Forskel mellem versioner af "Christen Larsen (Ulfkjær) & Kirstine Lauridsdatter"

Fra Min Jyske Slægt
Skift til: navigering, søgning
 
(17 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 4: Linje 4:
 
| fnavn            =  
 
| fnavn            =  
 
| født            = Døbt 12. juni 1785
 
| født            = Døbt 12. juni 1785
| fsted            = Staby sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt
+
| fsted            = Staby Sogn, Ulfborg Herred, Bøvling Amt
 
| død              = 31. januar 1845 (60 år)
 
| død              = 31. januar 1845 (60 år)
| dsted            = Lystlund, Ulfborg sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt
+
| dsted            = Kirkgaardhus, Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt
 
| dødsårsag        =  
 
| dødsårsag        =  
| hvilested        = Ulfborg kirkegård
+
| hvilested        = Begravet 9. februar 1845 på Staby kirkegård
 
| religion        =  
 
| religion        =  
 
| andre navne      =  
 
| andre navne      =  
Linje 37: Linje 37:
 
| fnavn            =  
 
| fnavn            =  
 
| født            = Døbt 1. januar 1786
 
| født            = Døbt 1. januar 1786
| fsted            = Ulfborg sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt
+
| fsted            = Ulfborg Sogn, Ulfborg Herred, Bøvling Amt
 
| død              = 24. april 1839 (53 år)
 
| død              = 24. april 1839 (53 år)
| dsted            = Ulfborg sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt
+
| dsted            = Ulfborg Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt
 
| dødsårsag        =  
 
| dødsårsag        =  
| hvilested        = Ulfborg kirkegård
+
| hvilested        = Begravet 5. maj 1839 på Ulfborg kirkegård
 
| religion        =  
 
| religion        =  
 
| andre navne      =  
 
| andre navne      =  
Linje 67: Linje 67:
  
 
__TOC__
 
__TOC__
'''Christen Larsen''' blev døbt i Staby kirke den 12. juni 1785. Forældre: Degnen Lars Christensen og Mariane Eriksdatter.  Han har aldrig kendt sin far, der døde i oktober samme år, som Christen blev født.Han havde dog sin barndom i degneboligen , idet hans mor giftede sig året efter med efterfølgeren i embedet Jørgen Poulsen Kanneworff.<br/>  
+
'''Christen Larsen''' blev døbt i Staby Kirke den 12. juni 1785. Forældre: Degnen Lars Christensen og Mariane Eriksdatter.  Han har aldrig kendt sin far, der døde i oktober samme år, som Christen blev født.Han havde dog sin barndom i degneboligen , idet hans mor giftede sig året efter med efterfølgeren i embedet Jørgen Poulsen Kanneworff.<br/>  
 
Christen Larsen blev den 28. sept. 1811 gift i Ulfborg kirke med Kirstine Lauritsdatter i Over Ulfkær.<br/>
 
Christen Larsen blev den 28. sept. 1811 gift i Ulfborg kirke med Kirstine Lauritsdatter i Over Ulfkær.<br/>
 
'''Kirstine Lauridsdatter''' blev døbt i Ulfborg kirke den 1. januar 1786, og hun kan være opkaldt efter begge sine bedstemødre. Forældre: Laurids Pedersen Ulfkær og Mette Kirstine Andersdatter. Hun blev båret af Christen Schougaards hustru og fadderne var Jep Holm, Christen Schougaard, Thomas Madsen Auer, Kirsten Jensdatter Høvsberg og Anders Underugelkjærs hustru i Staby. <br/>
 
'''Kirstine Lauridsdatter''' blev døbt i Ulfborg kirke den 1. januar 1786, og hun kan være opkaldt efter begge sine bedstemødre. Forældre: Laurids Pedersen Ulfkær og Mette Kirstine Andersdatter. Hun blev båret af Christen Schougaards hustru og fadderne var Jep Holm, Christen Schougaard, Thomas Madsen Auer, Kirsten Jensdatter Høvsberg og Anders Underugelkjærs hustru i Staby. <br/>
Linje 73: Linje 73:
 
