogns ankomstliste fra 1866 (dato ikke angivet) fremgår det, at Anders Kjærgaard Bertelsen på 17 år ankom fra N. Gørding som hjælpelærer, og den 20. april 1867 kom han fra Råsted til Gørding, nu med betegnelsen biskolelærer/skolelærer.
Den 16. december 1867 rejste Anders Kjærgaard til Ulfborg for at blive biskolelærer.
I den sydlige del af Ulfborg sogn, hvor stationsbyen dengang ikke eksisterede, havde sognerådet lejet plads til biskolen i Vestergård, og her fik Anders Kjærgaard Bertelsen sin gerning.
Lars Vestergaard, som ejede Vestergård, havde en datter Ane Kathrine, og de to unge forelskede sig i hinanden, hvilket resulterede i, at hun blev gravid. De blev viet i Ulfborg Kirke den 27. marts 1869, men da Anders kun var knap 20 år gammel, måtte han have en kongelig aldersdispensation, og vielsen blev foretaget uden tillysning, da der forevistes kongebrev af 24. marts 1869.
Ane Cathrine Vestergaard blev født i Vestergård i Ulfborg Sogn, den 16. maj 1842 og døbt i kirken den 17. juli samme år, opkaldt efter sin mormor.
Forældre: Lars Christensen og Ane Christiane Christensdatter. Faddere: Pige Mariane Christensdatter, Lille Meldgård. gårdmand Peder Stenum, Meldgård, Peder Christensen, Høgsberg, karl Christen Skovgård og hustru Sesilie Madsdatter i Neder Høgsberg.
Hun blev konfirmeret den 19. april 1857 og fik da karakteren g? for kundskab og mg for opførsel.
Da Ulfborg og Omegns Sangforening blev oprettet i 1868 med lærer Sand som igangsætter, blev Anders Kjærgaard Slyk, som Sand kaldte ham, valgt ind i den første bestyrelse som kasserer. Han sang 2. tenor i koret, som på det tidspunkt udelukkende bestod af mænd, men han var kun med i foreningen indtil foråret 1869, hvor familien flyttede til Nees.
To måneder efter at Anders og Ane Catrine var blevet gift, fik de den 11. maj 1869 en lille pige Bartholine Bertelsen, og den 20. juni samme år flyttede de ind på gården Harpøth i Skalstrup i Nees Sogn (matr. nr. 2a), som de købte for 3360 rigsdaler. Den havde et hartkorn på 30 tdr., 4 skp., 1 fdk., 1 alb. og desuden var der en lod af Haugaard matr. nr. 5b på ½ alb.
Her blev datteren Stine Bertelsen født den 15. november 1871.
De boede dog kun på Harpøt indtil marts 1872. Gården blev solgt i foråret 1872 for 6500 rigsdaler rigsmønt + 2000 rigsdaler for besætning og øvrige løsøre.
Grunden til at familien valgte at sælge gården i Nees og prøve lykken så lang væk som i Himmerland, skyldes sikkert flere forhold. En af årsagerne kan være, at Anders ret hurtigt har indset, at der ikke var nogen fremtid for familien her i sognet, for det var "så møj nøj sølle juer" herude, hvor befolkningen i ældre tid mest ernærede sig ved fiskeri og ved at "law hornskier" [1], og langt ind i 1800-tallet lå det meste af sognet hen i hede.
Det var først i slutningen af 1870’erne, at opdyrkningen af de jydske heder også nåede til Nees Sogn.
Hedeselskabet var blevet oprettet i 1866 af bl.a. E.M. Dalgas med det formål ”at fremme frugtbargørelsen af de jyske heder”, og det skulle ske ”ved at befordre engvanding i større stil, ved at fremme plantning og ved at søge udvirket, at vejene i heden forøges og forbedres.”
