Gramrodevej 2, Rårup

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: Navigation, Søgning
Gramrodevej 2, Rårup
AdresseGramrodevej 2, Rårup, 7130 Juelsminde
Matrikel nummer11a
EjerlavRårup By, Rårup Sogn

Ejendommen består i dag (2016) af matriklerne 11a samt 11v og har et samlet areal på 10,057 ha., hvoraf hovedparcellen udgør 9,6 ha.
En stor del af gårdene i Rårup sogn var tidligere fæstegårde under Boller gods.

Den første fæster, vi kender navnet på, var Thor Thorsen, som døde i 1737.
Han blev afløst af Thomas Nielsen, som fik fæstebrev på gården den 8.6.1737. Han var født omkring 1712 og døde i december 1769. Hans søn Just Thomasen overtog fæstet i 1770. Fæstebrevet er dateret den 30. maj 1770. Just Thomasen, der var født ca. 1742, måtte dog efter få år erkende, at han ikke kunne blive ved med at drive gården. Han døde i august 1774, men havde forinden godvilligt overladt fæstet til Anders Sørensen. Fæstebrevet er dateret den 19.4.1774, og heri står, at ”hand ægter Just Thomsens søster”. Brylluppet mellem Anders Sørensen og Maren Thomasdatter fandt sted den 25.6.1774, men de var blevet trolovet allerede i december 1773.
Anders Sørensen var en gammel mand, da han giftede sig med Maren Thomasdatter. Han var født ca. 1707 og var ca. 67 år, da han overtog fæstet efter Just Thomasen.
Ved overdragelsen af fæstet til Rasmus Sørensen i 1787, står der i fæstebrevet, som er dateret 13. marts 1787, at det skyldtes påkommen armod, at Anders Sørensen måtte frasige sig fæstet, og gården har åbenbart været i en elendig stand, for Rasmus Sørensen slap for at betale indfæstningsafgiften.
Rasmus Sørensen var gift første gang med Anne Jespersdatter, som døde i 1808. Året efter blev han gift igen med Ingeborg Jensdatter (født ca. 1771), som døde allerede i 1810, hvorefter han giftede sig for 3. gang med Karen Jensdatter (født ca. 1765-72, død 5.6.1837). Rasmus Sørensen døde den 30.9.1816.
Karen Jensdatter giftede sig igen den 7.3.1818 med den næste fæster af gården, Niels Iversen. Hans fæstebrev er dog først dateret den 22.12.1820.
Danmark var på det tidspunkt i økonomisk krise efter statsbankerotten i 1813, og det kan have været medvirkende til, at Niels Iversen ikke kunne klare sine forpligtelser. Han måtte i alt fald give op og lade en ny fæster komme til, ”formedelst armod”, som det er formuleret i det fæstebrev, som den nye fæster Anders Madsen modtog ved tiltrædelsen af fæstet den 18.8.1828.

Anders Madsen kom fra Hornum, hvor han blev født i 1799. Han var ung og nygift, og med ham ved roret begyndte en ny æra i gårdens historie.
Folketællingen i 1834 angiver, at Anders Madsen havde en del mennesker boende i sin husstand: Først og fremmest var der ham selv og hans kone og deres 3 mindreårige børn. Men den forrige fæster i gården boede der også som indsidder sammen med sin kone. Derforuden var der Anders Madsens mor, Nille Katrine Jørgensdatter, som var flyttet ind hos sønnen få år tidligere sammen med sit barnebarn Mads Jensen. Han blev opført i tællingen som hørende til tjenestefolkene, som derudover bestod af en tjenestekarl og en tjenestepige. Endelig var der en gammel aftægtskone på 90 år, Maren Thomasdatter, som havde været gift med Anders Sørensen, som havde fæstet af gården fra 1774 til 1787. I alt var der til daglig 12 personer, som mødtes omkring middagsbordet.

Gården fik ved den nye matrikulering i 1844 matrikelnummer 11, og den nye matriculs hartkorn var 5 tdr., 4 skp., 2 fdk., 2 ¼ alb.
I 1850’erne blev en stor del af landets bøndergårde frikøbt til selveje. Anders Madsen købte i 1855 sin gård fra grevskabet Frijsenborg, som også var ejer af godserne Boller og Møgelkjær. Skødet blev tinglæst den 17. marts 1856.
Da var Anders Madsen ved at være en ældre mand. Han solgte i 1859 en parcel fra gården beliggende i Rårup Østermark på 5 skp., 2 fdk, 2 1/4 album, så datteren Maren Andersdatter og svigersønnen Jens Hansen Juul, der var blevet gift i 1857, kunne få deres egen lille ejendom.
Anders Madsen solgte gården til sin søn Mads Andersen i 1861. Skødet blev tinglyst den 11.2.1861. Og samme dag blev den aftægtskontrakt tinglyst, som Anders Madsen indgik med sin søn og som fastsatte de vilkår, som han som aftægtsmand på gården skulle leve under. Da var Anders Madsen blevet enke, idet konen Birthe Jensdatter var død i april 1860.

