Forskel mellem versioner af "Hans Jensen & Ane Marie Thomasdatter"

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Linje 198: Linje 198:
 
Aunsbjerg kendes tilbage til 1340. Gården kom i 1529 i den mægtige rigshofmester Mogens Gøyes besiddelse. En senere ejer Steen Steensen Blicher var grandonkel til forfatteren St.St. Blicher, som besøgte gården i sin barndom. – I dag drives der landbrug, skovbrug, jagt og boligudlejning på gården, hvor ejeren er tredje generation.
 
Aunsbjerg kendes tilbage til 1340. Gården kom i 1529 i den mægtige rigshofmester Mogens Gøyes besiddelse. En senere ejer Steen Steensen Blicher var grandonkel til forfatteren St.St. Blicher, som besøgte gården i sin barndom. – I dag drives der landbrug, skovbrug, jagt og boligudlejning på gården, hvor ejeren er tredje generation.
  
Aunsbjerg Gods havde fæstegods i sognene [[Sjørslev Sogn|Sjørslev]], [[Vium Sogn|Vium]], [[Thorning Sogn|Thorning]], [[Hørup Sogn (Lysgård Herred|Hørup]], [[Karup Sogn (Lysgård Herred)|Karup]], [[Elsborg Sogn|Elsborg]], [[Bording Sogn|Bording]] og [[Haderup Sogn|Haderup]].
+
Aunsbjerg Gods havde fæstegods i sognene [[Bording Sogn|Bording]], [[Elsborg Sogn|Elsborg]], [[Haderup Sogn|Haderup]], [[Hørup Sogn (Lysgård Herred|Hørup]], [[Karup Sogn (Lysgård Herred)|Karup]], [[Sjørslev Sogn|Sjørslev]], [[Thorning Sogn|Thorning]] og [[Vium Sogn|Vium]].  
 +
 
==Skifteprotokol==
 
==Skifteprotokol==
 
* Arkivskaber: Aunsbjerg Gods
 
* Arkivskaber: Aunsbjerg Gods

Versionen fra 16. jan 2023, 07:39

Hans Jensen
FødtDøbt 27. december 1809
Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
Død17. oktober 1892 (83 år)
Ottosminde, Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
HvilestedBegravet 25. oktober 1892 på As kirkegård
Ægtefælle(r)Ane Marie Thomasdatter
ForældreJens Hansen
Karen Marie Nielsdatter
Ane Marie Thomasdatter
FødtHjemmedøbt 27. februar 1813
Bæklund, Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
Død10. november 1892 (79 år)
Ottosminde, Overby, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt
HvilestedBegravet 17. november 1892 på As kirkegård
Ægtefælle(r)Hans Jensen
ForældreThomas Nielsen
Karen Rasmusdatter

Hans Jensen blev født i Overby, As Sogn, og døbt i As kirke den 27. december 1809, opkaldt efter sin farfar Hans Jensen Kusk. Forældre: Jens Hansen og Karen Marie Nielsdatter. Han blev gift den 9. december 1836 i As kirke med sin kusine Ane Marie Thomasdatter.
Ane Marie Thomasdatter blev født og hjemmedøbt i Bæklund i Overby, As Sogn, den 27. februar 1813 og døbt i As kirke den 28. marts samme år. Forældre: Thomas Nielsen og Karen Rasmusdatter. Hendes far Thomas Nielsen var en søster til Hans Jensens mor Karen Marie Nielsdatter. Da faderen Thomas Nielsen døde i 1834 tjente hun hos fru Wilhelmine Reedtz fra Palsgård, der på det tidspunkt opholdt sig i København, Hans Jensen og Ane Marie Thomasdatter fik tretten børn, hvoraf tre var dødfødte og syv døde som små:

  1. Holger Christian Wilhelm Hansen (født 9.10.1837 i Overby, As sogn, død 4.3.1916 sst.).
  2. Jens Hansen (født 20.10.1839, død 29.1.1841).
  3. Jens Hansen (født 18.9.1841, død efter 1916).
  4. Karen Marie Hansdatter (født 20.2.1844, død 23.3.1844).
  5. Dødfødt pigebarn (født 26.2.1845).
  6. Otilia Hansdatter (født 19.4.1846, døbt samme dag, død 7.4.1847).
  7. Karen Hansdatter (født 5.2.1848, død 12.11.1849).
  8. Thomas Hansen (født 31.1.1849, død 15.6.1849).
  9. Dødfødt pigebarn (født 21.4.1850).
  10. Karen Hansdatter (født 10.6.1851, død 22.7.1851).
  11. Dødfødt drengebarn (15.5.1853).
  12. Thomas Hansen (født 25.1.1855, død 24.12.1892 i Frederikshåb, Randbøl Sogn). Han var gift med Kirstine Andersen i Frederikshåb og var skovløber. Blev begravet på As kirkegård den 31. december 1892.
  13. Niels Hansen (født 31.1.1856, død 19.2.1856).