På et kort fra 1882 ses, at der på det tidspunkt var plantninger i gang i den nordøstlige del af Nees Sogn. Opdyrkningen af hedejorden var indtil 1900 koncentreret om den vestligste del af sognet adskilt af vejen fra Nees Kirke til Skalstrup, og det var først i begyndelsen af 1900-årene, at den midterste del af sognet ind mod Møborg blev opdyrket. Det henlå indtil 2. verdenskrig i hede og mose med et deraf følgende ringe afkast, dog med det nødtørftigste afkast af tørv, lyngtørv og lyng som brændsel.
Her i Skalstrup lå gården Harpøt. Anders Kjærgaard kendte godt Hedeselskabet, idet hans svoger Chr. Larsen på Vestergaard var meget interesseret i dets virksomhed med hedeplantning og afvanding. Men da Anders Kjærgaard købte Harpøt i 1869 var hedeopdyrkningen endnu i sin vorden og slet ikke den store aktive bevægelse, som den senere blev.
Men den primære grund til at familien tog den svære beslutning at bryde op fra Vestjylland og senere starte på en frisk i Himmerland, har uden tvivl været, at tiden var kommet til, at Anders skulle have aftjent sin værnepligt. Plougmand skrev derom, at Da Kærgaard ikke ved Brylluppet havde aftjent sin Værnepligt, maatte han ikke længe efter i Soldatertrøjen i Viborg, og Gaarden blev saa solgt. Lægdsrullen for Astrup Sogn oplyser bl.a., at Anders Kjærgaard var indkaldt til soldatertjeneste den 25. april 1872 ved 6. batallion og blev hjemsendt den 28. oktober 1872, samt var indkaldt i 3 korte perioder i tidsrummet indtil 1877.
Gården i Nees blev solgt i marts 1872, og fra april og indtil slutningen af året 1872 var Anders soldat. Det er nærliggende at antage, at Ane Cathrine og børnene Bartholine og Stine i den periode tog ophold på Vestergaard i Ulfborg, hos hendes far Lars Vestergaard. Og at Anders sluttede sig til sin familie her, da han blev hjemsendt fra soldatertjeneste. Der eksisterer desværre ikke tilgangs- og afgangslister fra Ulfborg på det tidspunkt, men i tilgangslisten for Astrup Sogn fremgår det, at Anders Kjærgaard Bertelsen og hustru Ane Katrine Vestergaard den 1. april 1873 ankom til sognet fra Ulfborg.
Den 1. april 1873 overtog de ejendommen Dragshuset i Tisted i Astrup Sogn, (matr. no 1a af Tisted) som stod for hartkorn 1 td., 6 skp., 1 fjdk., ½ alb. Den kostede 2.800 Rdl, hvoraf de 500 Rdl. var for det løsøre, der fulgte med, og det drejede sig bl.a. om et bord, en bænk og et sengested. Af besætning medfulgte 3 køer, 3 kvier, 2 kalve, 1 hest, 1 ged, 7 får, 2 gæs med yngel og 4 høns. Ligesom ved købet af gården i Nees, var Anders’ bror Gregers Slyk i Gørding kurator ved handelen.
Plougmand skrev om gården, at den ved overtagelsen var i en temmelig dårlig stand, men at Kjærgaard blev en dygtig landmand. Han fik en del af marken merglet, og der blev bygget ny ko- og hestestald, så gården efterhånden kom i så god drift, at den kunne føde ca. 20 kreaturer. Derudover var der en svinebesætning, som for en stor del levede af kartofler, dyrket på gården. Om sommeren blev der gravet tørv i de to tilhørende moser, og disse tørv blev kørt til Hadsund og solgt.
Lærer Plougmand lærte først familien at kende et par år efter Anders Kjærgaards død, men han gav alligevel i sine erindringer en beskrivelse af svigerfaderen, efter hvad folk på egnen kunne fortælle om ham. Anders Kjærgaard var en oplyst mand med mange boglige interesser, og han var som tidligere antydet interesseret i sang og musik, hvilket hans efterladte samling af noder og bøger var et bevis på. Plougmand mente, at han ville være kommet paa sin rette Hylde som Lærer, og Anders Kjærgaard var sammen med sin gode ven lærer Andersen i Astrup[2] også med til at holde aftenskole for egnens ungdom.
