Forskel mellem versioner af "Lars Christensen (Vestergaard) & Christiane Christensdatter"

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
(Oprettede siden med '{{Infoboks person | navn = Lars Christensen (Vestergaard) | billede = | fnavn = | født = 19. juni 1814 | fsted = Ul...')
 
Linje 66: Linje 66:
 
}}
 
}}
 
__TOC__
 
__TOC__
'''Anders Kjærgaard Bertelsen''' blev født i "Slykgaard", Gørding sogn, den 19. maj 1849 og døbt i kirken den 3. juni 1849. Forældre: Bertel Johannesen og Inger Andersdatter. Faddere: Båret af Christen Nielsens hustru Karen Johannesdatter fra St. Agersende i Nees, Christen Nielsen, Agersende, Nicolai Ballesieg og hustru, gårdfolk i Nees, og sypige Susanne Johannesdatter fra Nees.<br/>
+
'''Lars Christensen blev født i Ulfkær, Ulfborg sogn, den 19. juni 1814 og hjemmedøbt samme dag, opkaldt efter sin farfar. Forældre: Christen Larsen og Kirstine Lauritsdatter. Han blev gift med Christiane Christensdatter af Vestergaard den 28. marts 1842 i Ulfborg kirke, og da havde han tjent i gården i flere år. Ved folketællingen i 1834 optrådte han som “tjenestefolk på Vestergaard”. Ægteskabet med Christiane varede kun kort, for hun døde fire år senere den 12. august 1846, og Lars blev alene med datteren Ane Kathrine på 4 år. Ved folketællingen i 1850 var søsteren Kirsten Marie Christensdatter tjenestepige på Vestergaard, og det har hun sikkert været, indtil hun i 1852 blev gift med Jens Madsen fra Lomborg sogn.[1]
Anders blev opkaldt efter sin morfar Anders Jensen Kjærgaard, der havde Ulfborg Kjærgaard. Han døde den 11. maj 1849, 8 dage før barnebarnet Anders blev født. <br/>
+
Lars Christensen overtog Vestergaard efter sin svigerfar Christen Christensen. Skødet er dateret den 10. januar 1849. Den 26. december 1854 giftede han sig igen i Ulfborg kirke med Sidsel Andersdatter Dahl fra Sønder Nissum, og de fik fire børn: Kristen Larsen Vestergaard (født 25.7.1856, død 1931). Christine Larsen Vestergaard (født 16.11.1859), Christine Marie Larsen (født 8.6.1862) og Jenny Marie Andrea Larsen (født 7.2.1865).
Anders var en velbegavet dreng, der fik første karakter i både kundskab og opførsel, da han den 3. april 1864 blev konfirmeret i Bur kirke. <br/>
+
Lars Christensen blev i daglig tale aldrig kaldt andet end Lars Vestergaard, idet gårdnavnene i Ulfborg fra gammel tid har været brugt som slægtsnavne, og mange familier har fået dem fastslået. Der er fundet et par erindringer frem om Lars Vestergaard, som kan sige lidt om hans stilling blandt ligemænd:
 +
I 1848, året for tre-års-krigens udbrud, dannede man i Jylland sikkerhedskorps i sognene af det hjemmeværende mandskab. I Ulfborg samlede sogneforstanderskabet de to sidste dage i marts sognets mandskab ved Ulfborg kirke for at hverve medlemmer til korpset og efterse og uddele våben. 86 mand mødte op, medbringende 36 geværer. 2. april blev det væbnede mandskab mønstret ved kirken, og derefter udgjorde væbningen “79 mand under den nørrejyske frivillige reservearmé. 35 havde skydegeværer og resten var væbnet med lanser, som nok mest bestod af udrettede le-blade eller andre hjemmelavede stikvåben. Lansenererne var altså de fleste. Flokken deltes i to afdelinger, af hvilke første afdeling skulle møde ved kirken onsdag og søndag eftermiddag, men anden afdeling nøjedes med én øvelsesdag om ugen, nemlig søndag, da hele flokken var samlet”. Det var Lars Vestergaard, som ekserserede med den ene afdeling uden for stenten ved Ulfborg kirke, den anden afdeling blev uddannet på Tornebuskbakken ved Vosborg.  
 +
“I året 1861 gjorde kong Frederik VII en Jyllandsrejse sammen med sin hustru, grevinde Danner. Kongen kom fra Holstebro og skulle igennem Ulfborg. Her havde man da gjort stads af kongen ved at rejse en æresport for ham over holstebrovejen, der hvor Nyholm kro senere blev bygget. En sang var skrevet til ære for kongen og skulle afsynges af nogle unge piger. Kongen ankom til vogns i stiveste puds og sangen blev afsunget; derefter trådte en mand frem for at holde en tale til kongen, men da han skulle begynde, kunne han ikke få ordene frem. Lars Vestergaard reddede da situationen ved at overrække kongen den til dagens højtid trykte sang, som kongen takkede hjerteligt for og bad om måtte blive overrakt “hans kone”, som han udtrykte sig; hun sad nemlig i vognen bag ved. Det har næppe endnu kunnet gå an, at hun sad ved kongens side, da man ikke - særlig i de fine kredse i København - ville anerkende hende som dronning”.
 +
Også i krigen 1864 blev der brug for Lars Vestergaard. Ulfborg og Råsted sogne købte sammen en hest til hæren for 750 rdl., og der blev indrettet en ordning med stafetter, der skulle bringe meddelelser hurtigt gennem sognet. Lars Vestergaard blev lejet til at udføre denne stafettjeneste fra Østerby i Madum til Moesgård ved Råsted kirke, og for det fik han to rdl. i risiko og to rdl. for hver tur. Det skulle ske til hest og så hurtigt som muligt.
  
