Peder Jensen
Peder Jensen | |
---|---|
Født | Ca. 1662 Damgård, Ulfborg Sogn, Ulfborg Herred, Bøvling Amt |
Død | Februar 1741 (79 år) Damgård, Ulfborg Sogn, Ulfborg Herred, Bøvling Amt |
Hvilested | Begravet 7. februar 1741 på Ulfborg kirkegård |
Forældre | Ukendte |
Indholdsfortegnelse
Peder Jensen i Ulfborg træffes i Damgård, Ulfborg Sogn, omkring 1700 sammen med fæsteren Erik Christensen, der blev fradømt sit fæste i 1706. Peder Jensen er måske søn af Jens Olufsen, som vi træffer i gården i 1662 sammen med fæsteren Christen Sørensen. Peder Jensen blev født omkring 1662 og døde i 1741, 79 år gammel. Han blev begravet på Ulfborg kirkegård søndag før fastelavn, den 7. februar 1741 og blev da kaldt Peder Damgaard.
Han fik i alt fald sønnerne Jens Pedersen (født ca. 1691, begravet 25. oktober 1776), der efterfulgte ham i Damgård og blev gift med Maren Simonsdatter Krog fra Husby den 26. april 1733, og Peder Pedersen (født ca. 1700, begravet 19. februar 1749), der først var fæster i gården Bukbjerg og senere kom til Vestergaard i Ulfborg Sogn.
Kilder
Ulfborg-Råsted kirkebog 1708-1815. - Onlineadgang: PP død 1749, JP død 1776.
Litteratur
Kaae, Alfred: Ulfborg. Sogn og saga. Ulfborg, Kaaes forlag, 1952-1956. 2 bd. - Bd. 2, s. 99-100.