Anders og Ane Cathrine fik børnene:
- Bartholine Bertelsen (født 11.5.1869 i Ulfborg Sogn, død 10.6.1902 i Nr. Tranders Skole). Hun blev i 1890 gift med lærer Jens Plougmand, der i 1896 blev lærer i Nr. Tranders Skole og senere førstelærer sammesteds.
- Stine Bertelsen (født 15.11.1871 i Nees Sogn, død 1.12.1938 i Vejgaard).
- Ingrid Bertelsen (født 24.8.1874 i Astrup Sogn, død 31.7.1954 i Nr. Tranders).
- Signe Bertelsen (født 6.2.1877 i Astrup Sogn, død 20.5.1921 i Nr. Tranders). Hun blev kun 44 år gammel, og var husbestyrerinde hos svogeren Jens Plougmand i Nr. Tranders Skole.
- Laurits Bertelsen (født 15.10.1879 i Astrup Sogn, død 27.3.1886 sst. af halssyge).
- Thyra Bertelsen (født 20.6.1882 i Astrup Sogn, død 29.3.1886 sst. af halssyge).
Anders Kjærgaard Bertelsen døde ganske ung af en hjernesvulst den 12. april 1883, kun 33 år gammel. Han blev begravet på Astrup Kirkegård den 19. april 1883.
Trine Kjærgaard, som hun blev kaldt, fik tilladelse til at sidde i uskiftet bo med umyndige livsarvinger. Hun drev gården videre indtil foråret 1888, hvor hun bortbyttede den med et hus på Astrup Mark. Det blev dog solgt efter 2-3 måneder, hvorefter hun kom til Hellum Skole som husbestyrerinde hos lærer Jens Plougmand, som i påsken 1888 var blevet forlovet med datteren Bartholine. Trine Kjærgaard havde ved flytningen til Hellum Skole alt sit indbo med samt døtrene Ingrid og Signe Derudover havde hun 3 køer med, hvoraf Plougmand fik den ene, Stine fik ved sit giftermål den anden, og den tredie skulle Ingrid have haft, men den kom aldrig videre, eftersom Ingrid efter sit giftermål kom til en gård, hvor der med Plougmands ord intet manglede.
Efter Plougmand og Bartholines bryllup i november 1889 ville det have været naturligt, at Trine var trådt i baggrunden og havde ladet datteren få fuld rådighed i sit eget hjem, men ifølge svigersønnen hverken kunne eller ville Trine indse, at der var kommet en kone i huset, og det resulterede af og til i, at der opstod misstemninger i hjemmet. Men Trine blev boende i hjemmet, som man bl.a. kan se ud fra folketællingen i 1890 i Torup, og hun flyttede også med, da familien senere flyttede til Nr. Tranders Skole i november 1896, hvor Jens Plougmand blev lærer.
Jens Plougmand skrev om svigermoderen, at hun var et betydeligt Menneske, der havde stort Kendskab til Bøger og begavet til al Slags Husgerning og Haandarbejde, ligesom hun ogsaa var dygtig til at røgte og passe Kreaturer og Svin....... En Aften, hun var ude i Stalden for at Malke, blev hun sparket i Ryggen af Hesten, og dette mente hun - og vist med Rette - blev Skyld i, at hun de sidste Aar blev lammet, saa hun hverken kunne staa eller gaa. De sidste Aar, hun levede, sad hun daglig på en Stol ved Vinduet i Dagligstuen.
Trine Kjærgaard blev kun 60 år gammel. Hun døde den 21. september 1902 af rygmarvstæring og blev begravet på Astrup Kirkegård den 26. september 1902, lidt over 3 måneder efter datteren Bartholines død.