I Gørding havde man i 1862 fået en ny lærer, den helt unge M.K. Sand, som var en ildsjæl, der gjorde et stort arbejde i oplysningens tjeneste og var igangsætter inden for flere områder. Anders Kjærgaard Bertelsen nåede at blive undervist af ham, de sidste år, han gik i børneskolen, og lærerfamilien og familien på "Slykgård" kom nærmere hinanden, da broderen Gregers Slyk omkring 1868 giftede sig med lærer Sands yngste søster Ane Kirstine Sand.<br/>
+
På grund af en truende krig, blev der i februar 1862 udstedt et cirkulære, der opfordrede sogneforstanderskaberne til at oprette skytteforeninger, som skulle opøve egnens unge mænd i våbenbrug. I Ulfborg tog man straks sagen op. Etatsråd A.E.M. Tang var sammen med Lars Vestergaard, Laurits Thomsen, Jens Meldgaard, Bertel Kytterup og Søren Damgaard initiativtager til Ulfborg Skytteforening, som blev startet den 29. juni 1862. Foreningen har gennem årene udviklet sig til en bredtfavnende sportsforening og hedder i dag "Ulfborg Skytte- og Gymnastikforening".
  
I december 1867 rejste Anders Kjærgaard til Ulfborg for at blive biskolelærer.<br/>
+
I 1889 overtog sønnen Kristen Larsen Vestergaard, der aldrig giftede sig, gården efter sine forældre, mens de blev boende i gården. I aftægtskontrakten kan læses:  ”Sålænge jeg, Lars ChristensenVestergaard, og Hustru Sidsel Andersdatter Dahl, maatte finde os tilfredse ved at leve og bo sammen med Aftægtsyderen, skulle vi dertil have Ret og nyde vi da tilstrækkelig og fuldstændig Forsørgelse og Underhold med Alt til Livets Ophold fornødent, saavel fri Bolig, Mad og Drikke, Klæder og Fodtøi, Lys og Varme, Renlighed og Vadsk, Lægehjælp og Medicin, Pleje og Opvartning, samt sjælelig Omsorg.” – ”Vi have til enhver Tid fri og uhindret Adgang til Gaardens Spise- og Drikkevarer samt Ret til deraf at tage og fortære til vor personlige Fornødenhed”. – ”Det er en Selvfølge, at intet Arbeide kan paatvinges os”.  
En biskolelærer er en betegnelse for de lærere, der underviste efter den særlige vestjydske skoleordning. I Vestjylland var der dengang nemlig ingen eller kun få skoledage om sommeren, men almindelig skolegang om vinteren for de større børn. Ordningen indebar, at man skulle nå det lovbefalede timetal af 960 timer årligt samt 160 effektive skoledage hver på 6 timer.<br/>
+
Lars Vestergaard døde i Vestergård den 4. januar 1895, 80 år gammel. Sidsel fik af alle hans børn lov til at sidde i uskiftet bo, og hun overlevede ham i næsten 30 år, idet hun først døde den 27. marts 1924. Da var boet blevet delt - hun efterlod sig i alt fald intet til skifte.