Ved giftermålet overtog parret hendes fødehjem efter hendes mor, som havde været enke siden 1803. Christen Larsen blev gårdmand og kromand, idet der på den tid var kro i Ulfkær. <br/>
 
Ved giftermålet overtog parret hendes fødehjem efter hendes mor, som havde været enke siden 1803. Christen Larsen blev gårdmand og kromand, idet der på den tid var kro i Ulfkær. <br/>
 
Christen og Kirstine fik fem børn:  
 
Christen og Kirstine fik fem børn:  
# Anders Christensen (født 13.4.1812, død 27.3.1886), opkaldt efter morbroderen Anders Ugelkier, der døde i 1811.
+
# Anders Christensen Uglkjær, også kaldet Anders Ulfkjær (født 13.4.1812, død 27.3.1886), opkaldt efter morbroderen Anders Ugelkier, der døde i 1811.
 
# [[Lars Christensen (Vestergaard) & Christiane Christensdatter|Lars Christensen]] (født 19.6.1814, død 4.1.1895), opkaldt efter farfaderen Lars Christensen.
 
# [[Lars Christensen (Vestergaard) & Christiane Christensdatter|Lars Christensen]] (født 19.6.1814, død 4.1.1895), opkaldt efter farfaderen Lars Christensen.
 
# Marie Christine Christensdatter (født 17.11.1816, død 24.8.1839).
 
# Marie Christine Christensdatter (født 17.11.1816, død 24.8.1839).
Linje 82: Linje 82:
 
Han var meget glad for brændevin, og for at forhindre sine sønner i at få denne last, gav han dem brændevin, hvori en levende hugorm havde rendt sig til døde. Han har utvivlsomt følt det som en forbandelse, og selv om det var forbudt at brænde sin egen brændevin, gjorde folk det alligevel. Brændevinen hørte i ældre tid med til “det daglige brød”, og man så brændevinsflasken i næsten ethvert hjem. H.P. Hansen har i “Kloge Folk” fortalt, at Kræ U’lkjær i 1820 havde tabt 16 thepunche til tre mænd i Holstebro, og “på dette tidspunkt har kromanden vel næppe været tør om fødderne”. <br/>
 
Han var meget glad for brændevin, og for at forhindre sine sønner i at få denne last, gav han dem brændevin, hvori en levende hugorm havde rendt sig til døde. Han har utvivlsomt følt det som en forbandelse, og selv om det var forbudt at brænde sin egen brændevin, gjorde folk det alligevel. Brændevinen hørte i ældre tid med til “det daglige brød”, og man så brændevinsflasken i næsten ethvert hjem. H.P. Hansen har i “Kloge Folk” fortalt, at Kræ U’lkjær i 1820 havde tabt 16 thepunche til tre mænd i Holstebro, og “på dette tidspunkt har kromanden vel næppe været tør om fødderne”. <br/>
 
Christen Larsen virkede også som gørtler, smed og urmager. Han reparerede i 1816 tårnuret i Lemvig kirke, og urmagerhåndværket lærte han videre til sønnen Anders. Der eksisterer stadig nogle af Anders Ulfkjærs ure, bl.a. 2 standure på Ringkøbing Museum, dateret 1841 og 1845. <br/>
 
Christen Larsen virkede også som gørtler, smed og urmager. Han reparerede i 1816 tårnuret i Lemvig kirke, og urmagerhåndværket lærte han videre til sønnen Anders. Der eksisterer stadig nogle af Anders Ulfkjærs ure, bl.a. 2 standure på Ringkøbing Museum, dateret 1841 og 1845. <br/>
Christen Larsen boede på sine gamle dage i et hus i Lystlund, Ulfborg sogn, og døde den 31. januar 1845. Han blev begravet på Ulfborg kirkegård den 9. februar 1845. <br/>
+
Christen Larsen døde af apopleksi den 31. januar 1845. Han var insidder og enkemand i Kirkgaardshus i Staby, og må være blevet begravet på Staby kirkegård. Det er i alt fald i Staby kirkebog, at hans dødsfald er registreret. Og begravelsesdatoen var den 9. februar 1845. <br/>
 
