Anders Kjærgaard Bertelsen & Ane Kathrine Larsen

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Anders Kjærgaard Bertelsen
Født19. maj 1849
"Slykgaard", Gørding sogn, Hjerm herred, Ringkøbing amt
Død12. april 1883 (33 år)
Astrup, Hindsted herred, Ålborg amt
HvilestedBegravet 19. april 1883 på Astrup kirkegård
Ægtefælle(r)Ane Kathrine Larsen (Vestergaard)
ForældreBertel Johannesen
Inger Andersdatter
Ane Kathrine Larsen (Vestergaard)
Ane Kathrine.jpg
'
Født16. maj 1842
"Vestergaard", Ulfborg sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt
Død21. september 1902 (60 år)
Vejgård sogn, Fleskum herred, Ålborg amt
HvilestedBegravet 26. september 1902 på Astrup kirkegård
Ægtefælle(r)Anders Kjærgaard Bertelsen
ForældreLars Christensen (Vestergaard)
Christiane Christensdatter
Signatur

Anders Kjærgaard Bertelsen blev født i "Slykgaard", Gørding sogn, den 19. maj 1849 og døbt i kirken den 3. juni 1849. Forældre: Bertel Johannesen og Inger Andersdatter. Faddere: Båret af fasteren Christen Nielsens hustru Karen Johannesdatter fra St. Agersende i Nees, Christen Nielsen, Agersende, Nicolai Ballesieg og hustru, gårdfolk i Nees, og sypige Susanne Johannesdatter fra Nees.
Anders blev opkaldt efter sin morfar Anders Jensen Kjærgaard, der havde Ulfborg Kjærgaard. Han døde den 11. maj 1849, 8 dage før barnebarnet Anders blev født.
Anders var en velbegavet dreng, der fik første karakter i både kundskab og opførsel, da han den 3. april 1864 blev konfirmeret i Bur kirke.

I Gørding havde man i 1862 fået en ny lærer, den helt unge M.K. Sand, som var en ildsjæl, der gjorde et stort arbejde i oplysningens tjeneste og var igangsætter inden for flere områder. Anders Kjærgaard Bertelsen nåede at blive undervist af ham, de sidste år, han gik i børneskolen, og lærerfamilien og familien på "Slykgård" kom nærmere hinanden, da broderen Gregers Slyk omkring 1868 giftede sig med lærer Sands yngste søster Ane Kirstine Sand.

Den 16. december 1867 rejste Anders Kjærgaard til Ulfborg for at blive biskolelærer.
En biskolelærer er en betegnelse for de lærere, der underviste efter den særlige vestjydske skoleordning. I Vestjylland var der dengang nemlig ingen eller kun få skoledage om sommeren, men almindelig skolegang om vinteren for de større børn. Ordningen indebar, at man skulle nå det lovbefalede timetal af 960 timer årligt samt 160 effektive skoledage hver på 6 timer.
I den sydlige del af Ulfborg sogn, hvor stationsbyen dengang ikke eksisterede, havde sognerådet lejet plads til biskolen i Vestergaard, og her fik Anders Kjærgaard Bertelsen sin gerning.
Lars Vestergaard, som ejede Vestergaard, havde en datter Ane Kathrine, og de to unge forelskede sig i hinanden, hvilket resulterede i, at hun blev gravid. De blev viet i Ulfborg kirke den 27. marts 1869, men da Anders kun var knap 20 år gammel, måtte han have en kongelig aldersdispensation, og vielsen blev foretaget uden tillysning, da der forevistes kongebrev af 24. marts 1869.

Ane Kathrine Larsen Vestergaard blev født i "Vestergård" i Ulfborg sogn, den 16. maj 1842 og døbt i kirken den 17. juli samme år, opkaldt efter sin mormor.
Forældre: Lars Christensen og Ane Christiane Christensdatter. Faddere: Pige Mariane Christensdatter, Lille Meldgård. gårdmand Peder Stenum, Meldgård, Peder Christensen, Høgsberg, karl Christen Skovgård og hustru Sesilie Madsdatter i Neder Høgsberg. Hun blev konfirmeret den 19. april 1857 og fik da karakteren g? for kundskab og mg for opførsel.

Da Ulfborg og Omegns Sangforening blev oprettet i 1868 med lærer Sand som igangsætter, blev Anders Kjærgaard Slyk, som Sand kaldte ham, valgt ind i den første bestyrelse som kasserer. Han sang 2. tenor i koret, som på det tidspunkt udelukkende bestod af mænd, men han var kun med i foreningen indtil foråret 1869, hvor familien flyttede til Nees.