I den sydlige del af Ulfborg sogn, hvor stationsbyen dengang ikke eksisterede, havde sognerådet lejet plads til biskolen i Vestergaard, og her fik Anders Kjærgaard Bertelsen sin gerning.<br/>
 
Lars Vestergaard, som ejede Vestergaard, havde en datter Ane Kathrine, og de to unge forelskede sig i hinanden, hvilket resulterede i, at hun blev gravid. De blev viet i Ulfborg kirke den 27. marts 1869, men da Anders kun var knap 20 år gammel, måtte han have en kongelig aldersdispensation, og vielsen blev foretaget uden tillysning, da der forevistes kongebrev af 24. marts 1869.<br/>
 
 
 
'''Ane Kathrine Larsen Vestergaard''' blev født i "Vestergård" i Ulfborg sogn, den 16. maj 1842 og døbt i kirken den 17. juli samme år, opkaldt efter sin mormor.<br/>
 
Forældre: Lars Christensen og Ane Christiane Christensdatter. Faddere: Pige Mariane Christensdatter, Lille Meldgård. gårdmand Peder Stenum, Meldgård, Peder Christensen, Høgsberg, karl Christen Skovgård og hustru Sesilie Madsdatter i Neder Høgsberg.
 
Hun blev konfirmeret den 19. april 1857 og fik da karakteren g? for kundskab og mg for opførsel.<br/>
 
 
 
Da Ulfborg og Omegns Sangforening blev oprettet i 1868 med lærer Sand som igangsætter, blev Anders Kjærgaard Slyk, som Sand kaldte ham, valgt ind i den første bestyrelse som kasserer. Han sang 2. tenor i koret, som på det tidspunkt udelukkende bestod af mænd, men han var kun med i foreningen indtil foråret 1869, hvor familien flyttede til Nees.<br/>
 
 
 
To måneder efter at Anders og Ane Katrine var blevet gift, fik de den 11. maj 1869 en lille pige Bartholine Bertelsen, og den 20. juni samme år flyttede de ind på gården Harpøt i Nees, som de købte for 3360 rigsdaler. Her blev Stine Bertelsen født den 15. november 1871. <br/>
 
De boede dog kun på "Harpøt" indtil marts 1872, hvorefter de flyttede til Ulfborg. Året efter, den 1. april 1873, overtog de ejendommen "Dragshuset" i Tisted, Astrup sogn i Himmerland (matr. no 1a af Tisted) som stod for hartkorn 1 td., 6 skp., 1 fjdk., ½ alb. Den kostede 2.800 Rdl, hvoraf de 500 Rdl. var for det løsøre, der fulgte med, og det drejede sig bl.a. om et bord, en bænk og et sengested. Af besætning medfulgte 3 køer, 3 kvier, 2 kalve, 1 hest, 1 ged, 7 får, 2 gæs med yngel og 4 høns. Anders’ bror Gregers Slyk i Gørding var kurator ved handelen.<br/>
 