Fra sin mødrene slægt havde Christen Larsen arvet nogle egenskaber som klog mand. Kloge mænd (og koner) havde før i tiden en stor udbredelse og virkede som helbredere, skønt det var ulovligt. Og især i Vestjylland var der mange af slagsen, dels fordi der ikke var ret mange praktiserende læger og dels fordi landbefolkningen ofte var skeptisk over for den udefrakommende uddannede læge. <br/>
 
Fra sin mødrene slægt havde Christen Larsen arvet nogle egenskaber som klog mand. Kloge mænd (og koner) havde før i tiden en stor udbredelse og virkede som helbredere, skønt det var ulovligt. Og især i Vestjylland var der mange af slagsen, dels fordi der ikke var ret mange praktiserende læger og dels fordi landbefolkningen ofte var skeptisk over for den udefrakommende uddannede læge. <br/>
 
Pilgaard-Grummesgaard dynastiet i Vestjylland er den største og mest forgrenede slægt af kloge folk, der har eksisteret i Danmark, og Christen Larsen kan via sin mor Mariane Eriksdatter føre sin slægt tilbage til Christen Piilgaard, der døde i Sdr. Nissum i 1718. Han var vistnok den først kendte af de Pilgaarde, der siden praktiserede i Sdr. Nissum. Om slægten som antydet kan føres tilbage til Maren Splid, der blev brændt som heks i Ribe i 1642 og til Niels Bugge på Hald, kan dog ikke siges med sikkerhed.<ref>Iflg. H.P. Hansen “Kloge Folk” bd. 2 s. 7 har overlæge C.C. Koldborg i Ringkøbing fra sin stamtavle meddelt HPH, at Ulfkjær Slægten i Ulfborg stammer fra “Christen Piilgaard, der døde i Sdr. Nissum 1718 - han var vistnok den først kendte af de Pilgaarde, der siden praktiserede i Sdr. Nissum. Slægten kan føres tilbage til Maren Splid, der blev brændt som Heks i Ribe 1642 og til Niels Bugge paa Hald”. <br/>
 
Pilgaard-Grummesgaard dynastiet i Vestjylland er den største og mest forgrenede slægt af kloge folk, der har eksisteret i Danmark, og Christen Larsen kan via sin mor Mariane Eriksdatter føre sin slægt tilbage til Christen Piilgaard, der døde i Sdr. Nissum i 1718. Han var vistnok den først kendte af de Pilgaarde, der siden praktiserede i Sdr. Nissum. Om slægten som antydet kan føres tilbage til Maren Splid, der blev brændt som heks i Ribe i 1642 og til Niels Bugge på Hald, kan dog ikke siges med sikkerhed.<ref>Iflg. H.P. Hansen “Kloge Folk” bd. 2 s. 7 har overlæge C.C. Koldborg i Ringkøbing fra sin stamtavle meddelt HPH, at Ulfkjær Slægten i Ulfborg stammer fra “Christen Piilgaard, der døde i Sdr. Nissum 1718 - han var vistnok den først kendte af de Pilgaarde, der siden praktiserede i Sdr. Nissum. Slægten kan føres tilbage til Maren Splid, der blev brændt som Heks i Ribe 1642 og til Niels Bugge paa Hald”. <br/>
Linje 90: Linje 90:
 
Christen Larsens ældste søn Anders var den berømte kloge mand Anders Ulfkjær i Ulfborg, og han blev far til en stor flok børn, hvoraf sønnerne Erik Lassen Andersen i Tranflod og Lars Kanneworf Andersen i Rindum også praktiserede som kloge folk.<br/>
 
Christen Larsens ældste søn Anders var den berømte kloge mand Anders Ulfkjær i Ulfborg, og han blev far til en stor flok børn, hvoraf sønnerne Erik Lassen Andersen i Tranflod og Lars Kanneworf Andersen i Rindum også praktiserede som kloge folk.<br/>
  
Kirstine Lauridsdatter døde den 24. april 1839, 53 år gammel, og blev begravet på Ulfborg kirkegård den 5. maj 1839.  
+
Kirstine Lauridsdatter døde den 24. april 1839, 53 år gammel, og hun blev begravet på Ulfborg kirkegård den 5. maj 1839.  
  