Da boet var gjort op, var der 938 kr. og 79 øre [svarer til lidt over 77.500 kr. i 2025 kr.] til deling blandt arvingerne, som var de tre døtre samt den afdøde datter Bartholines efterladte børn. Datteren Stine gav afkald på sin arv.
| Bertel Christensen 1724-1796 | |||||||||
| Johannes Bertelsen Ca. 1771-1840 |
|||||||||
| Karen Christensdatter Ca. 1733-1808 | |||||||||
| Bertel Johannesen 1810-1852 |
|||||||||
| Nicolaj Jensen Ca. 1733-1795 | |||||||||
| Christiane Nicolaidatter 1776-1831 |
|||||||||
| Anne Marie Nielsdatter Ca. 1747-1826 | |||||||||
| Anders Kjærgaard Bertelsen 1849-1883 |
|||||||||
| Jens Andersen 1736-1799 | |||||||||
| Anders Jensen Kjærgaard Ca. 1765-1849 |
|||||||||
| Maren Jensdatter 1736-1768 | |||||||||
| Inger Andersdatter 1805-1884 |
|||||||||
| Mads Nielsen Øje Ca. 1699-1786 | |||||||||
| Kirsten Madsdatter 1762-1841 |
|||||||||
| Anne Bertelsdatter 1722-1786 | |||||||||
| Lars Christensen 1736-1785 | |||||||||
| Christen Larsen Ulfkjær 1785-1845 |
|||||||||
| Mariane Eriksdatter 1749-1830 | |||||||||
| Lars Christensen (Vestergaard)] 1814-1895 |
|||||||||
| Laurids Pedersen Ca. 1735-1803 | |||||||||
| Kirstine Lauridsdatter 1786-1839 |
|||||||||
| Mette Kirstine Andersdatter 1750-1812 | |||||||||
| Ane Cathrine Vestergaard 1842-1902 |
|||||||||
| Christen Olufsen 1753-1813 | |||||||||
| Christen Christensen 1790-1849 |
|||||||||
| Maren Jensdatter Ca. 1745-1830 | |||||||||
| Christiane Christensdatter 1820-1846 |
|||||||||
| Poul Andersen Vium 1751-1831 | |||||||||
| Ane Cathrine Poulsdatter 1783-1851 |
|||||||||
| Anne Marie Jensdatter 1761-1795 | |||||||||
Billeder
Trine Kjærgaard.
Trine Kjærgaard.
Trine Kjærgaards døtre (efter 1896). Bartholine (bagerst), Ingrid, Stine, Signe.
Første side i Trine Kjærgårds bibel (udg. Christiania 1871). Biblen gik i arv til hendes næstældste datter Stine, der lod den gå videre til sin næstældste datter Astrid, der lod den gå videre til sin næstældste datter Anna, der lader den gå videre til sin ældste datter Jytte.
Dødsannonce for Ane Kathrine Kærgaard. Aalborg Tidende 22.9.1902. Kilde: Mediestream.
Et billede af gården Harpøth kan ses på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside "Danmark set fra luften". Billedet er fra 1948 og taget af Sylvest Jensen Luftfoto. Gården har i dag adressen Harpøtvej 20 og er en lille ejendom på lidt over 4000 m2, idet jorden i 1972 blev solgt til sommerhuse.
Kilder
- Nørre Gørding kirkebog 1833-1868. - Onlineadgang: AKB født 1849, AKB konf. 1864, AKB afg. 1866, AKB afg. 1867.
- Råsted kirkebog 1841-1875. - Onlineadgang: No 26 AKB ank. 1866, No 3 AKB afg. 1867
- Ulfborg kirkebog 1838-1865. - Onlineadgang: ACV født 1842.
- Ulfborg kirkebog 1865-1890. - Onlineadgang: gift 1869, barn født 1869.
- Nees kirkebog 1853-1874. - Onlineadgang: barn født 1871.
- Astrup kirkebog. Tilgangs- og afgangslister 1857-1875. - Onlineadgang: AKB og AKV tilg. 1873
- Astrup kirkebog 1862-1874. - Onlineadgang: barn født 1874.