To måneder efter at Anders og Ane Katrine var blevet gift, fik de den 11. maj 1869 en lille pige Bartholine Bertelsen, og den 20. juni samme år flyttede de ind på gården "Harpøth" i Skalstrup i Nees sogn (matr. nr. 2a), som de købte for 3360 rigsdaler. Den havde et hartkorn på 30 tdr., 4 skp., 1 fdk, 1 alb. og desuden var der en lod af Haugaard matr. nr. 5b på ½ alb.
Her blev Stine Bertelsen født den 15. november 1871.

De boede dog kun på "Harpøt" indtil marts 1872. Gården blev solgt i foråret 1872 for 6500 rigsdaler rigsmønt + 2000 rigsdaler for besætning og øvrige løsøre. Vi kender ikke den nøjagtige årsag til, at familien valgte at sælge gården i Nees og prøve lykken så lang væk som i Himmerland, men en mulig forklaring kan være, at Anders ret hurtigt har indset, at der ikke var nogen fremtid for familien her i sognet, for det var "så møj nøj sølle juer" herude, hvor befolkningen i ældre tid mest ernærede sig ved fiskeri og ved at "law hornskier" [1], og langt ind i 1800-tallet lå det meste af sognet hen i hede.
Det var først i slutningen af 1870’erne, at opdyrkningen af de jydske heder også nåede til Nees sogn.
Hedeselskabet var blevet oprettet i 1866 af bl.a. E.M. Dalgas med det formål ”at fremme frugtbargørelsen af de jyske heder”, og det skulle ske ”ved at befordre engvanding i større stil, ved at fremme plantning og ved at søge udvirket, at vejene i heden forøges og forbedres.”
På et kort fra 1882 ses, at der på det tidspunkt var plantninger i gang i den nordøstlige del af Nees sogn. Opdyrkningen af hedejorden var indtil 1900 koncentreret om den vestligste del af sognet adskilt af vejen fra Nees kirke til Skalstrup, og det var først i begyndelsen af 1900-årene, at den midterste del af sognet ind mod Møborg blev opdyrket. Det henlå indtil 2. verdenskrig i hede og mose med et deraf følgende ringe afkast, dog med det nødtørftigste afkast af tørv, lyngtørv og lyng som brændsel.
Her i Skalstrup lå gården ”Harpøt”. Anders Kjærgaard har måske været bekendt med Hedeselskabet, men da han købte gården i 1869, var hedeopdyrkningen endnu i sin vorden og slet ikke den store aktive bevægelse, som det senere blev.
Området omkring "Harpøt" er nu sommerhusområde.
Hvad end grunden har været til familiens opbrud, så er det et faktum, at Anders Kjærgaard opgav det vestjyske bondeslid efter kun et par år, og efter et års ophold i Ulfborg sogn, flyttede familien til Himmerland. Det må have været en svær beslutning, for både Anders’ og Trine’s slægter havde rødderne dybt forankret i den vestjyske jord. Den 1. april 1873 overtog de ejendommen "Dragshuset" i Tisted i Astrup sogn, (matr. no 1a af Tisted) som stod for hartkorn 1 td., 6 skp., 1 fjdk., ½ alb. Den kostede 2.800 Rdl, hvoraf de 500 Rdl. var for det løsøre, der fulgte med, og det drejede sig bl.a. om et bord, en bænk og et sengested. Af besætning medfulgte 3 køer, 3 kvier, 2 kalve, 1 hest, 1 ged, 7 får, 2 gæs med yngel og 4 høns. Ligesom ved købet af gården i Nees, var Anders’ bror Gregers Slyk i Gørding kurator ved handelen.


Anders og Ane Kathrines fik børnene:

  1. Bartholine Bertelsen (født 11.5.1869 i Ulfborg sogn, død 10.6.1902 i Nr. Tranders Skole).
  2. Stine Bertelsen (født 15.11.1871 i Nees sogn, død 1.12.1938 i Vejgaard).
  3. Ingrid Bertelsen (født 24.8.1874 i Astrup sogn, død 31.7.1954 i Nr. Tranders).
  4. Signe Bertelsen (født 6.2.1877 i Astrup sogn).
  5. Laurits Bertelsen (født 15.10.1879 i Astrup sogn, død 27.3.1886 sst.).
  6. Thyra Bertelsen (født 20.6.1872 i Astrup sogn, død 29.3.1886 sst.).