  
Linje 103: Linje 103:
 
|NN<br/><nowiki></nowiki>
 
|NN<br/><nowiki></nowiki>
 
|NN<br/><nowiki></nowiki>
 
|NN<br/><nowiki></nowiki>
|[[Jeppe Jørgensen]]<br/><nowiki>Død 1727</nowiki>
+
|[[Jeppe Jørgensen & Anne Iversdatter|Jeppe Jørgensen]]<br/><nowiki>Død 1727</nowiki>
|NN<br/><nowiki></nowiki>
+
|[[Jeppe Jørgensen & Anne Iversdatter|Anne Iversdatter]]<br/><nowiki></nowiki>
 
|[[Houni Erichsen (Bierg) & Maren Christensdatter Pilgaard|Houni Erichsen (Bierg)]]<br/><nowiki>Ca. 1682-1729</nowiki>
 
|[[Houni Erichsen (Bierg) & Maren Christensdatter Pilgaard|Houni Erichsen (Bierg)]]<br/><nowiki>Ca. 1682-1729</nowiki>
 
|[[Houni Erichsen (Bierg) & Maren Christensdatter Pilgaard|Maren Christensdatter Piilgaard]]<br/><nowiki>1690-1756</nowiki>
 
|[[Houni Erichsen (Bierg) & Maren Christensdatter Pilgaard|Maren Christensdatter Piilgaard]]<br/><nowiki>1690-1756</nowiki>
Linje 126: Linje 126:
 
|NN<br/><nowiki></nowiki>
 
|NN<br/><nowiki></nowiki>
 
|NN<br/><nowiki></nowiki>
 
|NN<br/><nowiki></nowiki>
|[[Henrik Poulsen]]<br/><nowiki>1691-1753</nowiki>
+
|[[Henrik Poulsen & Mette Poulsdatter|Henrik Poulsen]]<br/><nowiki>1691-1753</nowiki>
|[[Mette Poulsdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1685-1761</nowiki>
+
|[[Henrik Poulsen & Mette Poulsdatter|Mette Poulsdatter]]<br/><nowiki>Ca. 1685-1761</nowiki>
 
}}
 
}}
  
 +
==== Billeder ====
 +
<gallery widths=200px>
 +
Fil:Pilgaard slægten-page-001.jpg|En slægt af kloge folk - Ulfkjær-grenen
 +
</gallery>
  
 
==== Kilder ====   
 
==== Kilder ====   
Staby kirkebog 1749-1815. <br/>
+
* Staby kirkebog 1749-1815. - Onlineadgang: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=169531#169531,28468265 CL født 1785]. <br/>
Ulfborg-Råsted kirkebog 1708-1815. <br/>
+
* Ulfborg-Råsted kirkebog 1708-1815. - Onlineadgang: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=168305#168305,28264141 KLD født 1786].
Ulfborg kirkebog 1838-1865.  
+
* Tillæg til Ulvborg Sogns Kirkebog 1808-15. - Onlineadgang: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=171147#171147,28728677 barn født 1812], [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=171147#171147,28728677 barn født 1814], [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=171147#171147,28728686 gift 1811].
 +
* Ulfborg kirkebog 1815-1826. - Onlineadgang: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=171148#171148,28728702 barn født 1816], [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=171148#171148,28728705 barn født 1819], [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=171148#171148,28728708 barn født 1822]. 
 +
* Ulfborg kirkebog 1838-1865. - Onlineadgang: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=171151#171151,28729089 KLD død 1839]
 +
* Ulfborg kirkebog 1865-1890. - Onlineadgang: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=171152#171152,28729366 AU død 1886].
 +
* Ulfborg kirkebog 1892-1905. - Onlineadgang: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=171154#171154,28729615 LCV død 1895].
 +
* Staby kirkebog 1824-1854. - Onlineadgang: [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=169533#169533,28468620 CLU død 1845].  
 