Hans Jensen fik i 1838 fæstebrev på sin fødegård, og gården, som da lå inde i Overby, beskrives sådan: Stuehuset var på seksten fag, og undertømmeret var eg og overtømmeret lidt af hvert. Der var murede vægge til gårdsiden og klinede vægge mod syd og på gavlen. På taget var der strå. Der var tre stuer i de ni fag med en skorsten og et ildsted, fire fag var til bryggers med skorsten og bageovn samt forstue, og i de tre sidste fag var der tørvehus og et hugge–hus. De øvrige længer var af samme bygningsmaterialer som stuehuset. Vestlængen var på syv fag, hvor der var indrettet aftægtsstue med skorsten og ildsted i de to fag, to fag var til korngulv, to fag til indkørselsport og et fag til fåresti. Nordlængen, der var lade og lo, var på tretten fag. Østlængens ni fag var indrettet til stald bortset fra to fag til en vognport.
Ifølge den nekrolog, der blev skrevet efter hans død, var gården temmelig forarmet, da han overtog den. Men han var en fremsynet mand, og han var den første bonde i sognet, som mærglede sin jord. Det var der mange, der syntes var noget underligt noget og mente, at det kun ville give tidsler og ukrudt. Men Hans Jensen var ikke bange for folkesnak, og det viste sig da også, at markerne kom til at give mere udbytte efter mærglingen.
Gården har matr. nr. 15a + 15x + 16f, og den blev købt til selveje fra Palsgård i 1857 for 3683 Rd. 2 Mk. Den lå temmelig indeklemt inde i Overby og blev derfor i 1858 flyttet ud på marken, og samtidig frasolgtes et par skifter samt stedet, hvor den gamle gård lå. Den nye gård fik navnet Ottosminde, opkaldt efter Otto Reedtz på Tamdrup Bisgård, som var en god ven af Hans Jensen.
Som mange andre på Palsgårdegnen var begge meget optaget af Grundtvig og var med i en kreds af kristeligt vakte, der samledes til bibelmøder og forkyndelse under ledelse af omrejsende lægfolk. Grundtvig selv brød sig ikke om den slags indspiste forsamlinger, og disse forsamlinger var da også oftest i opposition til sognets præst og blev nægtet adgang til at holde deres møder i sognets kirke. Sognepræsten i Skjold, Carl Fog, der også var grundtvigianer, blev snart et samlingspunkt for de vakte, som derfor søgte til Skjold kirke og endog søgte om sognebåndsløsning.[1].
Hans Jensen var en begavet og veloplyst mand. Han måtte tidligt hjælpe sin far, der var sognefoged, men ikke alt for god til at skrive. Da faderen døde og naboen blev sognefoged, måtte Hans Jensen også hjælpe ham en del. Bl.a. gav krigene i 1848 og 1864 en del ekstraarbejde for sognefogederne. Hans Jensen, der "på passende måde frit [kunne] bevæge sig i dannede kredse", var fra 1841-44 medlem af sogneforstanderskabet for As-Klakring kommune, og på det tidspunkt var hans gode ven Otto Reedtz formand. Møderne afholdtes næsten altid på Palsgård, hvorfor Hans Jensen og hustru også blev kendt med Holger Reedtz og senere med dennes unge hustru Adelheid, som kom til Palsgård i 1848 og snart kom ind i kredsen af vakte.
Hans Jensen var den første forligsmægler i As sogn mellem husbond og tjenestetyende, og han var den i sognet, man henvendte sig til, når der var noget, man ikke kunne finde ud af. Og han tog aldrig noget for sin ulejlighed.
Han overtog hvervet som sognefoged efter Niels Jensen den 10. oktober 1866, og den stilling bestred han indtil 1882, da han overlod hvervet til sønnen Holger.