 
 
Anders og Ane Kathrines fik børnene:
 
# Bartholine Bertelsen (født 11.5.1869 i Ulfborg sogn, død 10.6.1902 i Nr. Tranders Skole).
 
# [[Anton Andersen & Stine Bertelsen|Stine Bertelsen]] (født 15.11.1871 i Nees sogn).
 
# Ingrid Bertelsen (født 24.8.1874 i Astrup sogn, død 31.7.1954 i Nr. Tranders).
 
# Signe Bertelsen (født 6.2.1877 i Astrup sogn).
 
# Laurits Bertelsen (født 15.10.1879 i Astrup sogn, død 27.3.1886 sst.).
 
# Thyra Bertelsen (født 20.6.1872 i Astrup sogn, død 29.3.1886 sst.).
 
 
 
Anders Kjærgaard Bertelsen døde ganske ung af en hjernesvulst den 12. april 1883, kun 33 år gammel. Han blev begravet på Astrup kirkegård den 19. april 1883.<br/>
 
Trine Kjærgaard, som hun blev kaldt, fik tilladelse til at sidde i uskiftet bo med umyndige livsarvinger. Hun drev gården videre indtil 1888, hvor hun købte et hus i Astrup by. Hun levede sine sidste år hos datteren og svigersønnen Bartholine og Jens Plougmand i Nr.  Tranders skole. Her døde hun 60 år gammel den 21. september 1902 af rygmarvstæring og blev begravet på Astrup kirkegård den 26. september 1902. <br/>
 
Da boet var gjort op, var der 938 kr. 79 øre [svarer til knap 63.000 kr. i 2012 kr.] til deling blandt arvingerne, som var de tre døtre samt den afdøde datter Bartholines efterladte børn. Datteren Stine gav afkald på sin arv.
 
  
  
 
{{Ahnentafel4
 
{{Ahnentafel4
|'''Anders Kjærgaard Bertelsen'''<br/><nowiki>1849-1883</nowiki>
+
|'''Lars Christensen]]<br> (Vestergaard)<br/>'''<br/><nowiki>1814-1895</nowiki>
|[[Bertel Johannesen & Inger Andersdatter|Bertel Johannesen]]<br/><nowiki>1810-1852</nowiki>
+
|[[Christen Larsen]]<br/>Ulfkjær<br/><nowiki>1785-1845</nowiki>
|[[Bertel Johannesen & Inger Andersdatter|Inger Andersdatter]]<br/><nowiki>1805-1884</nowiki>
+
|[[Kirstine Lauridsdatter]]<br/><nowiki>1786-1839</nowiki>
|[[Johannes Bertelsen]]<br/><nowiki>Ca. 1771-1840</nowiki>
+
|[[Lars Christensen]]<br/><nowiki>1736-1785</nowiki>
|[[Christiane Nicolaidatter]]<br/><nowiki>1776-1831</nowiki>
+
|[[Mariane Eriksdatter]]<br/><nowiki>1749-1830</nowiki>
|[[Anders Jensen]]<br/>Kjærgaard<br/><nowiki>Ca. 1765-1849</nowiki>
+
|[[Laurids Pedersen]]<br/><nowiki>Ca. 1735-1803</nowiki>
|[[Kirsten Madsdatter]]<br/><nowiki>1762-1841</nowiki>
+
|[[Mette Kirstine Andersdatter]]<br/><nowiki>1750-1812</nowiki>
|[[Bertel Christensen]]<br/><nowiki>1724-1796</nowiki>
+
|NN<br/><nowiki></nowiki>
|[[Maren Christensdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1733-1808</nowiki>
+
|[[Kirsten Jepsdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1709-1771</nowiki>
|[[Nicolaj Jensen]]<br/><nowiki>Født ca. 1737</nowiki>
+
|[[Erik Hounisen]]<br/><nowiki>1714-1795</nowiki>
|[[Anne Marie Nielsdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1747-1826</nowiki>
+
|[[Karen Hansdatter Falk]]<br/><nowiki>1726-1764</nowiki>
|[[Jens Andersen & Maren Jensdatter|Jens Andersen]]<br/><nowiki>1736-1799</nowiki>
+
|[[Peder Pedersen ]]<br/><nowiki>Ca. 1700-1749</nowiki>
|[[Jens Andersen & Maren Jensdatter|Maren Jensdatter]]<br/><nowiki>1736-1768</nowiki>
+
|[[Kirsten Lauridsdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1704-1776</nowiki>
|[[Mads Nielsen Øje]]<br/><nowiki>Ca. 1699-1786</nowiki>
+
|[[Anders Jensen]]<br/><nowiki>Ca. 1726-1798</nowiki>
|[[Anne Bertelsdatter]]<br/><nowiki>1722-1786</nowiki>
+
|[[Kirsten Henriksdatter]]<br/><nowiki>1722-1766</nowiki>
 