==== Litteratur ====   
 
==== Litteratur ====   
Hansen, H.P.: Kloge folk. Folkemedicin og overtro i Vestjylland. 2. øgede udg. Rosenkilde og Bagger, 1961. 2 bd. [Bd. 2 s. 7-119 og 132-154]. <br/>
+
*Hansen, H.P.: Kloge folk. Folkemedicin og overtro i Vestjylland. 2. øgede udg. Rosenkilde og Bagger, 1961. 2 bd. - Bd. 2 s. 7-119 og 132-154. <br/>
Hansen, H.P.: Syner og varsler. Parapsykologiske fænomener. Kbh., Rosenkilde og Bagger, 1957. [Nr. 383 s. 122]. <br/>
+
* Hansen, H.P.: Syner og varsler. Parapsykologiske fænomener. Kbh., Rosenkilde og Bagger, 1957. - Nr. 383 s. 122. <br/>
Hvolby, Aage: Anders Ulfkjær – klog på mangt og meget. (i: Lokalhistorisk årsskrift / Egnshistorisk Studiecenter Ulfborg-Vemb 2001, s. 5-67). [S. 15]. <br/>
+
* Hvolby, Aage: Anders Ulfkjær – klog på mangt og meget. (i: Lokalhistorisk årsskrift / Egnshistorisk Studiecenter Ulfborg-Vemb 2001, s. 5-67). - S. 15. <br/>
Hvolby, Aage: Erik Pottemager – Ulfborgs tredje seværdighed. (i: Lokalhistorisk årsskrift / Egnshistorisk Studiecenter Ulfborg-Vemb 1999, s. 5-48).<br/>  
+
* Hvolby, Aage: Erik Pottemager – Ulfborgs tredje seværdighed. (i: Lokalhistorisk årsskrift / Egnshistorisk Studiecenter Ulfborg-Vemb 1999, s. 5-48).<br/>  
Ingvordsen, Jens: Urmagere i Danmark før år 1900. Den Gamle By, 2004. 2 bd. [Bd. 1 s. 581 og bd. 2 s. 993].  <br/>
+
* Ingvordsen, Jens: Urmagere i Danmark før år 1900. Den Gamle By, 2004. 2 bd. - Bd. 1 s. 581 og bd. 2 s. 993.  <br/>
Kaae, Alfred: Ulfborg. Sogn og saga. Ulfborg, Kaaes forlag, 1952-1956. 2 bd. [Bd. 1 s. 196-197]. <br/>
+
* Kaae, Alfred: Ulfborg. Sogn og saga. Ulfborg, Kaaes forlag, 1952-1956. 2 bd. - Bd. 1 s. 196-197. <br/>
Kaae, Alfred: Staby sogn. Til minde om herremænd, præster, gode kvinder og mænd i sognet og dem fra Skejby. Staby, Det Sidste Sogneråd, 1972. [S. 180]. <br/>
+
* Kaae, Alfred: Staby sogn. Til minde om herremænd, præster, gode kvinder og mænd i sognet og dem fra Skejby. Staby, Det Sidste Sogneråd, 1972. - S. 180. <br/>
Lampe, Jens og Holger Hertzum-Larsen: Bidrag til urmageriets historie i Ringkøbing amt. (i: Hardsyssels Årbog 1976, s. 97-129). Også på Internettet via [http://www.historisksamfund.dk/ Historisk Samfund for Ringkøbing Amt]. [s. 118 og 128]. <br/>
+
* Lampe, Jens og Holger Hertzum-Larsen: Bidrag til urmageriets historie i Ringkøbing amt. (i: Hardsyssels Årbog 1976, s. 97-129). -    [http://hardsyssel.org/bogarkiv/pluginAppObj_76_03/1976.pdf#page=98 Onlineadgang]. - S. [http://hardsyssel.org/bogarkiv/pluginAppObj_76_03/1976.pdf#page=119 118] og [http://hardsyssel.org/bogarkiv/pluginAppObj_76_03/1976.pdf#page=129 128]. <br/>
Rørbye, Birgitte: Kloge folk og skidtfolk. Kvaksalveriets epoke i Danmark. Politiken, 1976. [S. 181-183].
+
* Rørbye, Birgitte: Kloge folk og skidtfolk. Kvaksalveriets epoke i Danmark. Politiken, 1976. - S. 181-183.
 
