Lars Christensen (Vestergaard) & Christiane Christensdatter
Lars Christensen (Vestergaard) | |
---|---|
Født | 19. juni 1814 Ulfkjær, Ulfborg sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt |
Død | 4. januar 1895 (80 år) "Vestergaard", Ulfborg sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt |
Hvilested | Ulfborg kirkegård |
Ægtefælle(r) | 1. Christiane Christensdatter 2. Sidsel Andersdatter Dahl |
Forældre | [[Christen Larsen (Ulfkjær)]] Kirstine Lauridsdatter |
Christiane Christensdatter | |
---|---|
Født | 8. juni 1820 "Vestergaard", Ulfborg sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt |
Død | 12. august 1846 (26 år) "Vestergaard", Ulfborg sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt |
Hvilested | Ulfborg kirkegård |
Ægtefælle(r) | Lars Christensen (Vestergaard) |
Forældre | Christen Christensen Ane Cathrine Poulsdatter |
Indholdsfortegnelse
Lars Christensen blev født i Ulfkær, Ulfborg sogn, den 19. juni 1814 og hjemmedøbt samme dag, opkaldt efter sin farfar. Forældre: Christen Larsen og Kirstine Lauritsdatter. Han blev gift med Christiane Christensdatter af Vestergaard den 28. marts 1842 i Ulfborg kirke, og da havde han tjent i gården i flere år. Ved folketællingen i 1834 optrådte han som “tjenestefolk på Vestergaard”. Ægteskabet med Christiane varede kun kort, for hun døde fire år senere den 12. august 1846, og Lars blev alene med datteren Ane Kathrine på 4 år. Ved folketællingen i 1850 var søsteren Kirsten Marie Christensdatter tjenestepige på Vestergaard, og det har hun sikkert været, indtil hun i 1852 blev gift med Jens Madsen fra Lomborg sogn.[1]
Lars Christensen overtog Vestergaard efter sin svigerfar Christen Christensen. Skødet er dateret den 10. januar 1849. Den 26. december 1854 giftede han sig igen i Ulfborg kirke med Sidsel Andersdatter Dahl fra Sønder Nissum, og de fik fire børn: Kristen Larsen Vestergaard (født 25.7.1856, død 1931). Christine Larsen Vestergaard (født 16.11.1859), Christine Marie Larsen (født 8.6.1862) og Jenny Marie Andrea Larsen (født 7.2.1865).
Lars Christensen blev i daglig tale aldrig kaldt andet end Lars Vestergaard, idet gårdnavnene i Ulfborg fra gammel tid har været brugt som slægtsnavne, og mange familier har fået dem fastslået. Der er fundet et par erindringer frem om Lars Vestergaard, som kan sige lidt om hans stilling blandt ligemænd:
I 1848, året for tre-års-krigens udbrud, dannede man i Jylland sikkerhedskorps i sognene af det hjemmeværende mandskab. I Ulfborg samlede sogneforstanderskabet de to sidste dage i marts sognets mandskab ved Ulfborg kirke for at hverve medlemmer til korpset og efterse og uddele våben. 86 mand mødte op, medbringende 36 geværer. 2. april blev det væbnede mandskab mønstret ved kirken, og derefter udgjorde væbningen “79 mand under den nørrejyske frivillige reservearmé. 35 havde skydegeværer og resten var væbnet med lanser, som nok mest bestod af udrettede le-blade eller andre hjemmelavede stikvåben. Lansenererne var altså de fleste. Flokken deltes i to afdelinger, af hvilke første afdeling skulle møde ved kirken onsdag og søndag eftermiddag, men anden afdeling nøjedes med én øvelsesdag om ugen, nemlig søndag, da hele flokken var samlet”. Det var Lars Vestergaard, som ekserserede med den ene afdeling uden for stenten ved Ulfborg kirke, den anden afdeling blev uddannet på Tornebuskbakken ved Vosborg.
“I året 1861 gjorde kong Frederik VII en Jyllandsrejse sammen med sin hustru, grevinde Danner. Kongen kom fra Holstebro og skulle igennem Ulfborg. Her havde man da gjort stads af kongen ved at rejse en æresport for ham over holstebrovejen, der hvor Nyholm kro senere blev bygget. En sang var skrevet til ære for kongen og skulle afsynges af nogle unge piger. Kongen ankom til vogns i stiveste puds og sangen blev afsunget; derefter trådte en mand frem for at holde en tale til kongen, men da han skulle begynde, kunne han ikke få ordene frem. Lars Vestergaard reddede da situationen ved at overrække kongen den til dagens højtid trykte sang, som kongen takkede hjerteligt for og bad om måtte blive overrakt “hans kone”, som han udtrykte sig; hun sad nemlig i vognen bag ved. Det har næppe endnu kunnet gå an, at hun sad ved kongens side, da man ikke - særlig i de fine kredse i København - ville anerkende hende som dronning”. Også i krigen 1864 blev der brug for Lars Vestergaard. Ulfborg og Råsted sogne købte sammen en hest til hæren for 750 rdl., og der blev indrettet en ordning med stafetter, der skulle bringe meddelelser hurtigt gennem sognet. Lars Vestergaard blev lejet til at udføre denne stafettjeneste fra Østerby i Madum til Moesgård ved Råsted kirke, og for det fik han to rdl. i risiko og to rdl. for hver tur. Det skulle ske til hest og så hurtigt som muligt.