Anders Kjærgaard Bertelsen døde ganske ung af en hjernesvulst den 12. april 1883, kun 33 år gammel. Han blev begravet på Astrup kirkegård den 19. april 1883.
Trine Kjærgaard, som hun blev kaldt, fik tilladelse til at sidde i uskiftet bo med umyndige livsarvinger. Hun drev gården videre indtil 1888, hvor hun købte et hus i Astrup by. Hun levede sine sidste år hos datteren og svigersønnen Bartholine og Jens Plougmand i Nr. Tranders skole. Her døde hun 60 år gammel den 21. september 1902 af rygmarvstæring og blev begravet på Astrup kirkegård den 26. september 1902.
Da boet var gjort op, var der 938 kr. 79 øre [svarer til knap 63.000 kr. i 2012 kr.] til deling blandt arvingerne, som var de tre døtre samt den afdøde datter Bartholines efterladte børn. Datteren Stine gav afkald på sin arv. test test


 
 
 
 
Bertel Christensen
1724-1796
 
 
Johannes Bertelsen
Ca. 1771-1840
 
 
 
 
 
 
Karen Johannesdatter
Ca. 1733-1808
 
 
Bertel Johannesen
1810-1852
 
 
 
 
 
 
Nicolaj Jensen
Ca. 1733-1795
 
 
Christiane Nicolaidatter
1776-1831
 
 
 
 
 
 
Anne Marie Nielsdatter
Ca. 1747-1826
 
Anders Kjærgaard Bertelsen
1849-1883
 
 
 
 
 
Jens Andersen
1736-1799
 
 
Anders Jensen
Kjærgaard
Ca. 1765-1849
 
 
 
 
 
 
Maren Jensdatter
1736-1768
 
 
Inger Andersdatter
1805-1884
 
 
 
 
 
 
Mads Nielsen Øje
Ca. 1699-1786
 
 
Kirsten Madsdatter
1762-1841
 
 
 
 
 
 
Anne Bertelsdatter
1722-1786
 


 
 
 
 
Lars Christensen
1736-1785
 
 
Christen Larsen
Ulfkjær
1785-1845
 
 
 
 
 
 
Mariane Eriksdatter
1749-1830
 
 
Lars Christensen
(Vestergaard)]
1814-1895
 
 
 
 
 
 
Laurids Pedersen
Ca. 1735-1803
 
 
Kirstine Lauridsdatter
1786-1839
 
 
 
 
 
 
Mette Kirstine Andersdatter
1750-1812
 
Ane Kathrine Larsen
(Vestergaard)

1842-1902
 
 
 
 
 
Christen Olufsen
1753-1813
 
 
Christen Christensen
1790-1849
 
 
 
 
 
 
Maren Jensdatter
Ca. 1745-1830
 
 
Christiane Christensdatter
1820-1846
 
 
 
 
 
 
Poul Andersen Vium
1751-1831
 
 
Ane Cathrine Poulsdatter
1783-1851
 
 
 
 
 
 
Anne Marie Jensdatter
1761-1795
 

Billeder

Kilder

Nørre Gørding kirkebog 1833-1868. [AO opsl. 8 (AKB døbt 1849), 39 (AKB konf. 1864), 97 (AKB afg. 1867]].
Ulfborg kirkebog Ulfborg kirkebog 1838-1865, 1865-1890.
Astrup kirkebog 1874-1886, 1887-1891, 1899-1907.
Skodborg-Vandfuld herred - Skøde og panteprotokol 1872-1873, fol. 87 (RAV: B 77.SP 30). Også på Internettet. [Salgsskøde tinglæst 26.6.1872].
Hellum-Hindsted herred - Skøde og panteprotokol 1872 24/7 - 1875 9/3, fol. 327 (RAV: B 41.SP 23). Også på Internettet. [Købekontrakt 1873 vedr. Dragshuset, Astrup].
Hellum-Hindsted herreder - Dødsanmeldelsesprotokol 1882-1888, fol. 20 (RAV: B 41.5336).
Aalborg birk og Fleskum herred.Dødsanmeldelsesprotokol- Skiftesagsliste 1897-1912, fol. 111 (RAV: B 39.5193).
Aalborg Birk og Fleskum herred. Skiftebog 1902-1907, fol. 148-149 (RAV: B 39.5203)

Litteratur

Dam, N. Jensen: Af Nees sogns historie. (i: Hardsyssels Årbog 1968, s. 181-86). Også på internettet.
Kaae, Alfred: Ulfborg. Sogn og saga. Ulfborg, Kaaes forlag, 1952-1956. 2 bd.
Løkke, Peder. Peder Løkken - en husmand på heden. Udg. og med indledn. af Ellen Damgaard. Nyt Nordisk Forlag, 1983. 348 s.
Mølgaard, Niels: Kulturbilleder fra vestjydske egne. Lemvig 1950. [Om Nees sogn s. 213-221].
Sand, Knud: Lærer M.K.Sand og hans Slægt. Et stykke Kulturhistorie fra Vestjylland. Dybbøl-Postens Bogtrykkeri, 1935. [s. 44-45 og 172].
Ulfborg og Omegns Sangforening, 1868-9.November 1918. Et Festskrift i Anledning af dens 50 Aars Jubilæum. Udg. af en Kreds af ældre Medlemmer. Holstebro, 1918. [s. 18].

Noter

  1. Kilde: Mølgaard, Niels: Kulturbilleder fra vestjydske egne. S. 213.