==== Noter ====
 
==== Noter ====
  
 
{{reflist}}
 
{{reflist}}

Nuværende version fra 27. nov 2022, 19:40

Christen Larsen Ulfkjær
FødtDøbt 12. juni 1785
Staby Sogn, Ulfborg Herred, Bøvling Amt
Død31. januar 1845 (60 år)
Kirkgaardhus, Staby Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt
HvilestedBegravet 9. februar 1845 på Staby kirkegård
Ægtefælle(r)Kirstine Lauridsdatter
ForældreLars Christensen
Mariane Eriksdatter
Kirstine Lauridsdatter
FødtDøbt 1. januar 1786
Ulfborg Sogn, Ulfborg Herred, Bøvling Amt
Død24. april 1839 (53 år)
Ulfborg Sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing Amt
HvilestedBegravet 5. maj 1839 på Ulfborg kirkegård
Ægtefælle(r)Christen Larsen Ulfkjær
ForældreLaurids Pedersen
Mette Kirstine Andersdatter

Christen Larsen blev døbt i Staby Kirke den 12. juni 1785. Forældre: Degnen Lars Christensen og Mariane Eriksdatter. Han har aldrig kendt sin far, der døde i oktober samme år, som Christen blev født.Han havde dog sin barndom i degneboligen , idet hans mor giftede sig året efter med efterfølgeren i embedet Jørgen Poulsen Kanneworff.
Christen Larsen blev den 28. sept. 1811 gift i Ulfborg kirke med Kirstine Lauritsdatter i Over Ulfkær.
Kirstine Lauridsdatter blev døbt i Ulfborg kirke den 1. januar 1786, og hun kan være opkaldt efter begge sine bedstemødre. Forældre: Laurids Pedersen Ulfkær og Mette Kirstine Andersdatter. Hun blev båret af Christen Schougaards hustru og fadderne var Jep Holm, Christen Schougaard, Thomas Madsen Auer, Kirsten Jensdatter Høvsberg og Anders Underugelkjærs hustru i Staby.

Ved giftermålet overtog parret hendes fødehjem efter hendes mor, som havde været enke siden 1803. Christen Larsen blev gårdmand og kromand, idet der på den tid var kro i Ulfkær.
Christen og Kirstine fik fem børn:

  1. Anders Christensen Uglkjær, også kaldet Anders Ulfkjær (født 13.4.1812, død 27.3.1886), opkaldt efter morbroderen Anders Ugelkier, der døde i 1811.
  2. Lars Christensen (født 19.6.1814, død 4.1.1895), opkaldt efter farfaderen Lars Christensen.
  3. Marie Christine Christensdatter (født 17.11.1816, død 24.8.1839).
  4. Mariane Christensdatter (født 14.10.1819). Gift 25.10.1853 i Ulfborg kirke med Lorents Peder Pedersen af Burkal sogn.
  5. Kirsten Marie Christensdatter (født 22.11.1822). Gift 15.8.1852 i Ulfborg kirke med Jens Madsen Braagaard i Lomborg sogn.