}}
 
}}
  
  
 
{{Ahnentafel4
 
{{Ahnentafel4
|'''Ane Kathrine Larsen<br> (Vestergaard)'''<br/><nowiki>1842-1902</nowiki>
+
|'''Christiane Christensdatter'''<br/><nowiki>1820-1846</nowiki>
|[[Lars Christensen]]<br> (Vestergaard)]<br/><nowiki>1814-1895</nowiki>
 
|[[Christiane Christensdatter]]<br/><nowiki>1820-1846</nowiki>
 
|[[Christen Larsen]]<br/>Ulfkjær<br/><nowiki>1785-1845</nowiki>
 
|[[Kirstine Lauridsdatter]]<br/><nowiki>1786-1839</nowiki>
 
 
|[[Christen Christensen]]<br/><nowiki>1790-1849</nowiki>
 
|[[Christen Christensen]]<br/><nowiki>1790-1849</nowiki>
 
|[[Ane Cathrine Poulsdatter]]<br/><nowiki>1783-1851</nowiki>
 
|[[Ane Cathrine Poulsdatter]]<br/><nowiki>1783-1851</nowiki>
|[[Lars Christensen]]<br/><nowiki>1736-1785</nowiki>
 
|[[Mariane Eriksdatter]]<br/><nowiki>1749-1830</nowiki>
 
|[[Laurids Pedersen]]<br/><nowiki>Ca. 1735-1803</nowiki>
 
|[[Mette Kirstine Andersdatter]]<br/><nowiki>1750-1812</nowiki>
 
 
|[[Christen Olufsen]]<br/><nowiki>1753-1813</nowiki>
 
|[[Christen Olufsen]]<br/><nowiki>1753-1813</nowiki>
 
|[[Maren Jensdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1745-1830</nowiki>
 
|[[Maren Jensdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1745-1830</nowiki>
 
|[[Poul Andersen Vium]]<br/><nowiki>1751-1831</nowiki>
 
|[[Poul Andersen Vium]]<br/><nowiki>1751-1831</nowiki>
 
|[[Anne Marie Jensdatter]]<br/><nowiki>1761-1795</nowiki>
 
|[[Anne Marie Jensdatter]]<br/><nowiki>1761-1795</nowiki>
 +
|[[Oluf Christensen]]<br/><nowiki>Ca. 1714-1786</nowiki>
 +
|[[Maren Christensdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1727-1772</nowiki>
 +
|[[Jens Nielsen Lundby]]<br/><nowiki>1702-1789</nowiki>
 +
|[[Birthe Nielsdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1718-e.1787</nowiki>
 +
|[[Anders Christensen]]<br/><nowiki>Ca. 1718-1788</nowiki>
 +
|[[Anne Poulsdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1717-1788</nowiki>
 +
|[[Jens Pedersen Dahl]]<br/><nowiki>1731-1801</nowiki>
 +
|[[Mette Madsdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1722-1792</nowiki>
 
}}
 
}}
  
 
==== Billeder ====
 
==== Billeder ====
 
<gallery widths=200px>
 
<gallery widths=200px>
Fil:Trine Kjaergaard.jpg|Trine Kjærgaard.
+
Fil:Trine Kjaergaard00.jpg|Trine Kjærgaard.
 