Fra den tid er der bevaret et brev fra Otto Reedtz:

Bisgaard 15 de Oktober 1882
Min kjære Hans Jensen, Ottosminde.
Idet jeg bringer dig min Tak for din
Meddelelse af 29 de f.M., hvorved du
blandt mere har meldt mig, at du nu
har fratraadt Sognefoged Bestallingen,
er jo derefter er overdraget din Søn,
hvilket jo vel er til fælles Tilfredshed,
lader jeg dig vide, at vedlagte 5 Nre af
Dansk Kirketidende ere bleven noget
tilbageholdte, eftersom No 38, der nu igjen
er blevet fundet, var blevet borte.
Ved given Lejlighed vil jeg gjerne have
at vide, i hvilken Stilling din yngste
Søn, der jo var ved Forstvæsenet, nu er.
Med hilsen til og gode Ønsker for dig
og din hustru er jeg din
O.A.Reedtz.
Til Aftægtsmand Hans Jensen.

Hans Jensen døde den 17. oktober 1892 og blev begravet på As kirkegård den 25. oktober 1892. Iflg. dødsanmeldelsesprotokollen efterlod han sig intet.
Ane Marie overlevede kun sin mand i 24 dage. Hun døde den 10. november 1892 og blev begravet på As kirkegård den 17. november 1892.

Gården Ottosminde's historie


 
 
 
 
Jens Hansen Kusk
1696-176?
 
 
Hans Jensen Kusk
1731-1789
 
 
 
 
 
 
Maren Jensdatter
1702-1771
 
 
Jens Hansen
Ca. 1762-1833
 
 
 
 
 
 
Søren Rasmussen
1707-1738
 
 
Anne Sørensdatter
1733-1810
 
 
 
 
 
 
Karen Jensdatter
1709-1773
 
Hans Jensen
1809-1892
 
 
 
 
 
Thomas Knudsen
1718-1786
 
 
Niels Thomasen
1745-1804
 
 
 
 
 
 
Maren Nielsdatter Hjulmand
1705-1784
 
 
Karen Marie Nielsdatter
1784-1850
 
 
 
 
 
 
Rasmus Mouridsen
Ca. 1701-1757
 
 
Anne Rasmusdatter
1747-1830
 
 
 
 
 
 
Anne Hansdatter
1707-1784
 


 
 
 
 
Thomas Knudsen
1718-1786
 
 
Niels Thomasen
1745-1804
 
 
 
 
 
 
Maren Nielsdatter Hjulmand
1705-1784
 
 
Thomas Nielsen
1773-1834
 
 
 
 
 
 
Rasmus Mouridsen
Ca. 1701-1757
 
 
Anne Rasmusdatter
1747-1830
 
 
 
 
 
 
Anne Hansdatter
1707-1784
 
Ane Marie Thomasdatter
1813-1892
 
 
 
 
 
Niels Jensen Dam
Ca. 1704-1758
 
 
Rasmus Nielsen Dam
1753-1818
 
 
 
 
 
 
Maren Rasmusdatter
1724-1784
 
 
Karen Rasmusdatter
1783-1822
 
 
 
 
 
 
Poul Jørgensen Hvillerup
1723-1804
 
 
Anne Poulsdatter
1753-1815
 
 
 
 
 
 
Gertrud Sørensdatter
Ca. 1719-1806
 

Kilder

Litteratur

  • Bønnelycke Jørgensen, Johan: Slægten Reedtz på Palsgaard og Tamdrup Bisgaard samt dennes efterslægt. Horsens, 1971. - S. 65.