Om Christen Larsen, som blev kaldt Kræ U’lkjær efter gården, siges, at han var synsk og kunne se ligtog og forbrand, men det fortalte han kun om, når han blev fuld (hvad ofte hændte!). Når han fulgtes med en om aftenen, kunne han pludselig sige “Go te Si’!” - da kunne han se et ligtog komme forbi.
Han var meget glad for brændevin, og for at forhindre sine sønner i at få denne last, gav han dem brændevin, hvori en levende hugorm havde rendt sig til døde. Han har utvivlsomt følt det som en forbandelse, og selv om det var forbudt at brænde sin egen brændevin, gjorde folk det alligevel. Brændevinen hørte i ældre tid med til “det daglige brød”, og man så brændevinsflasken i næsten ethvert hjem. H.P. Hansen har i “Kloge Folk” fortalt, at Kræ U’lkjær i 1820 havde tabt 16 thepunche til tre mænd i Holstebro, og “på dette tidspunkt har kromanden vel næppe været tør om fødderne”.
Christen Larsen virkede også som gørtler, smed og urmager. Han reparerede i 1816 tårnuret i Lemvig kirke, og urmagerhåndværket lærte han videre til sønnen Anders. Der eksisterer stadig nogle af Anders Ulfkjærs ure, bl.a. 2 standure på Ringkøbing Museum, dateret 1841 og 1845.
Christen Larsen døde af apopleksi den 31. januar 1845. Han var insidder og enkemand i Kirkgaardshus i Staby, og må være blevet begravet på Staby kirkegård. Det er i alt fald i Staby kirkebog, at hans dødsfald er registreret. Og begravelsesdatoen var den 9. februar 1845.
Fra sin mødrene slægt havde Christen Larsen arvet nogle egenskaber som klog mand. Kloge mænd (og koner) havde før i tiden en stor udbredelse og virkede som helbredere, skønt det var ulovligt. Og især i Vestjylland var der mange af slagsen, dels fordi der ikke var ret mange praktiserende læger og dels fordi landbefolkningen ofte var skeptisk over for den udefrakommende uddannede læge.
Pilgaard-Grummesgaard dynastiet i Vestjylland er den største og mest forgrenede slægt af kloge folk, der har eksisteret i Danmark, og Christen Larsen kan via sin mor Mariane Eriksdatter føre sin slægt tilbage til Christen Piilgaard, der døde i Sdr. Nissum i 1718. Han var vistnok den først kendte af de Pilgaarde, der siden praktiserede i Sdr. Nissum. Om slægten som antydet kan føres tilbage til Maren Splid, der blev brændt som heks i Ribe i 1642 og til Niels Bugge på Hald, kan dog ikke siges med sikkerhed.[1] Christen Larsens ældste søn Anders var den berømte kloge mand Anders Ulfkjær i Ulfborg, og han blev far til en stor flok børn, hvoraf sønnerne Erik Lassen Andersen i Tranflod og Lars Kanneworf Andersen i Rindum også praktiserede som kloge folk.

Kirstine Lauridsdatter døde den 24. april 1839, 53 år gammel, og hun blev begravet på Ulfborg kirkegård den 5. maj 1839.


 
 
 
 
NN
 
 
NN
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Lars Christensen
1736-1785
 
 
 
 
 
 
Jeppe Jørgensen
Død 1727
 
 
Kirsten Jepsdatter
Ca. 1709-1771
 
 
 
 
 
 
Anne Iversdatter
 
Christen Larsen
(Ulfkjær)

1785-1845
 
 
 
 
 
Houni Erichsen (Bierg)
Ca. 1682-1729
 
 
Erik Hounisen
1714-1795
 
 
 
 
 
 
Maren Christensdatter Piilgaard
1690-1756
 
 
Mariane Eriksdatter
1749-1830
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Karen Hansdatter Falch
1726-1764
 
 
 
 
 
 
Maren Christensdatter
Ca. 1691-1774
 


 
 
 
 
Peder Jensen
Død 1741
 
 
Peder Pedersen
Ca. 1700-1749
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Laurids Pedersen
Ca. 1735-1803
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Kirsten Lauridsdatter
Ca. 1704-1776
 