På grund af en truende krig, blev der i februar 1862 udstedt et cirkulære, der opfordrede sogneforstanderskaberne til at oprette skytteforeninger, som skulle opøve egnens unge mænd i våbenbrug. I Ulfborg tog man straks sagen op. Etatsråd A.E.M. Tang var sammen med Lars Vestergaard, Laurits Thomsen, Jens Meldgaard, Bertel Kytterup og Søren Damgaard initiativtager til Ulfborg Skytteforening, som blev startet den 29. juni 1862. Foreningen har gennem årene udviklet sig til en bredtfavnende sportsforening og hedder i dag "Ulfborg Skytte- og Gymnastikforening".
I 1889 overtog sønnen Kristen Larsen Vestergaard, der aldrig giftede sig, gården efter sine forældre, mens de blev boende i gården. I aftægtskontrakten kan læses: ”Sålænge jeg, Lars ChristensenVestergaard, og Hustru Sidsel Andersdatter Dahl, maatte finde os tilfredse ved at leve og bo sammen med Aftægtsyderen, skulle vi dertil have Ret og nyde vi da tilstrækkelig og fuldstændig Forsørgelse og Underhold med Alt til Livets Ophold fornødent, saavel fri Bolig, Mad og Drikke, Klæder og Fodtøi, Lys og Varme, Renlighed og Vadsk, Lægehjælp og Medicin, Pleje og Opvartning, samt sjælelig Omsorg.” – ”Vi have til enhver Tid fri og uhindret Adgang til Gaardens Spise- og Drikkevarer samt Ret til deraf at tage og fortære til vor personlige Fornødenhed”. – ”Det er en Selvfølge, at intet Arbeide kan paatvinges os”. Lars Vestergaard døde i Vestergård den 4. januar 1895, 80 år gammel. Sidsel fik af alle hans børn lov til at sidde i uskiftet bo, og hun overlevede ham i næsten 30 år, idet hun først døde den 27. marts 1924. Da var boet blevet delt - hun efterlod sig i alt fald intet til skifte.
NN | |||||||||
Lars Christensen 1736-1785 |
|||||||||
Kirsten Jepsdatter Ca. 1709-1771 | |||||||||
Christen Larsen Ulfkjær 1785-1845 |
|||||||||
Erik Hounisen 1714-1795 | |||||||||
Mariane Eriksdatter 1749-1830 |
|||||||||
Karen Hansdatter Falk 1726-1764 | |||||||||
Lars Christensen]] (Vestergaard) 1814-1895 |
|||||||||
Peder Pedersen Ca. 1700-1749 | |||||||||
Laurids Pedersen Ca. 1735-1803 |
|||||||||
Kirsten Lauridsdatter Ca. 1704-1776 | |||||||||
Kirstine Lauridsdatter 1786-1839 |
|||||||||
Anders Jensen Ca. 1726-1798 | |||||||||
Mette Kirstine Andersdatter 1750-1812 |
|||||||||
Kirsten Henriksdatter 1722-1766 | |||||||||
Oluf Christensen Ca. 1714-1786 | |||||||||
Christen Olufsen 1753-1813 |
|||||||||
Maren Christensdatter Ca. 1727-1772 | |||||||||
Christen Christensen 1790-1849 |
|||||||||
Jens Nielsen Lundby 1702-1789 | |||||||||
Maren Jensdatter Ca. 1745-1830 |
|||||||||
Birthe Nielsdatter Ca. 1718-e.1787 | |||||||||
Christiane Christensdatter 1820-1846 |
|||||||||
Anders Christensen Ca. 1718-1788 | |||||||||
Poul Andersen Vium 1751-1831 |
|||||||||
Anne Poulsdatter Ca. 1717-1788 | |||||||||
Ane Cathrine Poulsdatter 1783-1851 |
|||||||||
Jens Pedersen Dahl 1731-1801 | |||||||||
Anne Marie Jensdatter 1761-1795 |
|||||||||
Mette Madsdatter Ca. 1722-1792 | |||||||||
Billeder
Kilder
Nørre Gørding kirkebog 1833-1868, 1868-1891.
Bur kirkebog 1837-1881.
Ulfborg kirkebog Ulfborg kirkebog 1838-1865, 1865-1890.
Astrup kirkebog 1874-1886, 1887-1891, 1899-1907.
Hellum-Hindsted herred - Skøde og panteprotokol 1872 24/7 - 1875 9/3, fol. 327 (LAV: B 41.SP 23).
Hellum-Hindsted herreder - Dødsanmeldelsesprotokol 1882-1888, fol. 20 (LAV: B 41.5336).
Aalborg birk og Fleskum herred.Dødsanmeldelsesprotokol- Skiftesagsliste 1897-1912, fol. 111 (LAV: B 39.5193).
Aalborg Birk og Fleskum herred. Skiftebog 1902-1907, fol. 148-149 (LAV: B 39.5203)
Litteratur
Kaae, Alfred: Ulfborg. Sogn og saga. Ulfborg, Kaaes forlag, 1952-1956. 2 bd.
Sand, Knud: Lærer M.K.Sand og hans Slægt. Et stykke Kulturhistorie fra Vestjylland. Dybbøl-Postens Bogtrykkeri, 1935. [s. 44-45 og 172].
Ulfborg og Omegns Sangforening, 1868-9.November 1918. Et Festskrift i Anledning af dens 50 Aars Jubilæum. Udg. af en Kreds af ældre Medlemmer. Holstebro, 1918. [s. 18].