Billeder

Bilag 1

Nekrolog i Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1.11.1892.
Gamle Hans Jensen. I Tirsdags forrige Uge jordedes paa Assens Kirkegaard under stor Deltagelse, en af sognets ældste Mænd, forhenværende Gaardmand og Sognefoged i Overby, Hans Jensen. Den Afdøde var en af sin Tids mest oplyste Bønder. Han var født den 26de December 1809, og var som Barn ualmindelig dygtig i Skolen, hvorfra han gik med Udmærkelse.
Tidlig kom han til af hjælpe sin Fader, der var Sognefoged og ikke vel kunde skrive. Bønderne maatte jo forrette Hoveritjenesten paa Palsgaard, og den unge Hans Jensen maatte med til meget strængt Arbejde. Da hans Fader omsider døde, blev hans Nabo Sognefoged, ogsaa ham maatte han hjælpe med Alt. Krigen 1848 kom, og med den meget arbejde for sognefogderne; det samme var jo Tilfældet i 1864.
Hans Jensen havde overtaget Gaarden i en meget forarmet Tilstand, og var den første Bonde der i Sognet, som mærglede sin Jord. Mange trak på Skuldrene og mente, det var noget farligt Noget, at kjøre paa Jorden, det vilde kun give Tidsler og Ukrudt, og de sagde det til hans Kone; men Hans Jensen var ikke bange for Folkesnak, og det viste sig, at Marken bar en rig Afgrøde efter Mærgelen. Imidlertid kjøbte han Gaarden kort før Gehejmeraad Reedtz's Død. Gaardens Bygninger var gamle og den laa indeklemt i Byen, derfor besluttede han at flytte den ud paa Marken, hvilket skete i 1857-58. Hans Jensen var den første Forligsmægler i Assens Sogn imellem Husbonde og Tjenestetyende. Han var Raadgiver for de Fleste i Sognet; naar der var Noget, de ikke kunde finde ud af, kom de altid til ham. Hans Uegennyttighed var bekjendt, han tog aldrig Noget for sin Ulejlighed. Da hans Nabo døde, blev han endelig Sognefoged og var det saa længe han havde Kræfter dertil.
Hans Jensen var ærlig og redelig i al sin Færd og pligtopfyldende i sin Embedsgjerning.
Hans ældste Søn er Sognefoged, og tillige Sogneraadsformand for Assens-Klakring.

Noter

  1. Se også her

Aunsbjerg Gods ligger 17 km syd for Viborg i Sjørslev Sogn, Silkeborg Kommune.

Aunsbjerg kendes tilbage til 1340. Gården kom i 1529 i den mægtige rigshofmester Mogens Gøyes besiddelse. En senere ejer Steen Steensen Blicher var grandonkel til forfatteren St.St. Blicher, som besøgte gården i sin barndom. – I dag drives der landbrug, skovbrug, jagt og boligudlejning på gården, hvor ejeren er tredje generation.

Aunsbjerg Gods havde fæstegods i sognene Bording, Elsborg, Haderup, Hørup, Karup, Sjørslev, Thorning og Vium.

Skifteprotokol

  • Arkivskaber: Aunsbjerg Gods
  • Arkivserie: Skifteprotokol (1784-1803)
  • Arkiv: Rigsarkivet
Indhold fraIndhold tilDaisyAO
17841803Aunsbjerg Gods1784-1803
17841803Aunsbjerg GodsRegister 1784-1803

Jordebog

  • Arkivskaber: Aunsbjerg Gods
  • Arkivserie: Jordebog (1802-1802)
  • Arkiv: Rigsarkivet
Indhold fraIndhold tilDaisyAO
18021802Aunsbjerg Gods1802

Afskrifter og indekseringer

Henvisninger

  • Aunsbjerg på Dansk Center for Herregårdsforskning – Danske herregårde

Litteratur

  • Hansen, J.J.: Avnsbjerg. (i: Større danske Landbrug. Statistisk, topografisk, historisk Haandbog. Kappel og Richter, 1930-1936. 9 bd. - Bd. 6, s. 569-571). – Onlineadgang.
  • Jespersen, J.: Avnsbjerg. (i: Danske Gaarde i Tekst og Billeder. 1923-1926. 4 bd. - Bd. 2, s. 800). - Onlineadgang.
  • La Cour, J.C.B.: Avnsbjerg. (i: Danske Gaarde. Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug. Aarhus, "Danske Gaarde"s Forlag, 1906-1918. 1.-3. saml. - 1. saml., bd. 2, s. 310-312). – Onlineadgang.
  • Nygaard, S.: Aunsbjerg. (i: Danske Herregaarde ved 1920. Under Red. af Louis Bobé … et al. Koppel, 1922-1923. - Bd. 3, s. 253-262).
  • Nygård, S.: Aunsbjerg. (i: Danske Slotte og Herregaarde. Red. af Aage Roussell. København, 1963-1968. 20 bd. - Bd. 13, s. 91-104). – Onlineadgang]. - 2. udg. af Danske Slotte og Herregaarde. Red. af Arthur G. Hassø. København, 1943-1945.