Fil:Trine Kjaergaards doetre2.jpg|Trine Kjærgaards døtre (efter 1896). Bartholine (bagerst), Ingrid, Stine, Signe.
 
Fil:Trines bibel.jpg|Første side i Trine Kjærgårds bibel (udg. Christiania 1871). Biblen gik i arv til hendes næstældste datter Stine, der lod den gå videre til sin næstældste datter Astrid, der lod den gå videre til sin næstældste datter Anna, der lader den gå videre til sin ældste datter Jytte.
 
 
</gallery>
 
</gallery>
  

Versionen fra 15. okt 2013, 17:07

Lars Christensen (Vestergaard)
Født19. juni 1814
Ulfkjær, Ulfborg sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt
Død4. januar 1895 (80 år)
"Vestergaard", Ulfborg sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt
HvilestedUlfborg kirkegård
Ægtefælle(r)1. Christiane Christensdatter
2. Sidsel Andersdatter Dahl
Forældre[[Christen Larsen
(Ulfkjær)]]
Kirstine Lauridsdatter
Christiane Christensdatter
Født8. juni 1820
"Vestergaard", Ulfborg sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt
Død12. august 1846 (26 år)
"Vestergaard", Ulfborg sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt
HvilestedUlfborg kirkegård
Ægtefælle(r)Lars Christensen (Vestergaard)
ForældreChristen Christensen
Ane Cathrine Poulsdatter

Indholdsfortegnelse

Lars Christensen blev født i Ulfkær, Ulfborg sogn, den 19. juni 1814 og hjemmedøbt samme dag, opkaldt efter sin farfar. Forældre: Christen Larsen og Kirstine Lauritsdatter. Han blev gift med Christiane Christensdatter af Vestergaard den 28. marts 1842 i Ulfborg kirke, og da havde han tjent i gården i flere år. Ved folketællingen i 1834 optrådte han som “tjenestefolk på Vestergaard”. Ægteskabet med Christiane varede kun kort, for hun døde fire år senere den 12. august 1846, og Lars blev alene med datteren Ane Kathrine på 4 år. Ved folketællingen i 1850 var søsteren Kirsten Marie Christensdatter tjenestepige på Vestergaard, og det har hun sikkert været, indtil hun i 1852 blev gift med Jens Madsen fra Lomborg sogn.[1]

Lars Christensen overtog Vestergaard efter sin svigerfar Christen Christensen.  Skødet er dateret den 10. januar 1849. Den 26. december 1854 giftede han sig igen i Ulfborg kirke med Sidsel Andersdatter Dahl fra Sønder Nissum, og de fik fire børn: Kristen Larsen Vestergaard (født 25.7.1856, død 1931). Christine Larsen Vestergaard (født 16.11.1859), Christine Marie Larsen (født 8.6.1862) og Jenny Marie Andrea Larsen (født 7.2.1865).

Lars Christensen blev i daglig tale aldrig kaldt andet end Lars Vestergaard, idet gårdnavnene i Ulfborg fra gammel tid har været brugt som slægtsnavne, og mange familier har fået dem fastslået. Der er fundet et par erindringer frem om Lars Vestergaard, som kan sige lidt om hans stilling blandt ligemænd:

I 1848, året for tre-års-krigens udbrud, dannede man i Jylland sikkerhedskorps i sognene af det hjemmeværende mandskab. I Ulfborg samlede sogneforstanderskabet de to sidste dage i marts sognets mandskab ved Ulfborg kirke for at hverve medlemmer til korpset og efterse og uddele våben. 86 mand mødte op, medbringende 36 geværer. 2. april blev det væbnede mandskab mønstret ved kirken, og derefter udgjorde væbningen “79 mand under den nørrejyske frivillige reservearmé. 35 havde skydegeværer og resten var væbnet med lanser, som nok mest bestod af udrettede le-blade eller andre hjemmelavede stikvåben. Lansenererne var altså de fleste. Flokken deltes i to afdelinger, af hvilke første afdeling skulle møde ved kirken onsdag og søndag eftermiddag, men anden afdeling nøjedes med én øvelsesdag om ugen, nemlig søndag, da hele flokken var samlet”. Det var Lars Vestergaard, som ekserserede med den ene afdeling uden for stenten ved Ulfborg kirke, den anden afdeling blev uddannet på Tornebuskbakken ved Vosborg. 

“I året 1861 gjorde kong Frederik VII en Jyllandsrejse sammen med sin hustru, grevinde Danner. Kongen kom fra Holstebro og skulle igennem Ulfborg. Her havde man da gjort stads af kongen ved at rejse en æresport for ham over holstebrovejen, der hvor Nyholm kro senere blev bygget. En sang var skrevet til ære for kongen og skulle afsynges af nogle unge piger. Kongen ankom til vogns i stiveste puds og sangen blev afsunget; derefter trådte en mand frem for at holde en tale til kongen, men da han skulle begynde, kunne han ikke få ordene frem. Lars Vestergaard reddede da situationen ved at overrække kongen den til dagens højtid trykte sang, som kongen takkede hjerteligt for og bad om måtte blive overrakt “hans kone”, som han udtrykte sig; hun sad nemlig i vognen bag ved. Det har næppe endnu kunnet gå an, at hun sad ved kongens side, da man ikke - særlig i de fine kredse i København - ville anerkende hende som dronning”. Også i krigen 1864 blev der brug for Lars Vestergaard. Ulfborg og Råsted sogne købte sammen en hest til hæren for 750 rdl., og der blev indrettet en ordning med stafetter, der skulle bringe meddelelser hurtigt gennem sognet. Lars Vestergaard blev lejet til at udføre denne stafettjeneste fra Østerby i Madum til Moesgård ved Råsted kirke, og for det fik han to rdl. i risiko og to rdl. for hver tur. Det skulle ske til hest og så hurtigt som muligt.

På grund af en truende krig, blev der i februar 1862 udstedt et cirkulære, der opfordrede sogneforstanderskaberne til at oprette skytteforeninger, som skulle opøve egnens unge mænd i våbenbrug. I Ulfborg tog man straks sagen op. Etatsråd A.E.M. Tang var sammen med Lars Vestergaard, Laurits Thomsen, Jens Meldgaard, Bertel Kytterup og Søren Damgaard initiativtager til Ulfborg Skytteforening, som blev startet den 29. juni 1862. Foreningen har gennem årene udviklet sig til en bredtfavnende sportsforening og hedder i dag "Ulfborg Skytte- og Gymnastikforening".

I 1889 overtog sønnen Kristen Larsen Vestergaard, der aldrig giftede sig, gården efter sine forældre, mens de blev boende i gården. I aftægtskontrakten kan læses: ”Sålænge jeg, Lars ChristensenVestergaard, og Hustru Sidsel Andersdatter Dahl, maatte finde os tilfredse ved at leve og bo sammen med Aftægtsyderen, skulle vi dertil have Ret og nyde vi da tilstrækkelig og fuldstændig Forsørgelse og Underhold med Alt til Livets Ophold fornødent, saavel fri Bolig, Mad og Drikke, Klæder og Fodtøi, Lys og Varme, Renlighed og Vadsk, Lægehjælp og Medicin, Pleje og Opvartning, samt sjælelig Omsorg.” – ”Vi have til enhver Tid fri og uhindret Adgang til Gaardens Spise- og Drikkevarer samt Ret til deraf at tage og fortære til vor personlige Fornødenhed”. – ”Det er en Selvfølge, at intet Arbeide kan paatvinges os”. Lars Vestergaard døde i Vestergård den 4. januar 1895, 80 år gammel. Sidsel fik af alle hans børn lov til at sidde i uskiftet bo, og hun overlevede ham i næsten 30 år, idet hun først døde den 27. marts 1924. Da var boet blevet delt - hun efterlod sig i alt fald intet til skifte.


