Niels Lauridsen & Maren Nielsdatter

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
Niels Lauridsen
FødtCa. 1590
Suldrup sogn?, Hornum herred, Ålborg amt
DødMl. 1649 og 1657
Hyldal, Suldrup sogn, Hornum herred, Ålborg amt
HvilestedSuldrup kirkegård
Ægtefælle(r)Maren Nielsdatter
ForældreUkendte
Maren Nielsdatter
FødtFør 1600
Suldrup sogn?, Hornum herred, Ålborg amt
DødEfter 1663
Hyldal, Suldrup sogn, Hornum herred, Ålborg amt
HvilestedSuldrup kirkegård
Ægtefælle(r)Niels Lauridsen
ForældreUkendte


Indholdsfortegnelse

Niels Lauridsen var fæster af en af gårdene i Hyldal i Suldrup sogn, og han var gift med Maren Nielsdatter

Af deres børn kendes:

  1. Morten Nielsen (født senest 1625, død før 1719).
  2. Lars Nielsen.
  3. Anne Nielsdatter.

Første gang vi træffer Niels Lauridsen, er i et tingsvidne dateret 10. januar 1642 i forbindelse med en arvesag efter søsteren Anna Lauridsdatter, som døde i Kalundborg og havde været gift med Jens Brøgger. I dette tingsvidne nævnes Anna Lauridsdatters bror Niels Lauridsen i Hyldal og søster Johanne Lauridsdatter i Østrup som arvinger.
Senere samme år, nemlig den 4. juli 1642, blev der på Hornum herredsting udtaget et tingsvidne om, at flere vidner den 26. maj dette år havde bemærket, "at Niels Lauridsens børn Morten Nielsen og Anne Nielsdatter var kommet kørende med hestevogn ved Suldrup, og at de her havde taget nogle tørv "østen alvejen", som de kørte bort med. Paa herredstinget svarede Niels Lauridsen, at tørvene var blevet bragt til hans gaard i Hyldal, og at det hele var sket paa herremandens befaling."
Den 5. marts 1649 blev Niels Lauridsen igen nævnt i tingbogen. Under den dato er der optaget et tingsvidne vedrørende Hans Nielsen på Albæk, som året forinden havde fået et forlig i stand mellem parterne Niels Lauridsen og dennes sønner på den ene side, og på den anden side Niels Nielsen og Lars Sørensen, der også var fra Hyldal. Det drejede sig om en eng, noget jord og noget korn på Hyldals Mark. Samme dag bevidnede sønnen Lars på faderens vegne, at en tidligere tjenestedreng Erik Pedersen var stukket af omkr. den 2. februar 1649 fra tjeneste hos Niels Lauridsen. Han skulle være blevet i tjenesten indtil 29. september 1649 (Mikkelsdag).
Igen i 1654 blev Niels Lauridsens sønner Morten og Christen omtalt i tingbøgen. Denne gang vedrørende et slagsmål ved en barnedåb i Østrup.

Sønnen Morten Nielsen drev efter faderens død gården videre, indtil han selv overtog fæstet i 1663.
Derom kan læses i et tingsvidne den 22. juni 1663, Morten Nielsen udtog et tingsvidne om, at Just Nielsen i Hyldal og Las Jensen i Østrup havde stævnet Mortens søskende, svogre og moderen Maren Nielsdatter, "alle samtlige hid i dag anlangende, at eftersom fornævnte hans søskende udi hans fader, salig Niels Lauridsens levende live ere udgiftet af det fælles bo med hjemfærd, bryllupskost, udfly og andet des tilhørige, saa at fornævnte Morten Nielsen af alle sine søskende er bleven alene igen og derefter haver forestaaet sin gamle moders avl og bjærgning udi denne forledne bedrøvelige tid". Morten Nielsen tilbød derfor at tage sig af sin gamle mor og siden give hende en hæderlig begravelse. 20. juli samme år indgik han forlig med moderen om, at han skulle overtage gården, "eftersom han i fred og fejdetid haver udstaaet meget besværlighed der paa stedet". Moderen skulle have 2 gode køer, 2 ungkreaturer, 8 får og 3 skp. bygsæd i god jord. Men hvis hun i stedet for ville tage ophold i hans hus, skulle hun have lov til.
Udtrykket "bedrøvelige tid" refererer til Svenske-krigen 1657-59, og derfor antages det, at Niels Lauridsen må være død før 1657.

Litteratur

Slægten Lyngsø fra Troelstrup i Blære sogn. Om Jens Christensen Lyngsø, født 1830, og hustru - deres forfædre og efterkommere. Nordisk Slægtsforskning, 1987. [256 s.]. [S. 66-68 (Ane 192 Niels Lauridsen og 193 Maren Nielsdatter)].