Gården fik på et tidspunkt navnet Tobølgård.
Mads Andersen solgte i 1892 gården til sønnen Erhard Carl Andersen og fik samtidig oprettet en aftægtskontrakt, så han og konen kunne blive boende på gården. Begge dokumenter blev tinglyst den 15.8.1892. Mads Andersen døde den 7.4.1910, og hans kone Hansine, født Erhardtsen, døde den 27.5.1917.
Erhardt Andersen, der var gift med Ane Petrea født Juulsen, boede på gården indtil sin død den 13.6.1937.
Hans enke Ane Andersen fik derefter adkomst på ejendommen (tinglyst den 21.5.1940), og drev den et par år sammen med børnene Vagn og Tinne. I 1943 blev gården solgt til Statens jordlovsudvalg, som udstykkede den 1.4.1944. Ane Andersen byggede sig en aftægtsbolig på en byggegrund (matr.nr. 11n), som var det sidste jord fra gården. Huset blev kaldt Erhardtsminde, og her boede hun til sin død sammen med datteren Tinne. Det har i dag adressen Bakkedalsvej 19 i Rårup.

Gårdens areal var før udstykningen på ca. 36 tdr. land. Hovedparcellen på 18 tdr. land blev købt af Sv. Aage Sørensen (skøde læst 23.10.1943). Han nedrev den gamle gård og byggede en ny uden for Rårup i 1944 (Højmark, Gramrodevej 2).
Anton Justesen fortæller i bogen ”Da morfar var dreng”, at den gamle gård lå som en tvillinggård til hans far Ejner Justesens gård, dvs. mellem de nuværende Bakkedalsvej 21 og Ravnholtvej 3. Ejner Justesen ville gerne have købt gården, da den blev sat til salg i 1943, men det var dog ikke så ligetil, hvilket kan læses i nævnte bog.
i "Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats" fra 1945 står der om Svend Aage Sørensens gård Højmark, at der var opdyrket 18 tdr. land, at ejendomsskylden var 23.000 kr, at grundskylden var 12.000 kr., og at besætningen bestod af 2 heste, 10 køer, 7 ungkvæg og 20 svin.
Den 26.9.1948 fik Hans Jørgensen Kjær skøde på gården matr.nr. 11a. Han døde den 5.10.1967, og den 18.1.1968 fremviste hans enke Ane Kjær en skifteretsattest og fik herved adkomst til ejendommen. Hun døde først i 2001, 92 år gammel.
De nyeste oplysninger om gården haves p.t. ikke.

Billeder

Kilder

Folketællingen for Rårup sogn, Bjerre herred. 1925.
Matriklen 1844 – Rårup by. Også på internettet via AO. [Matr nr. 11].
Forsikringsprotokol for Bjerre herred (s. 432). Også på internettet via AO. [Opsl. 213].
Boller Gods. Fæsteprotokol 1721-1777 fol. 77b. Også på internettet via FamilySearch. [Fæstebrev 8.6.1737 fra Toer Torsen til Thomas Nielsen].
Boller Gods. Fæsteprotokol 1721-1777 fol. 232b. Også på internettet via FamilySearch. [Fæstebrev 30.5.1770 fra Thomas Nielsen til hans søn Just Thomasen].
Boller Gods. Fæsteprotokol 1721-1777 fol. 255. Også på internettet via FamilySearch. [Fæstebrev 29.4.1774 fra Just Thomsen til Anders Sørensen].
Boller Gods. Fæsteprotokol 1777-1869 fol. 47b. Også på internettet via FamilySearch. [Fæstebrev 13.3.1787 fra Anders Sørensen til Rasmus Sørensen].
Boller Gods. Fæsteprotokol 1777-1869 fol. 253b. Også på internettet via FamilySearch. [Fæstebrev 22.12.1820 fra afdøde Rasmus Sørensen til Niels Iversen].
Boller Gods. Fæsteprotokol 1777-1869 fol. 300b. Også på internettet via FamilySearch. [Fæstebrev 18.8.1828 fra Niels Iversen til Anders Madsen].
Boller gods. Skøder og mageskiftebreve...solgt fæstegods 1852-1884. Også på internettet via FamilySearch. [Heri købekontrakt fra Chr. Juell Wind Frijs til Anders Madsen 11.5.1855].
Bjerre-Hatting Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1855-1857, fol. 194. Også på internettet via AO. [Opsl. 211: Skøde til Anders Madsen, tinglyst 17.3.1856].
Bjerre-Hatting Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1855-1857 fol. 197. Også på internettet via AO. [Opsl. 214: Panteobligation. Anders Madsen skyldig til grevskabet Frijsenborg].
Bjerre Herredsfoged. Realregister. 1856 Rårup IV B67-SP53 - 1960, fol. 67b. Også på internettet via AO.
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1858 7 B67-SP4 - 1862, fol. 254-254b). Også på internettet via AO. [Skøde fra Anders Madsen til Jens Hansen Juul, tinglyst 30.12.1859].
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol. 1858 7 B67-SP4 - 1862, fol. 450-450b. Også på internettet via AO. [Skøde fra Anders Madsen til Mads Andersen, tinglyst 11.2.1861].
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1858 7 B67-SP4 - 1862, fol. 452-452b. Også på internettet via AO. [Aftægtskontrakt mellem Anders Madsen og Mads Andersen, tinglyst 11.2.1861].
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1891 17 B67-SP14 - 1894, s. 348. Også på internettet via AO. [Skøde fra Mads Andersen til Erhard Carl Andersen, tinglyst 15.8.1892].
Bjerre Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol 1891 17 B67-SP14 - 1894, s. 349. Også på internettet via AO. [Aftægtskontrakt mellem Mads Andersen og Erhard Carl Andersen, tinglyst 15.8.1892].

Litteratur

Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats. Bd. 5, 2: Vejle Amt. 1945. [S. 666: Om Svend Aage Sørensen].
Justesen, Anton og PE Jeppesen: Da morfar var dreng. Glud Museums Forlag, 2008. 248 s. [S. 120-121].


Noter