- Astrup kirkebog 1875-1886. - Onlineadgang: barn født 1877, barn født 1879, barn født 1882, AKB død 1883, barn død 1886, barn død 1886.
- Astrup kirkebog 1899-1907. - Onlineadgang: ACV død 1902.
- Torup kirkebog (Ålborg Amt). - Onlineadgang: JP+BB gift 1889.
- Skodborg-Vandfuld herred - Skøde og panteprotokol 1872-1873, fol. 87 (B 77.SP 30). - Salgsskøde tinglyst 26.6.1872 fra Anders Kjærgaard Bertelsen til P. Jensen. - Onlineadgang.
- Folketællingen for Astrup Sogn, Hindsted Herred 1880. - Nr. 2 Gård. - Onlineadgang.
- Folketællingen for Torup Sogn 1890. - Hos skolelærer Jens Plougmann. Onlineadgang
- Lægdsrulle. 5. udskrivningskreds. Lægd Nr. 413 (Aalborg Amt Astrup Sogn). Bogstav Y, Nr. 18. - Onlineadgang
- Hellum-Hindsted herred - Skøde og panteprotokol 1872 24/7 - 1875 9/3, fol. 327 (B41-SP23). - Købekontrakt 1873 vedr. Dragshuset, Astrup. - Onlineadgang).
- Hellum-Hindsted herreder - Dødsanmeldelsesprotokol 1882-1888, fol. 20 (B 41.5336).
- Aalborg birk og Fleskum herred. Dødsanmeldelsesprotokol- Skiftesagsliste 1897-1912, fol. 111 (B 39.5193).
- Ålborg Lægedistrikt. Dødsattester (landsognene). Ane Katrine Westergaard død 21 September 1902. - Onlineadgang.
- Aalborg Birk og Fleskum herred. Skiftebog 1902-1907, fol. 148-149 (B 39.5203)
Litteratur
- Dam, N. Jensen: Af Nees sogns historie. (i: Hardsyssels Årbog 1968, s. 181-86). - Onlineadgang.
- Kaae, Alfred: Ulfborg. Sogn og saga. Kaaes Forlag, 1952-56. 2 bd. - Onlineadgang: Bd. 1. - Bd. 2. - 2. udg. fotogr. genoptr., Svend Kaae, 1990.
- Lykke, Peder. Peder Lykke - en husmand på heden. Udg. og med indledn. af Ellen Damgaard. Nyt Nordisk Forlag, 1983. 348 s.
- Mølgaard, Niels: Kulturbilleder fra vestjydske egne. Lemvig 1950. - Om Nees sogn s. 213-221. - Onlineadgang
- Plougmand, Jens: Erindringer. 1947?. - Om svigerfaderen Anders Kjærgaard: S. 34-35. Om svigermoderen Trine Kjærgaard: S. 38-40 + 83. - Privat kopi - upubliceret.
- Sand, Knud: Lærer M.K.Sand og hans Slægt. Et stykke Kulturhistorie fra Vestjylland. Dybbøl-Postens Bogtrykkeri, 1935. - S. 44-45 og 172.
- Ulfborg og Omegns Sangforening, 1868-9.November 1918. Et Festskrift i Anledning af dens 50 Aars Jubilæum. Udg. af en Kreds af ældre Medlemmer. Holstebro, 1918. - S. 18.
Noter
- ↑ Kilde: Mølgaard, Niels: Kulturbilleder fra vestjydske egne. S. 213.
- ↑ Lærer Christian Andersen i Astrup blev i en sen alder far til Ane Johanne Marie Andersen, som blev født 27.3.1903. Hun blev i 1927 forskolelærerinde ved Sødring Skole, og hun blev gift med landmand Bertel Madsen (Kilde: Dansk Skolestat, bd. 3, s. 348). . Fru Madsen, som hun blev kaldt, opnåede i de sidste år af sin lærergerning at være klasselærer for to af Anders og Trine Kjærgaards tip-oldebørn, hvis far var lærer Arne Kristensen, der var lærer ved Sødring Skole i perioden 1957-1967.
