Morten Jensen & Karen Jørgensdatter

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Morten Jensen
FødtCa. 1638
Blenstrup Sogn?, Hellum Herred, Aalborghus Amt
Død8. maj 1697 (59 år)
Storgården, Askildrup, Blenstrup Sogn, Hellum Herred, Aalborghus Amt
HvilestedBlenstrup kirkegård
Ægtefælle(r)Karen Jørgensdatter
ForældreUkendte
Karen Jørgensdatter
Født1. januar 1649
Storgården, Askildrup, Blenstrup Sogn, Hellum Herred, Aalborghus Amt
Død1722 (73 år)
Storgården, Askildrup, Blenstrup Sogn, Hellum Herred, Aalborghus Amt
HvilestedBegravet 8. februar 1722 på Blenstrup kirkegård
Ægtefælle(r)Morten Jensen
ForældreJørgen Jensen
Anne Andersdatter

Indholdsfortegnelse

Morten Jensen blev født omkr. 1638. Der vides ikke noget om hans herkomst, men han havde en bror Peder Jensen i Blenstrup, som blev antaget som værge for hans børn, da han døde i 1697.
Morten Jensen var far til Ane Jensdatters uægte barn Maren[1], der blev døbt i Blenstrup kirke den 3. søndag i advent 1667. Samme dag blev Ane Jensdatter afløst for horeri, men Morten Jensen måtte vente til den 12. januar 1668 med at blive afløst offentlig for sin ”ugerning”. Ved offentlig skrifte blev vedkommende kaldt op foran menigheden ved en almindelig søndagsgudstjeneste, brøden blev påtalt og han/hun skulle aflægge syndsbekendelse. Det offentlige skriftemål blev afskaffet i 1767, undtagen for særligt alvorlige forseelser.

Morten Jensøn blev trolovet med Karen Jørgensdatter i Askildrup, Blenstrup Sogn, den 4. januar 1676, og de blev viet i kirken 25. søndag efter trinitatis, den 12. november 1676.

Karen Jørgensdatter var datter af Jørgen Jensen og Anne Andersdatter i Storgården i Askildrup, Blenstrup Sogn. Hun blev født nytårsdag om morgenen 1649 og døbt i Blenstrup Kirke den 7. januar 1649.

Morten Jensen og Karen Jørgensdatter bosatte sig i hendes fødehjem, Storgården i Askildrup, der på det tidspunkt blev delt i to, så hendes bror Jens Jørgensen fik den anden del, og derefter var der to Storgårde, der dog svarede afgift under et. Denne afgift blev i 1681 øget med 1 fødenød og 3 gæsteri. Men da gæsteri ikke blev regnet i hartkorn og blev forbigået ved mageskifter, har det været en gammel ydelse. Hartkornet var på 11-6-3-1 4/5, og det bemærkes, at ved landmålingen var der en ivrig ”Fædrift norden for deres Mark til 20 Fæhøveder”.
Karen Jørgensdatter og Morten Jensen fik i alt fald børnene:

  1. Anne Mortensdatter (døbt 7.10.1677, begravet 27.12.1759 i Blenstrup).
  2. Inger Mortensdatter (døbt 27.3.1680).
  3. Jørgen Mortensen (døbt 25.6.1682).
  4. Jens Mortensen (døbt 16.8.1685).
  5. Anders Mortensen (døbt 13.10.1689).

Morten Jensen døde natten mellem den 7. og 8. maj 1697 og blev begravet på Blenstrup kirkegård ”denis ejusdem”, 59 år gammel, og der blev holdt skifte over boet den 9. august samme år.
I 1698 afstod enken Karen Jørgensdatter gården til svigersønnen Christen Nielsen, der var gift med datteren Anne Mortensdatter, og han ”gav i Indfæste 7 Rdl. og lovede i Aftægt 1 Td. Rug, 1 Td. Byg, 1 Td. Havre, Foder og Græsning til en Ko, fire Faar og to Vædere, 4 Læs Tørv, 4 Læs Lyng, Part i Kaalgaarden (”Kalfgaarden”), fri Husværelse, og saa skulde han holde hendes Søn i Skole om Vinteren.” Det var sønnen Anders, det drejede sig om, idet han da kun var 8 år gammel. Karen Jørgensdatter ”en gammel kone af Storgaard i Askildrup” blev begravet på Blenstrup kirkegård den 8. februar 1722, 72 år gammel.


 
 
 
 
NN
 
 
Jens Andersen
Død 1640
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Jørgen Jensen
Død 1678
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
Karen Jørgensdatter
1649-1722
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Anne Andersdatter
Ca. 1615-1653
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 


Kilder

Litteratur

  • Gerding, Kl.: Bidrag til Hellum Herreds Beskrivelse og Historie. Udgivne ved D.H. Wulff. Med et Tillæg: Sønder-Kongerslev Sogn. Ved A.C. Nielsen. Selskabet for jysk Historie og Topografi, 1890-92. - S. 47-48. - Onlineadgang.

Noter

  1. Hvis Maren levede, da faderen døde i 1697, er hun af gode grunde ikke nævnt i skiftet, for uægte børn havde ikke tidligere arveret efter deres far.