 
 
 
 
 
NN
 
Kirstine Lauridsdatter
1786-1839
 
 
 
 
 
NN
 
 
Anders Jensen
Ca. 1726-1798
 
 
 
 
 
 
NN
 
 
Mette Kirstine Andersdatter
1750-1812
 
 
 
 
 
 
Henrik Poulsen
1691-1753
 
 
Kirsten Henriksdatter
1722-1766
 
 
 
 
 
 
Mette Poulsdatter
Ca. 1685-1761
 

Billeder

Kilder

Litteratur

  • Hansen, H.P.: Kloge folk. Folkemedicin og overtro i Vestjylland. 2. øgede udg. Rosenkilde og Bagger, 1961. 2 bd. - Bd. 2 s. 7-119 og 132-154.
  • Hansen, H.P.: Syner og varsler. Parapsykologiske fænomener. Kbh., Rosenkilde og Bagger, 1957. - Nr. 383 s. 122.
  • Hvolby, Aage: Anders Ulfkjær – klog på mangt og meget. (i: Lokalhistorisk årsskrift / Egnshistorisk Studiecenter Ulfborg-Vemb 2001, s. 5-67). - S. 15.
  • Hvolby, Aage: Erik Pottemager – Ulfborgs tredje seværdighed. (i: Lokalhistorisk årsskrift / Egnshistorisk Studiecenter Ulfborg-Vemb 1999, s. 5-48).
  • Ingvordsen, Jens: Urmagere i Danmark før år 1900. Den Gamle By, 2004. 2 bd. - Bd. 1 s. 581 og bd. 2 s. 993.
  • Kaae, Alfred: Ulfborg. Sogn og saga. Ulfborg, Kaaes forlag, 1952-1956. 2 bd. - Bd. 1 s. 196-197.
  • Kaae, Alfred: Staby sogn. Til minde om herremænd, præster, gode kvinder og mænd i sognet og dem fra Skejby. Staby, Det Sidste Sogneråd, 1972. - S. 180.
  • Lampe, Jens og Holger Hertzum-Larsen: Bidrag til urmageriets historie i Ringkøbing amt. (i: Hardsyssels Årbog 1976, s. 97-129). - Onlineadgang. - S. 118 og 128.
  • Rørbye, Birgitte: Kloge folk og skidtfolk. Kvaksalveriets epoke i Danmark. Politiken, 1976. - S. 181-183.

Noter

  1. Iflg. H.P. Hansen “Kloge Folk” bd. 2 s. 7 har overlæge C.C. Koldborg i Ringkøbing fra sin stamtavle meddelt HPH, at Ulfkjær Slægten i Ulfborg stammer fra “Christen Piilgaard, der døde i Sdr. Nissum 1718 - han var vistnok den først kendte af de Pilgaarde, der siden praktiserede i Sdr. Nissum. Slægten kan føres tilbage til Maren Splid, der blev brændt som Heks i Ribe 1642 og til Niels Bugge paa Hald”.
    C.C. Koldborg døde uden at efterlade sig arvinger i 1973, og den nævnte stamtavle blev udarbejdet af Personalhistorisk Institut i 1941. Den befinder sig nu i Ringkøbing Biblioteks Arkiv.
    En henvendelse til Landsarkivet i Viborg gav følgende: “Måske kan man dog stille spørgsmål ved, om Maren Splids havde efterslægt. Det fremgår af regnskaber, at hun under fængslingen havde en fireårig datter, som blev passet af hospitalspræsten, andre nævnes ikke, og af begravelsesregnskaber fremgår, at hun og manden fik en datter begravet i 1628 og en datter begravet i 1649, muligvis den nævnte, der blev passet af præsten.”
    Om slægten kan føres tilbage til Niels Bugge på Hald kan ikke udelukkes, da Nørre Vosborg i Ulfborg sogn har været Niels Bugges fædreneborg.