 
 
 
 
NN
 
 
Lars Christensen
1736-1785
 
 
 
 
 
 
Kirsten Jepsdatter
Ca. 1709-1771
 
 
Christen Larsen
Ulfkjær
1785-1845
 
 
 
 
 
 
Erik Hounisen
1714-1795
 
 
Mariane Eriksdatter
1749-1830
 
 
 
 
 
 
Karen Hansdatter Falk
1726-1764
 
Lars Christensen]]
(Vestergaard)

1814-1895
 
 
 
 
 
Peder Pedersen
Ca. 1700-1749
 
 
Laurids Pedersen
Ca. 1735-1803
 
 
 
 
 
 
Kirsten Lauridsdatter
Ca. 1704-1776
 
 
Kirstine Lauridsdatter
1786-1839
 
 
 
 
 
 
Anders Jensen
Ca. 1726-1798
 
 
Mette Kirstine Andersdatter
1750-1812
 
 
 
 
 
 
Kirsten Henriksdatter
1722-1766
 


 
 
 
 
Oluf Christensen
Ca. 1714-1786
 
 
Christen Olufsen
1753-1813
 
 
 
 
 
 
Maren Christensdatter
Ca. 1727-1772
 
 
Christen Christensen
1790-1849
 
 
 
 
 
 
Jens Nielsen Lundby
1702-1789
 
 
Maren Jensdatter
Ca. 1745-1830
 
 
 
 
 
 
Birthe Nielsdatter
Ca. 1718-e.1787
 
Christiane Christensdatter
1820-1846
 
 
 
 
 
Anders Christensen
Ca. 1718-1788
 
 
Poul Andersen Vium
1751-1831
 
 
 
 
 
 
Anne Poulsdatter
Ca. 1717-1788
 
 
Ane Cathrine Poulsdatter
1783-1851
 
 
 
 
 
 
Jens Pedersen Dahl
1731-1801
 
 
Anne Marie Jensdatter
1761-1795
 
 
 
 
 
 
Mette Madsdatter
Ca. 1722-1792
 

Billeder

Kilder

Nørre Gørding kirkebog 1833-1868, 1868-1891.
Bur kirkebog 1837-1881.
Ulfborg kirkebog Ulfborg kirkebog 1838-1865, 1865-1890.
Astrup kirkebog 1874-1886, 1887-1891, 1899-1907.
Hellum-Hindsted herred - Skøde og panteprotokol 1872 24/7 - 1875 9/3, fol. 327 (LAV: B 41.SP 23).
Hellum-Hindsted herreder - Dødsanmeldelsesprotokol 1882-1888, fol. 20 (LAV: B 41.5336).
Aalborg birk og Fleskum herred.Dødsanmeldelsesprotokol- Skiftesagsliste 1897-1912, fol. 111 (LAV: B 39.5193).
Aalborg Birk og Fleskum herred. Skiftebog 1902-1907, fol. 148-149 (LAV: B 39.5203)

Litteratur

Kaae, Alfred: Ulfborg. Sogn og saga. Ulfborg, Kaaes forlag, 1952-1956. 2 bd.
Sand, Knud: Lærer M.K.Sand og hans Slægt. Et stykke Kulturhistorie fra Vestjylland. Dybbøl-Postens Bogtrykkeri, 1935. [s. 44-45 og 172].
Ulfborg og Omegns Sangforening, 1868-9.November 1918. Et Festskrift i Anledning af dens 50 Aars Jubilæum. Udg. af en Kreds af ældre Medlemmer. Holstebro, 1918. [s. 18].